Hvis man vil nyde synes at flaksende sommerfugle i haven, er man også nødt til at leve med at deres larver tager en bid af køkkenhaven minder biolog og naturformilder Vicki Knudsen om.
Vi sætter gladelig sukkervand ud til bier og fodrer pindsvin med kattemad i haven. Ørentviste, husskader og skrubtudser – som ikke har haft held med at få tildelt samme charmerende væsen – gør til gengæld oftest klogt i at holde lav profil, hvis de skal slippe afsted med at bo tæt på os mennesker.
Når vi lokker småfugle, egern og pindsvin ind i haverne ved vores boliger, så er det først og fremmest, fordi vi synes, det er hyggeligt og spændende, viser en ny YouGov-undersøgelse, ”Dyr i haven”, lavet i for Videncentret Bolius.
Tæt på halvdelen har den begrundelse for at hilse dyr velkommen i haven.
Vi skal bare huske, at det er en samlet pakke, minder biolog og naturformidler Vicky Knudsen om.
– De dyr, vi betragter som nuttede, kan ikke klare sig uden dem, vi anser for at være mindre nuttede. Arterne afhænger alle sammen af hinanden. Og måske lige bortset fra fx myg er langt de fleste meget lidt interesserede i os mennesker, så man behøver ikke være bange for dem, siger hun.
Derfor handler det først og fremmest om at skabe gode levesteder for både insekter, fugle og pattedyr, hvis man gerne vil skabe mere liv i haven.
Sæt haven mere fri
Faktisk behøver vi ikke gøre så meget for at lokke dyr til i haven. Tværtimod, skal vi i højere grad gøre mindre, hvis vi vil have et rigere dyreliv i haven.
– Lad plæneklipperen stå, og tag en kop kaffe i stedet. Det er da løjerligt, at vi har bestemt, at der ikke må være mælkebøtter i plænen. På samme måde er det fjollet, at vi kører visne blade væk i stedet for at gøre dem til et gratis insekthotel eller pindsvinebo i et hjørne af haven.
Tingene hænger sammen i naturen
Kun hver sjette angiver i undersøgelsen ”biodiversitet” som begrundelse for at værdsætte dyrelivet i nærmiljøet. Men det er afgørende at forstå, at tingene hænger sammen, mener Jes Aagaard, der er biolog og naturvejleder og medlem af Det Dyreetiske Råd.
– Helt grundlæggende er der jo ikke nogen dyr, som har mere ret til at være her end andre. De gør hver især gavn på deres måde. Det kan godt være, at muldvarpens skud er irriterende i plænen, men den gør et kæmpe arbejde med at blande jord og organisk materiale, som vi skal huske at værdsætte i stedet for at sætte fælder op, siger han.
Husskaden har gennem årene fået skyld for at stjæle både æg og unger fra andre fugle. Men undersøgselser viser at det kun udgør ca. 5% af husskadens kost, som primært er vegetarisk.
Fra skurkerolle til adelsmærke
Husskaden er en af de fugle, som gennem årene helt ufortjent har fået en skurkerolle, fordi den har ry for at stjæle æg og unger fra de mindre fugle i haven.
Men æg og fugleunger er sjældent på menukortet. Faktisk udgør de kun 5% af skadernes kost på årsbasis, og undersøgelser viser gang på gang, at bestanden af småfugle er stor der, hvor skaderne holder til.
– Faktisk burde man se skaden som et adelsmærke. Er der skader, er der også et rigt fugleliv i øvrigt, siger Jes Aagaard.
Dyrk sommerfugle i stedet for rododendron
Det er særligt blandt de 25-40-årige, at det spiller ind, hvor nuttet dyret er. Hver femte i denne aldersgruppe angiver nuttethed som begrundelse for at ønske særlige dyr velkommen i haven, mens det generelle tal er hver 10.
Men heldigvis er der ved at ske noget med måden, vi har have på. Den trimmede plæne og staudebedene på lige rækker er på vej til at blive afløst af en mere naturlig have.
Danmarks nationalsommerfugl: Nældens takving.
Foto: Byrd/MattBetter
– Vi skal bare til at prale med, at vi dyrker sommerfugle i stedet for at dyrke sjældne rododendron i haven. Nogle synes måske, det er et udtryk for dovenskab, men det er da langt bedre at have en have, som hviler i sig selv, med nogle hjemmehørende planter, der understøtter dyrelivet, fremfor at starte hver sæson med at hive kunstgødning ned fra hylden i skuret, siger Jes Aagaard.
Netop sommerfuglen er et godt eksempel på, at vi skal være villige til at indgå nogle kompromiser med vores omgivelser.
