Forunderlige insekter i din sommerhave

Ligustersværmerlarven

Man tror dårligt sine egne øjne, når man første gang støder på en ligustersværmerlarve. Den ligner mest noget, som hører hjemme i regnskoven, men ikke desto mindre er den pæredansk. Larven vil med tiden udvikle sig til en af Danmarks største natsommerfugle – ligustersværmeren. Og selve larven kan da også blive virkelig stor – op til 10 cm og tyk som en mands finger. Det, der ligner en stikbrod på bagkroppen, er i øvrigt helt ufarligt. Brodden er blød og er nok mest beregnet til at skræmme fjender.

Her kan du finde det: De eksotiske larver har en forkærlighed for ligusterhække, men de ses også på spiræa, syren, ask og snebær. Larven optræder sjældent talrigt. Ofte finder man kun en enkelt eller nogle få stykker i den samme busk.

Duehale

Duehalen er faktisk en natsommerfugl, men den er også aktiv om dagen. I de varme somre, med sydlige vinde, trækker duehalen nordpå til Danmark fra overvintringsstederne ved Middelhavet, og i nogle år findes den endda ret talrigt på vores breddegrader. Duehalen har fået sit navn efter den grålige og fjeragtige pels på bagkroppen, men den imponerende lange snabel er næsten et endnu bedre kendetegn. Når den står i luften foran en blomst og suger nektar, minder den en del om en kolibri, og det er typisk også det første, folk tænker på, når de ser den. Ligesom den lille sydamerikanske fugl kan duehalen nemlig holde kroppen bomstille, alt imens vingerne basker op og ned i et afsindigt tempo. Med sin tykke krop og et vingefang på 50-58 mm er duehalen en stor krabat, som man lægger mærke til, og det er da også den tungeste sommerfugl, vi har herhjemme.

Her kan du finde det: Natsommerfuglen foretrækker varme steder, gerne skrænter med blomster. Den voksne duehale lever i det åbne land af blomsternes nektar, og larverne lever af planten snerre. Hvis du er så heldig at få besøg i haven, er det typisk, fordi du har plantet blåhat, floks, lavendel eller sommerfuglebuske.

Springhaler

Du skal helt tæt på, hvis du vil nærstudere en springhale. De primitive insekter er nemlig kun et par millimeter lange, men til gengæld er de nærmest over det hele i en almindelig have. Der findes mange forskellige arter, men de træffes typisk mange sammen, og kan let kendes på deres hoppende bevægelser. På bagkroppen sidder der et gaffelformet vedhæng, som har givet springhalen sit navn. Denne springgaffel kan insektet slå bagud, nærmest som en form for fjeder, og på den måde lave relativt lange og høje spring, hvis den bliver forstyrret og vil væk.

Her kan du finde det: Så længe fugtigheden er høj nok, holder springhaler til alle vegne. De lever af skimmelsvampe, alger, mos og henfaldet plantemateriale. Langt de fleste arter af springhalen findes således i de øverste lag af jorden.

Krumknivgræshoppe

Trods sit drabelige navn er denne græshoppe fredeligheden selv. Den er udelukkende planteæder, og spiser de unge blade af mange forskellige planter. Krumknivgræshoppen har selvfølgelig fået sit navn fra hunnens imponerende bagparti, og det er i virkeligheden en praktisk æglægningsskede. I august og september lægger hun sine æg ved at trykke den flade krumkniv ind i barkrevner eller andre sprækker, og derved kan æggene overvintre godt beskyttet.

Her kan du finde det: Krumknivgræshoppen har på grund af klimaforandringerne bredt sig markant de seneste år, og findes nu over hele landet. I haven ses den typisk på hindbær- og brombærbuske og på bladende af lupiner.

Nældens Takvinge

I 1991 blev nældens takvinge udnævnt til Danmarks nationalsommerfugl efter en afstemning i landets aviser. Den er da også både smuk og udbredt, og du kan møde den i haven helt fra marts til oktober. Navnet siger en hel del om sommerfuglen. Den har takkede vinger, og så lægger den sine æg på brandnælder. Nældens takvinge overvintrer som voksen sommerfugl. Derfor finder man den tit i udhuse og skure, hvor de er søgt læ for vinterkulden.

Her kan du finde det: Nældens takvinge er en klassisk forårsbebuder. Den kommer nemlig allerede frem fra overvintring, når temperaturen er ca. 10 grader. Arten forekommer overalt, hvor der vokser nælder og på steder med egnede overvintringssteder. Den voksne sommerfugl er dog ikke særlig kræsen og lever af nektar fra mange forskellige planter.

Mørk Jordhumle

Jordhumle er en af vores ca. 20 arter af humlebier, og det er et af de første flyvende insekter, vi kan møde i havesæsonen. Allerede i april er de befrugtede dronninger ude og lede efter et sted at bygge bo, og finder hun en forladt muserede, er succesen hjemme. I løbet af sommeren opbygger dronningen en familie på mellem 100-600 bier, og hen mod efteråret, når boet er stærkt nok, dannes nye dronninger. Kun de befrugtede dronninger overvintrer.
Her kan du finde det: Man kan se de store dronninger på rekognoscering efter egnede redemuligheder i det tidlige forår. I løbet af sommeren dukker arbejderbierne så op på konstant jagt efter nektar fra havens blomster.