Halmhuset i Hellested giver godt indeklima

– Den åndbarhed, som de her materialer huset er bygget af, kan man bare mærke, siger Charlotte Mannstaedt. 

I dag er hverken Charlotte Mannstaedt eller hendes mand Erik Jensby i tvivl. Det var det helt rigtige at vælge at bygge et hus med halmelementer. De nyder livet i huset, der har en stor andel af biogene materialer, efter at have boet i en midlertidig bolig på grunden. 

Den midlertidige bolig lærte dem nemlig hurtigt, at de ikke ville gå den traditionelle vej med typehusfirmaer og dampspærre, da de i 2021 skulle bygge deres drømmehus. De var sikre på, at de ville have et hus, der kunne ånde, efter at have boet i boligen, de refererer til som ”plastikposen”.

– ”Plastikposen” fremmede vores forståelse for, hvordan konventionelt byggeri kan være at bo i. Vi har været vant til at bo i gammelt byggeri med en gammel villa på Frederiksberg og senere en gammel skole her i Hellested. Så da vi flyttede ind i ”plastikposen”, fik vi et chok, fortæller Charlotte Mannstaedt og uddyber, at fugtproblemerne og indeklimaet gjorde, at der kun var én vej: masser af research.

• 100 m2 i det hele – 73 m2 i stueplan og knap 30 m2 på første sal.
• Bygget med halmelementer fra Ecococon
• Grund på 1000 m2

Charlotte har med en baggrund som snedker godt styr på det byggetekniske. Hun har derfor selv tegnet huset og ageret byggeleder på projektet. Men det krævede mere undersøgende arbejde at finde frem til den rigtige indvendige vægbeklædning, spartelmasse og byggelementer.

– Jeg har brugt sindssygt meget tid på research. Hvis der havde været nogen, der havde bygget som os tidligere, havde jeg ikke behøvet at skulle bruge tid på at finde frem til spartelmassen, malingen og alt det andet, vi har brugt. Derfor vil vi gerne åbne døren og fortælle om vores byggeri. For vi havde ikke noget at læne os op ad, siger Charlotte Mannstaedt

Halmelementerne, som danner hele husets yderskal, er som store legoklodser, der bliver skræddersyet til ens projekt af Ecococon og bygget i Litauen. Charlotte og Erik har derfor ikke været nødsaget til at få deres byggeplaner til at passe med en standardstørrelse på elementerne, men haft frie tøjler til at designe huset, som de ønskede. 

Da de og tømrerne først begyndte at skrue elementerne sammen, var skruearbejdet overstået på blot tre dage. Og havde det ikke været for skiftende vejr – og deraf en del presenninggymnastik – havde de formentlig klaret det på to dage. Og netop vejrudfordringerne har været en vigtig læring til andre, der ønsker at benytte halmelementer.

Elementerne består af reglar i siderne og krydsfiner i top og bund. Herefter bliver halm lagt i under tryk. Med andre ord er der intet af det, der er glad for at blive vådt. Derfor fortryder de i dag, at de ikke valgte at pakke hele byggepladsen ind i et overdækket stillads, så de var skærmet for vind og vejr. Men det gik.

Knap to år efter, de satte gang i byggeriet, nyder de tilværelsen i det nye hjem.

– At ligge derovre i hjørnet med en pude og kop kaffe og kigge ud – det synes jeg er helt fint, siger Erik Jensby, mens han peger over mod den integrerede bænk op ad det store glasparti med den dragende udsigt.

Væggene er en halv meter tykke takket være halmelementerne, der på ydersiden er dækket af en vindspærre og træfiberplader, som siden er blevet pudset, som lokalplanen i deres område forskriver.

Indvendigt har de beklædt halmelementerne med forskallingsbrædder og siden en fibergipsplade.

– Jeg er pragmatiker og vil have en skruefast overflade, siger Charlotte om, hvorfor de ikke har valgt lerpuds indvendigt som de fleste andre Ecococon-byggere i Danmark.

• Start i foråret med at bygge. Skaber færre problemer med regn, og der er mange måneder med lange dage at bygge i.
• Byg et stillads hele vejen hen over byggeriet. Du sparer bøvlet med at skulle hive en presenning af og på hele tiden. 
• Det er fint at gøre tingene selv, men det er fedt at have entreret med folk, der har styr på tingene.

Charlotte og Eriks nye hus har alt det, man i dag efterspørger. Der er soveværelse, kontor og et badeværelse. Der er ligeledes et køkken/alrum – endda med en smuk udsigt og højt til loftet – og på første sal er der en stue og et gæsteværelse. Men rummene er mindre end i mange af de andre huse, der bygges i dag. Derved holder huset sig på 100 m2, men husets utraditionelle form giver indtryk af, at der reelt er flere kvadratmeter.

På taget har de tegl, der er overskudstegl hentet ved andre byggeri. Trappen op til første sal har Erik selv fundet brugt, afmonteret og monteret, ligesom rækværket på førstesal er genbrug. 

– Vi er i bund og grund nogle gamle øko-hippier. Det er derfor, vi vælger bæredygtigt, forklarer Erik Jensby og uddyber.

– Halm er et produkt, der ofte ryger i Vestforbrændingen. Men her har det en funktion, og vi har lagret en masse CO2 i vores vægge. Det, synes jeg, er en sjov betragtning på det hele, siger Erik om det faktum, at halmen i stedet for at udlede CO2 under afbrænding, nu har lageret det, skjult i husets vægge.

Husets form er alternativt, men ved at vise det frem, vil parret også gerne afmystificere et hus med alternative materialer.

– Vi vil gerne vise, at fordi man bygger med halm, behøver det ikke ligne et hobbit-hus, siger Charlotte Mannstaedt.

Det er ikke kun halm og genbrug, der skiller sig ud i Erik og Charlottes halmhus. Det er også bygget på et fundament af skruer. Hvis du vil læse mere om det og deres oplevelser med skruefundamentet, kan du klikke her.