– Hvis man gerne vil have sommerfugle i haven, så skal man jo også leve med, at deres larver en gang imellem tager en bid af køkkenhaven, siger Vicky Knudsen.
Og så skal vi huske at se det store i det små, understreger Jes Aagaard.
– Som naturvejleder kan jeg jo godt synes, det er synd, hvis man ikke får øje på de store dramaer, der udspiller sig lige uden for vores dørtærskel. For eksempel når en flok myrer slår sig sammen om at overmande en bille, som er langt større end dem selv. Natur må ikke være sådan noget, vi kun oplever på en skovtur eller en safari. Vi har den lige i baghaven, sådan helt bogstaveligt, hvis vi lukker øjnene op for det.
Dyr, vi IKKE vil have i haven
Rotter 89 procent svarer, at de ikke vil have besøg af rotter i haven. Rotter betragtes da også generelt som et skadedyr, som skal blive nede i kloakken. Ser du en rotte, har du pligt til at anmelde det til kommunen. Vil du undgå rotterne i haven, er det en god idé at begrænse fuglefodring og kvasbunker.
Mosegrise 72 procent vil gerne slippe for mosegrise i haven. Mosegrise gnaver i grønne planter og rødder. De formerer sig hurtigt og må gerne bekæmpes med fælder. Privatpersoner må ikke bruge gift til bekæmpelse af mosegrise.
Muldvarpe 68 procent vil gerne undgå muldvarpe i haven. Muldvarpe er meget territoriale. Har du én muldvarp, kan du derfor være næsten sikker på, at den holder andre muldvarpe væk. Muldvarpen lever af regnorme og insekter. Den kan godt komme til at skubbe planter op, når den laver muldvarpeskud, men gør ellers ingen skade på planterne i haven. Tværtimod bidrager den til at ilte jorden og blander det organiske materiale, så man får bedre jord i haven.
Mus 49 procent ser helst, at mus holder sig væk fra haven. Husmus og halsbåndsmus er de mest almindelige mus i haver, og ofte bemærker vi slet ikke, at de holder til tæt på boligen. Musene gør sjældent skade i haven, men kan naturligvis blive fristet, hvis der bliver opbevaret frø, kerner eller frugt. Opbevar fuglefoder og lignende i bøtter med tætsluttende låg, hvis du vil undgå mus (og rotter) i haven.
Ræve 42 procent svarer, at de gerne vil slippe for ræve i haven. Ræven er et af de mest almindelige rovpattedyr i Danmark og trives fint både i byen og på landet. Ræven er nemlig god til at tilpasse sig. Ræven lever overvejende af gnavere og kan derfor være med til at begrænse udbredelsen af mus og rotter, men sørg for, at høns og kaniner holdes i sikkerhed, så de ikke kommer på rævens menukort.
Dyr vi GERNE vil have i haven
Småfugle 84 procent værdsætter besøg af småfugle i haven og fodrer dem gerne for at lokke flere til. Fugle foretrækker en varieret have med frugter, bær og gode skjulesteder. Husk også, at der skal være adgang til vand i haven, hvis du gerne vil lokke småfugle til.
Insekter 68 procent svarer, at de gerne vil have insekter i haven. 80 procent af alle kendte dyrearter i verden er insekter og dækker over alt fra sommerfugle og fluer til myrer og myg. I Danmark alene er der fundet omkring 20.000 forskellige arter. Men de er i tilbagegang. De seneste år er der kommet fokus på at skabe bedre levesteder for insekterne ved at begrænse brugen af sprøjtemidler og sørge for adgang til vand i haven. Det er også blevet populært at bygge insekthoteller i haven, hvor man kan følge insekternes liv.
Pindsvin 66 procent byder gerne det fredede pindsvin velkommen i haven. Pindsvin er et nyttedyr, da de spiser snegle, orme, bænkebidere og andet kryb. Vil du tiltrække pindsvin, skal du sørge for gode, tørre skjulesteder, adgang til vand og beskyttelse mod ræve og hunde.
Egern 56 procent vil gerne have egern i haven. De er hverken nytte- eller skadedyr, men hyggelige at se på. De kan finde på at æde fugleæg og -unger, men lever mest vegetarisk. Du kan godt lokke dem med nødder og kerner på foderbrættet, men egern foretrækker at bo steder, hvor der er større samlinger eller sammenhængende linjer af træer – særligt nåletræer.
Padder 29 procent ser gerne padder i haven. Frøer, skrubtudser og salamandre er udfordret af, at mange vandhuller de senere år er forsvundet eller forurenet. Flere af arterne er derfor også fredet. Padderne er med til at holde bestanden af snegle og insekter nede. Du kan skabe levesteder i haven til padderne ved at anlægge en havedam, men undgå at have fisk i dammen, da de æder paddernes æg.
