Generelt om huses stabilitet

Hvilke kræfter påvirker dit hus?

Dit hus bliver udsat for mange påvirkninger og skal derfor kunne holde til lidt af hvert. Det skal være stærkt og stabilt, og det skal stå på et solidt fundament på fast jord, så det kan bære sin egen vægt og vægten af beboerne, møbler, inventar og sne på taget mm. Disse påvirkninger, som er forårsaget af tyngdekraften, kaldes også "lodret last".

Samtidig skal husets konstruktioner være afstivet og grundigt forankret, så de kan modstå vinden, der flår i taget og presser på gavle og facader. Vindens påvirkninger er en "vandret last", som er forårsaget af tryk eller undertryk (vindsug).

Hvilke skader kan huset få, hvis det ikke er stabilt nok?

De mest alvorlige skader på ustabile huse ses typisk i stormvejr. Når den kraftige vind trykker på facaden og hiver i taget, udsættes husets konstruktioner for meget større belastning end normalt.

Typiske stormskader

• Taget kan flyve af, når det stormer, og det kan betyde, at væggene vælter.
• Taget kan brase sammen, eller tagspærene kan vælte.
• Tagbelægning kan blæse af.
• Murede ydervægge og gavltrekanter kan blive trykket ind eller suget ud.
• Lette vægge af fx gips og gasbeton kan vælte eller glide ud.

Ovennævnte stormskader ses normalt ikke, hvis huset er bygget korrekt efter anbefalingerne i "SBi-anvisning 254: Småhuse – styrke og stabilitet" fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Revner

Revner i vægge og fundament kan også være tegn på, at husets stabilitet ikke er i orden. Revner kan skyldes flere ting, fx:

• At jorden under fundamentet ikke har tilstrækkelig bæreevne, så huset synker lidt sammen (sætter sig).
• At fundamentet ikke har tilstrækkelig bæreevne.
• At der ikke er fundament under skillevægge, men der er fundament under ydervægge, så skillevæggene kan bevæge sig i forhold til ydervæggene.
• At en eller flere bærende eller stabiliserende vægge er blevet fjernet, så de resterende vægge ikke kan holde huset stabilt.
• At taget og loftskonstruktionen (loftskiven) ikke er afstivet og gjort tilstrækkelig grundigt fast.
• At vægge og andre bygningsdele ikke er forbundet og fastgjort tilstrækkelig til hinanden.

Revner i vægge kan også skyldes andre ting end stabilitetsproblemer: Det kan eksempelvis være gasbetonelementer, der ikke er limet tilstrækkeligt sammen. Elementsamlinger, som giver sig, når materialerne i huset bevæger sig. Svindrevner, som optræder i overfladen, når fx puds tørrer for hurtigt. Disse former for revner har ikke en konstruktiv betydning i forhold til stabiliteten af huset.

Hvad gør du, hvis du har mistanke om, at dit hus har stabilitetsproblemer?

Hvis der er større revner i husets vægge eller fundament, er det en god idé at få en byggesagkyndig til at vurdere, om revnerne skyldes stabilitetsproblemer eller andre ting. Hvis huset er ramt af stabilitetsproblemer, kan den byggesagkyndige også hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du får huset gjort stabilt igen, så skaden ikke udvikler sig. For eksempel kan den bygningssagkyndige gennemgå de statiske beregninger fra husets opførelse og kontrollere, om huset er konstrueret som forudsat i disse beregninger. Det er en kompliceret opgave at regne statikken igennem på et eksisterende hus.

Såfremt huset er ramt af stabilitetsproblemer, nytter det ikke at reparere revnerne eller de andre kosmetiske tegn på dette. Man bliver nødt til at udføre en stabilisering af huset først, ellers kommer revnerne igen.

Hvordan konstrueres huse, så de er stabile?

Inden et nyt hus bliver opført, bliver huset regnet igennem af en konstruktionsingeniør for at sikre, at det lever op til de krav, der stilles til huses bæreevne og stabilitet. Den slags beregninger kaldes statiske beregninger.

Når konstruktionsingeniøren skal vurdere, om huset er stabilt nok, skal han eller hun bl.a. tage hensyn til husets placering i landskabet. Et hus, der ligger i åbent terræn eller ved havet, er nemlig mere udsat for vind og vejr end et hus, der ligger i en by i læ blandt andre huse.

For at et hus skal være stabilt skal det være i stand til at "optage" de kræfter, som det bliver påvirket af (tyngdekraft og vind). Alle påvirkningerne skal kunne føres hele vejen gennem husets konstruktioner til de ender i fundamentet. I den forbindelse er det meget vigtigt, at konstruktionerne er forbundet korrekt til hinanden.

Man kan måske forestille sig blæsten trykke på tagfladen, som trykker videre på den væg, taget er gjort fast til. Væggen trykker videre på fundamentet, som presser på jorden nedenunder - og der skal vindkræfterne så ende, uden at have gjort skade på huset.

Fundamentet skal både kunne "bære" vægten af tag, inventar, personer, yder- og indervægge, evt. etagedæk, søjler og bjælker, fundamentet selv, samt kræfterne fra vindens tryk på tag eller facadevægge.

Vindkræfternes vej gennem huset

Vindtryk på taget føres fra tagkonstruktionen via den stive loftskive til de stabiliserende vægge, som fører vindlasten til fundament.

Spærene i tagkonstruktionen skal hænge sammen i en stiv konstruktion, så spærene ikke bare vælter i vinden som dominobrikker. Det gøres typisk ved at montere vindtrækbånd. Det er meget vigtigt, at vindtrækbåndene er spændt og sømmet fast til hvert enkelt spær. Den nederste del af tagkonstruktionen, der oftest fungerer som loftkonstruktion eller etageadskillelse (loftskive), skal være stiv og forbundet til de afstivende vægge, så taget ikke forskydes. Loftskiven forbindes som regel til væggene med en rem af træ, der fastgøres til toppen af væggene, som tagkonstruktionen så fastgøres til.