Hvad er street art?

Fænomenet ”street art” – eller på dansk ”gadekunst” – er beslægtet med graffitien, der opstod i New York i 1970’erne. Men hvor graffitien benytter sig af tegn og tags, udtrykker street art sig i billeder.

Ligesom graffitien har street art rod i et oprør mod forbrugerkulturen og det etablerede samfund. I dag er street art dog også blevet en anerkendt kunstform, der bruges til at forskønne det offentlige rum og brede kunsten ud i gadebilledet.

Bølgen af gavlmalerier i Danmark er trukket til Aalborg med hårdt arbejde fra Galleri Kirk og andre ildsjæle i byen. Galleri Kirk startede projektet ”Out in the Open” i 2013, hvor Lene Kirk fik kontakt til de første internationale street art-kunstnere.

I dag har Aalborg 84 gavlmalerier af høj kunstnerisk kvalitet, og flere er undervejs.

– Det hele opstod egentlig gennem vores samarbejde med internationale kunstnere, som pegede på, at her var en spændende kunstretning i vækst. Den bold, syntes vi, var interessant at tage op her på galleriet. Gavlmalerne i denne liga er jo ekstremt dygtige og internationalt anerkendte. Forud for deres arbejde går mange års træning i teknikken, og flere er klassisk uddannede kunstnere, fortæller Lene Kirk om starten på ”Out in the Open”.

Den kunstneriske frihed er intakt i "Out in the Open" i Aalborg

Når Lene og hendes kolleger på Galleri Kirk i dag skaffer et gavlmaleri til byen, er det en proces med mange forskellige faser og opgaver. Ud over at udvælge den enkelte kunstner og matche kunstneren med den rigtige lokation ligger der et stort arbejde i at få økonomien på plads, søge om tilladelse hos By- og Landskabsudvalget i Aalborg Kommune og foretage undersøgelser og evt. behandling af murværket, inden det står klart til at blive malet på. 

Økonomien bag et gavlmaleri er typisk skruet sammen, så husejeren – det kan være private ejere, boligforeninger eller virksomheder – bidrager med et beløb, og galleriet søger tilskud hos private eller offentlige fonde og investerer selv i værkerne. Derudover medvirker sponsorer ofte i processen med indkøb af maling, overnatning til kunstneren og så videre. 

Men selvom kunstneren kommer og leverer et stykke bestilt arbejde, er den kunstneriske frihed totalt sikret, understreger Lene Kirk:

– Vores ansvar som galleri er at sikre den kunstneriske frihed for gavlmalerne. For kunstneren er det vigtigt at røre andre mennesker, og han eller hun gør sig stor umage for at udtænke motiver, der passer til det sted og de omgivelser, gavlmaleriet befinder sig i. Som regel ankommer kunstneren et par dage før for at finde ud af, hvordan kunstværket skal udformes til lige præcis dét sted.

Stigende interesse for gavlmalerier

Lene Kirk nævner et gavlmaleri i Langes­gade som et godt eksempel på et vellykket samarbejde mellem kunstner og beboere:

– Huset i Langesgade har fået et enestående kunstværk, og ejerne engagerede sig virkelig i projektet. De interesserede sig for kunstnerens arbejde og tog sig af ham undervejs i processen. Det er en rigtig fin og sød historie. 

Lene Kirk fortæller, at galleriet oplever en stigende efterspørgsel fra folk, der gerne vil lægge hus til et gavlmaleri, og det opfatter hun som et skulderklap til hele projektet. 

Gavlmalerier i Aalborg vækker opsigt

De mange gavlmalerier i Aalborg har vakt stor opsigt hos de lokale beboere, der har fornøjelsen af dem rundtom i hele byen, og byens turistguider, der viser gavlmalerierne frem til byens turister. Men også internationalt, hvor kunstmagasiner og medier – senest National Geographic – bringer historien om den gamle industriby, der har fået et nyt udtryk med de imponerende, farverige gavlmalerier.

Gavlmalerier i Aalborg

Udbredt siden 2013 af Galleri Kirk i projektet ”Out in the Open” og via andre ildsjæle i byen.

  • Findes på huse, boligbyggerier, industribygninger, parkeringshuse kulturhuse m.v.
  • Promoveret i internationale medier, bl.a. i et filmindslag på National Geographic.
  • Inden udgangen af 2024 forventes Aalborg at have 90 gavlmalerier.
  • En vandrerute med Aalborgs gavlmalerier kan findes på enjoynordjylland.dk.

Gavlmalerier i Aalborg

Pernille og Martin bor i et kunstværk i Langesgade

– Vi holder aldrig op med at lægge mærke til hende. Jeg tager stadig billeder, når det er vinter, og sneen står ind på gavlen, eller hvis lyset falder på en særlig måde.

Dét fortæller Martin Østergaard Christensen, som bor bag gavlmaleriet sammen med sin kone Pernille Gram og døtrene Oline på 18 og Mille på 21 år. Boligen er en 140 m2 stor ejerlejlighed i to etager i et byhus fra 1870, og familien har boet her i 18 år. Martin arbejder som stadsdirektør i Aarhus Kommune, og Pernille er frisørfaglærer på Techcollege i Aalborg.

