Gildestuen – hvor blev den af?

Man ser det for sig: Vikinger sidder tæt bænket ved langborde og drikker mjød, mens de synger eller fortæller. Eller hvordan adelige og kongelige bevæger sig rundt i balsalen for at småsnakke eller stiller sig op for at danse lancier. 

Danskerne har haft dansesale og gildesale langt tilbage i tiden, og historiebøgerne er fyldt med fortællinger fra dem. I 1960’erne og 70’erne fik gildestuen også en kort opblomstring i helt almindelige danskeres hjem, forklarer både Stefanie Høy Brink, museumsinspektør ved Københavns Museum, og Kristine Virén, arkitekt og formidlingschef i Videncentret Bolius.

Parcelhuse gav plads til gildestue

- Efter 50’erne i krigens skygge, hvor det stadig var lidt trangt med pladsen og pengene, fik vi pludselig det her pladsmekka, da vi flyttede ind i parcelhusene. Det gav os plads til at tage festfunktionerne ind i huset, så vi sørgede for at bygge og indrette et rum, der kunne bruges til konfirmation, svendegilder og studentergilder, forklarer Stefanie Høy Brink og fortsætter:

- At vi ville gøre plads til at feste, hang også sammen med, at vi pludselig havde en helt anden optimisme i forhold til, hvad verden kunne byde på, og var også begyndt at rejse mere.

Kristine Virén forbinder også gildestuerne med en særlig ånd, der var på den tid.

- Det var i den periode, hvor vi begyndte at tage på charterrejser, så vi hev ferielivet med hjem i gildestuen, etablerede hjemmebar og pyntede op med bastflasker og vinranker i bedste Mallorca-stil, forklarer hun.

Fordi parcelhusene blev større og større, havde vi pladsen til gildestuerne i kældrene, der i øvrigt ikke længere skulle bruges som viktualierum, fordi vi havde fået moderne køleskabe. Kældrene var heller ikke længere fugtige og ubehagelige.

- Vi var blevet bedre til at bygge fundamenter, så vi gik fra dårlig beton til god beton og fik tørre og anvendelige kældre, og derfor gav det god mening at indrette gildestuerne her, lyder det fra Kristine Virén.

Gildestuerne fik sig en mavelanding

Gildestuernes popularitet var dog ret kortvarig.

- Måske fordi gildestuerne alligevel blev lidt for små og mørke til de store fester, og fordi man røg dernede, og der blev lidt ulækkert. De sejrede sig selv lidt ihjel. Men man finder da stadig huse med intakte gildesale, og ude på landet er der også lader, der er ombygget og fungerer som gildesale, siger Stefanie Høy Brink.

Køkkenalrum som afløser for gildestue

Kristine Virén mener også, gildestuen er et godt eksempel på en trend, der fik en hurtig mavelanding.

- Som nation går vi ofte all in på sådan noget her. Men det gør så også, at det med ét bliver betragtet som enormt kikset og småborgerligt, og så vil vi pludselig ikke røre gildestuen med en ildtang. På mange måder er det dog den samme funktion, vi har fået med køkkenalrummet. Her indretter vi os med barstole og en køkken-ø, der hurtigt kan laves om til et buffet-bord, og så samles vi dér, siger hun. 

Rikke Christensen, indretningskonsulent i Rikke Living, mener også, køkkenalrummet på mange måder har overtaget gildestuens funktion. I hvert fald i forhold til middagsselskaber og små fester.

- Vi klumper os dog også mere og mere sammen i byerne og har på den måde fået mindre plads igen, og kvadratmeterne er dyre. Derfor bliver en egentlig gildestue ikke prioriteret, og vi holder vores store fester andre steder igen, siger hun.