Mange danskere drømmer om at bygge deres egen bolig. Men endnu er det en meget lille gruppe danskere, der gør det med et stålfast ønske om at bruge biobaserede materialer, fraværet af en dampspærrer og færre kvadratmeter. Men det var det klare ønske fra Else og Peter Starup.
Kom tæt på huset og materialerne:
- Huset er bygget med et træ-skelet, isoleret med træfiberisolering og indvendigt afsluttet med en birkefinérplade og udvendigt med ubehandlet rødgran.
- Fundamentet et Sundolit F-fundament.
- Huset er 128 m2 og opvarmes med fjernvarme.
- Ståltaget udstyres med solceller.
- Har haft fokus på at minimere antallet af kvadratmeter, uden det går ud over husets funktioner.
- Vil du se mere til huset og processen, kan du besøge Else og Peters hjemmeside sejersgaarden9.dk
Ægteparrets hus var, efter børnene var fløjet fra reden, blevet for stort. Og kombineret med, som de betegner det, et ønske om ikke at bo i en plastikpose, var de klar på, hvad de ønskede at bygge på grunden i Gørding.
– Vi skulle bare ikke bo i en plastikpose. Vi boede før i et hus fra 1960’erne, der måske ikke var piv-utæt, men vi var vant til, at der var en vis ventilation i huset, og vi har aldrig haft fugtproblemer. Så jeg kunne slet ikke forestille mig, at jeg skulle bo i en plastikpose. Så var den anden vej at bygge med biobaserede materialer og dampbremse, siger Peter Starup.
Fuld fokus på kompromiser
Ægteparret var fem år undervejs i processen fra første tanke om at bygge et nyt hus til, at de nu rent faktisk bor i det. Årsagen er ifølge Peter Starup, at de selv har skullet finde frem til al den viden, der har givet dem det hus, de i dag kalder for hjem – 128 m2 med et overvejende fokus på biobaserede materialer.
Selvom parret har haft et brændende ønske om at bo i en anden hustype end dem, der bygget flest af med konventionelle materialer, så har de også haft et budget, de skulle holde sig inden for.
– Vores fokus flyttede sig undervejs til, hvordan vi lavede de fornuftige kompromisser. Jeg tror ikke, der findes et hus, hvor der ikke er lavet nogen kompromisser. Og vi har på flere, mindre områder lavet nogle valg, der ikke er de mest bæredygtige. Og så har fokus været på at lave et godt valg på de store poster, som fx facaden, siger Peter Starup.
Årsagen til det store fokus på kompromisser bunder reelt i to ting: bekvemmelighed og ikke mindst økonomi. For det er ikke billigt at vælge andet end hyldevaren, når det kommer til husbyggeri, forklarer parret.
Og selvom slutprisen på de 128 m2 ligger på omkring 2,6 mio. kroner, så var det også sat som et maksimum for projektet. Og kombineret med at de ikke ville vælge klimavenligt for en hver pris, når det kommer til hverdagens bekvemmelighed, endte de med dét, parret betegner som 80 procents bæredygtighed.
– Vi bygger et sted i landet, hvor markedet ikke kan bære, at vi bruger mange millioner på at bygge et hus. Og hvis bæredygtigt byggeri skal udbredes, skal det være til at betale, og det skal fungere som et almindeligt hus, lyder det fra parret.
De har fx taget et aktivt tilvalg om ikke at behandle deres facadebeklædning. Den skal patinere med tiden og på den måde spare ressourcer – både når det gælder økonomi, klima og penselstrøg.
Ville gerne have haft mere viden
Det er ikke nemt, når man gerne vil have noget, som endnu ikke er blevet mainstream på de danske husbyggepladser. Derfor har Peter og Else selv måttet søge informationer frem, besøge byggeprojekter og kontakte firmaer for at få et vidensniveau hele vejen rundt om de forskellige byggematerialer.
Det har været en langsommelig proces, og derfor håber de, at noget af den viden, de har tilegnet sig undervejs, kan hjælpe andre i deres byggeprojekt. Derfor har de også brugt de sociale medier undervejs i processen til at fortælle om deres valg, udfordringer og byggeri. Det har de gjort for at kunne hjælpe andre, der står det sted, de selv stod for fem år siden.
– Vi ville godt have haft flere, vi kunne besøge og få inspiration fra. Så vi kunne have fået mere indsigt i, hvad der var af fordele og ulemper ved deres materialer og valg, siger Peter Starup.
– Hvis andre ønsker at bygge som os, skal man i hvert fald sætte en masse tid af, supplerer Else Starup.
Bygget på rekordtid
Deres fem år lange proces nærmede sig afslutningen, da deres nu tidligere hus blev solgt, og så skulle arbejdet gå stærkt. Parret satte derfor en skarp deadline for den lokale tømrermester, der skulle stå for størstedelen af byggeriet.
Else og Peters gode tre råd:
- Tal med andre, der har gjort det samme. Det er vigtigt at blive klædt på med viden om materialer, byggeproces og de rigtige håndværkere.
- Fokusér på at lave de rigtige kompromiser. Meget af materialevalget giver sig selv, men gør op med dig selv, om du vil være bæredygtig hele vejen, eller om du også skal have økonomi og bekvemmelighed med i regnestykket.
- Sæt masser af tid af. For det tager lang tid at finde den viden, der skal til, for at kunne vælge materialer til et helt hus.
I slutningen af juni 2024 gik arbejdet i gang, og en måneds tid senere blev de første elementer fra Roust Element placeret på soklen. Herefter tog det reelt kun to en halv måned at færdiggøre huset, så Else og Peter kunne rykke ind til aftalt tid i midten af september.
Det var vigtigt for parret, at de fik fat i håndværkere, der kan indgå i et samarbejde, løse problemerne hinanden imellem – og så måtte de gerne være fra Gørding-egnen. Og alle tre ting gik op i en højere enhed, hvilket de i dag er glade for.
Den gode dialog endte eksempelvis med, at der undervejs i processen blev skiftet indvendig vægbeklædning til den utraditionelle, men kønne og iøjefaldende birkefinérplade. Det er et valg, der – som parret siger – leder ens tanker hen på noget helt andet.
– Vi er endt med at bo som de fineste, cubanske cigarer.