Med en gennemsnittemperatur om natten på omkring frysepunktet og cirka 3 grader i dagtimerne er det i december ved at være ret koldt i haven.
Det er blevet svært for fuglene at finde insekter, men der er fortsat bær på en del buske og træer, og så er der frø at finde på visne sommerblomster, stauder og ukrudt.
For de fleste fugleentusiaster er fodringen dog allerede godt i gang, og de gode foderpladser er da også nu typisk meget velbesøgte.
Går du efter at tiltrække så mange forskellige fugle som muligt, skal din foderplads lige nu kunne friste med et varieret udbud. Det kan være div. frøsorter, nødder, fedtkugler samt frugt og brød. Fuglene har nemlig forskellige favoritter. Så har du en bred menu, vil du med tiden få mange flere forskellige arter på besøg. I de kolde vintermåneder er det i øvrigt sjovt at se, at fedtkuglerne er specielt populære blandt foderbrættets gæster. Fedt er et rigtig godt brændstof i forhold til at holde varmen, og det ved fuglene tilsyneladende godt.
På trods af decembers lidt kølige temperaturer, er det stadig vigtigt at huske, at havens fugle fortsat har brug for vand. Al erfaring viser også, at adgang til rent drikkevand giver væsentlig flere fuglebesøg hele året rundt. Specielt de frøædende fugle har, som følge af deres tørre kost, et stort behov for noget at drikke. Når der ligger sne, kan fuglene ”drikke” det, men ellers er et fuglebad den bedste løsning.
Sørg for at holde fuglebadet rent og fyld frisk vand på dagligt. I virkelig kolde perioder med hård frost kan du med fordel lægge plastic i bunden af fuglebadet, så det er meget nemmere at vippe isklumpen ud, før du hælder nyt vand på.
Tre fugle du kan møde i haven i december
Silkehale
Silkehalen har sine helt egne karakteristika i form af en stor nakketop, sort ansigtsmaske og hagesmæk og markante gule og røde felter på hale og vinger. Fotograf: Nis Lundmark Jensen
Udbredelse: I Danmark kan vi møde silkehalen fra oktober til maj, hvor de er på gennemrejse. Har du en røn i din have, øges dine chancer for besøg væsentligt, for rønnebær er silkehalernes absolutte yndlingsspise. Silkehalerne er mest udbredt i Københavnsområdet.
Bolig: Silkehalen yngler ikke i Danmark.
Vi har desværre ikke silkehalen som ynglefugl i Danmark, men vi er så heldige, at mange alligevel kigger forbi som træk- og vintergæster, når det bliver rigtig koldt i deres yngleområder.
De lever normalt i områder med nåleskov i et bredt bælte fra det nordligste Skandinavien og østover gennem Sibirien, helt ovre på den anden side af Uralbjergene.
Det er levesteder, som er øde og mennesketomme, hvilket besynderligt nok er med til at gøre dem meget tillidsfulde. Nogle af fuglene har sikkert slet ikke mødt mennesker før deres ankomst hertil, men vi skræmmer dem altså ikke synderligt, så du kan komme meget tæt på.
Når en lille flok silkehaler slår sig ned i din vinterhave, kan du være ret sikker på, at det enten er dine bærbuske eller dine træer med bær, som har lokket dem til. De elsker simpelthen bær, men frugter står nu også på menukortet. Faktisk har denne fugl en usædvanlig stor lever, der hjælper den til at forbrænde den alkohol, som findes i gærede frugter. Når man en gang imellem kan opleve en silkehale, som flyver mod en rude, skyldes det altså ikke beruselse fra de gærede bær og frugter, men nærmere de meget uvante omgivelser.
Fuglekonge
Danmarks mindste fugl er let at genkende på sin ’kongekrone’ – en gul issestribe med sorte kanter. Fuglekongens ryg er olivengrøn og undersiden lys og næbbet er kort og spidst. Fotograf: Nis Lundmark Jensen
Udbredelse: Fuglekongen er en nåleskovsfugl, men når den er på træk i foråret og efteråret, kan den ses i haver overalt i landet.
Bolig: Har din have nåletræer, kan fuglekongen godt finde på at slå sig ned og yngle. Reden bygges i de yderste grene i den øverste del af nåletræet.
Fuglekongen kan ses i Danmark hele året rundt, da den både er en stand- og trækfugl. Du skal dog have øjnene med dig, for den fylder ikke meget i landskabet. Faktisk vejer fuglen kun 5-6 gram og er blot 9 cm lang, hvilket gør den til Danmarks mindste fugl. Det er altså ikke størrelsen, men derimod den gule ”krone” på toppen af hovedet, som har givet fuglen det royale danske navn.
Fuglekongen er ikke en fugl, du kan lokke til foderbrættet med frø og frugter, for den lever udelukkende af animalsk føde. I vinterhaven ses de små fugle derfor oftest i en lille flok, hvor de farer rundt og søger efter føde mellem træernes grene.
Man tænker, at det da må være svært at finde noget at spise på denne årstid, når man lever af bladlus og edderkopper. Men det kan altså lade sig gøre, blandt andet fordi bladlus har en frostvæske i kroppen, der gør det muligt for dem at overleve streng kulde.
Da bladlus er meget små, kræver det en voldsom fødesøgningsaktivitet i dagtimerne for de fugle, der overvintrer herhjemme. Ikke desto mindre får vi i Danmark besøg af tusinder af fuglekonger, som er søgt mod syd - væk fra vores endnu koldere nordiske nabolande. Mange af dem vælger at overvintre i Danmark, og andre forsætter længere mod syd.
Dompap
Dompaphannen har en markant rød underside, sort kalot og grå ryg. Hunnens underside er beigefarvet. Når dompappen flyver, bliver de hvide vingebånd meget tydelige. Fotograf: Nis Lundmark Jensen
Udbredelse: Dompapper er blevet en almindelig vintergæst næsten overalt i landet. Serverer du solsikkefrø på foderpladsen, kan du endda være heldig at få besøg af dompappen på daglig basis.
Bolig: Dompappen lever så diskret i yngletiden, at man oftest ikke opdager den. Reden placeres i en gran eller i en tæt busk.
Den meget smukke Dompap er på trods af det eksotiske udseende faktisk en ret almindelig fugl i Danmark. Den ses typisk i nåleskov, men lever også i blandede skove og parker, og så selvfølgelig i ganske almindelige villahaver, hvor den hyppigt besøger foderbrættet.
Chancen for at se den flotte fugl er dog absolut størst om vinteren. Den danske bestand ligger på omkring 25.000 – 50.000 par, men om vinteren får vi også besøg af mange trækfugle, særligt af stor dompap fra det øvrige Skandinavien og Finland. I nogle år ankommer trækgæsterne så massivt, at man i ornitologiske kredse taler om en “invasion”.
Med sine ca. 17 cm hører Dompappen til en af de store finker i Danmark, og når vi ser dem i haven, er det typisk parvis. Dompapper er nemlig monogame, og parrene holder sammen hele livet.
Det danske fuglenavn Dompap kommer i øvrigt af det tyske Dompape, en katolsk domprovst. Sammenhængen er, at hannens fjerdragt med den sorte og røde farve minder meget om domprovstens festdragt.
