Viden om dyr i haven

Undersøgelsen viser, at insekter, småfugle samt pindsvin er de dyr, der er mest fokus på at skabe plads til i haverne. Muldvarpe, mosegrise samt rotter er omvendt ikke velkomne.

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov​.
Der er i alt gennemført 1.005 CAWI-interviews​

Undersøgelsen er gennemført i perioden 7. - 12. april 2022 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet​

Data er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til målgruppen​

Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen 25+ år som bor i hus, villa eller sommerhus

Brug af rapporten

Du kan bruge rapporten frit, sålænge du lever op til vores pressekrav.

Hvis du er journalist og ønsker en kommentar til undersøgelsens resultater, kan du kontakte Videncentret Bolius' senioranalytiker Henrik Sonne.

Undersøgelsens indsigter

  • Ud fra respondenternes egen vurdering er en have beregnet til i gennemsnit at være ca. 600 m2.​
  • Undersøgelsen viser, at insekter, småfugle samt pindsvin er de dyr, der er mest fokus på at skabe plads til i haverne. Omvendt er muldvarpe, mosegrise samt rotter de dyr, færrest mener, det er vigtigt at skabe plads til i haverne.​
  • Kun ganske få, 4%, ønsker ikke besøg af nogle dyr i deres have.​
  • De mest "truede" dyr i haven er insekter og pindsvin.​
  • Småfugle og insekter er de dyr, flest har observeret i deres haver. Og det er især de ældre personer i undersøgelsen, der observerer flere af dyrene.​
  • Generelt ligger vigtigheden i, at haven er et godt sted for vilde dyr (pattedyr, fugle og insekter) et sted mellem i nogen grad og i høj grad.​
  • 57% af alle svarer ja til at de fodrer vilde dyr i deres have – 40% fodrer ikke.​
  • Det. at det er hyggeligt eller spændende, er den væsentligste årsag til, at man gerne vil have dyr i sin have. I modsætning hertil er svaret, at det er skadedyr og/eller at dyrene er ødelæggende, gør skade på boligen el.lign. årsag til at man ikke ønsker besøg af udvalgte dyr i sin have.​
  • Beplantning af planter, som tiltrækker sommerfugle og insekter, er det tiltag, flest har foretaget for at tiltrække dyr i haven. Ca. 28% gør ikke noget for at tiltrække dyr i haven.​
  • 45% svarer, at de ikke har gjort noget aktivt for at holde visse dyr ude af deres have. Flest svar er orienteret om aktiviteter rettet mod dræbersnegle for at holde dyr ude af haven.

Hent hele undersøgelsen her