Når de taler om gavlmaleriet, kalder både Martin og Pernille det konsekvent for ”hende”, og det er sigende for familiens forhold til kunstværket, som de er meget begejstrede for. Motivet ”Passé” er malet af norske Martin Whatson, og udsmykningen kom i stand på initiativ af familien selv og tre andre par i ejerforeningen. Byhuset, der rummer fire lejligheder, skulle males og renoveres udvendigt, og det gav anledning til at lege med tanken om at få et gavlmaleri, forklarer Martin:

– Vi havde lagt mærke til, at der opstod gavlmalerier rundtom i Aalborg, og vi syntes, der manglede noget i vores del af byen. Efter at have talt om det i nogen tid og udvekslet billeder og idéer i en Facebook-gruppe fik vi mulighed for at gøre noget ved det, da corona satte ind og gav os mere tid herhjemme. Derfor tog vi kontakt til Galleri Kirk, der står for projektet med gavlmalerier i Aalborg.

Kontakten til Galleri Kirk bar hurtigt frugt. Galleriejer Lene Kirk meldte tilbage, at hun havde den helt rette kunstner til byhusets gavl, og han kunne komme tre uger senere og gå i gang. I starten af september 2020 ankom norske Martin Whatson og gik – efter et par dages forberedelse – i gang med kunstværket. 

Martin Whatson bag gavlmalerier Tokyo, London, Los Angeles og New York

Martin Whatson er en internationalt anerkendt street art-kunstner, som har udført gavlmalerier i bl.a. Tokyo, Los Angeles, London og New York. Han maler også på lærreder og på skulpturer.

Whatson startede sin karriere på den norske graffiti-scene i 1990’erne og har udviklet en letgenkendelig stil, der er både farverig og enkel. Han bruger stencil-teknik, dvs. skabeloner, som han maler oven på i flere lag, og kombinerer ofte grå figurer med graffitiens kulørte udtryk.

Spændende at følge gavlmaleriet blev til

Beboerne i Langesgade vidste ikke, hvilket motiv der ville opstå på gavlen, da Martin Whatson ankom. De havde tilkendegivet, at gavlmaleriet ikke skulle være politisk kontroversielt eller have seksuelt indhold, men ellers var det helt op til kunstneren. Galleriejer Lene Kirk havde sørget for, at muren var klargjort til formålet, at alle tilladelser var indhentet, og at liften stod klar til Martin Whatson. 

Pernille fortæller om den dag, hun kom hjem fra arbejde og kunne se de første konturer af kunstværket:

– Vi var så spændte på resultatet. Jeg havde nok forestillet mig noget med en hel masse farver, streger og tags, og så var det så enkelt. Jeg blev virkelig glad – og måske faktisk også lidt lettet.

Inviterede kunstneren på middag

Martin Whatson malede kunstværket på to intensive arbejdsdage. Imens kredsede husejer Martin – som var nysgerrig på både processen og resultatet – lidt om kunstneren, og da han ved aftenstid fandt ud af, at Whatson, som var indkvarteret på et nærliggende hotel, bare havde tænkt sig at snuppe en pizza på vejen, inviterede han ham op til middag. 

Efter et øjebliks panik i køkkenet – det var jo bare en helt almindelig hverdag, og vi skulle have ”en gryde med det hele”, husker Pernille – overgav hele familien sig og nød middagen sammen med den verdenskendte kunstner. Datteren Oline husker det sådan her:

– Det var rigtig hyggeligt. Vi talte om helt almindelige ting – han fortalte om sin familie hjemme i Oslo, sine børn og sin kone, der var sygeplejerske. Og så grinede vi lidt af, at han også hed Martin.

Gavlmaleri skulle fastholde "Aalborg-ånden"

Det koster noget at få opført et gavlmaleri på sit hus. Galleri Kirk søger fondsmidler og investerer selv penge i de enkelte kunstværker. Og så bidrager boligejerne med et beløb. Beløbets størrelse til kunstværket i Langesgade er ikke offentligt, men beboerne understreger, at beløbet ikke var astronomisk, og de var fire familier til at deles om det.

Martin og Pernille siger om baggrunden for at gå ind i projektet:

– Vi har altid været glade for at bo midt i Aalborg. Vi kan godt lide det rå og upolerede, som kvarteret – tæt på de gamle industriarbejdspladser og byparken Karolinelund – udstråler. Det har udviklet sig enormt i vores 18 år her, fra skumle værtshuse til mere strømlinet bymiljø. Men det har stadig den dér ”Aalborg-ånd” og anstrøg af gademiljø, og det ville vi gerne bidrage til at fastholde med gavlmaleriet.  

Guidet tur til gavlmalerier

Familiens medlemmer er enige om, at det kun er positivt, når folk standser op og beundrer gavlmaleriet. Og det sker ganske ofte. Både Galleri Kirk og flere af byens turismevirksomheder arrangerer guidede gåture rundt til Aalborgs nu 84 gavlmalerier. Som regel standser guiderne op foran huset i Langesgade og fortæller om værket ”Passé” og om kunstnerens arbejde. Nogle gange er Pernille på vej ud ad porten for at lufte hunden Ove, og så bliver hun sommetider inddraget i rundvisningen:

– Tit synes folk, det er sjovt at spørge ind til fx dét med, at kunstneren var oppe hos os for at spise – det, synes jeg bare, er skægt at fortælle om. 

Gavlmaleri blev brugt, da ejerlejlighed skulle sælges

Ifølge Martin er boligen i Langesgade nu blevet kendt som ”huset med ballerinaen på endevæggen”, og han vurderer, at kunstværket formentlig øger husets værdi – i hvert fald for folk, der kan lide malestilen. Da en af de øvrige familier for nylig havde sat deres ejerlejlighed til salg, indgik det således også i beskrivelsen af husets kvaliteter. 

Når Martin bliver spurgt om et godt råd til andre, der overvejer at investere i et gavlmaleri på deres hus, siger han:

– Gør det! Men gør det i samarbejde med et galleri, sådan som vi har gjort. Det har været uvurderligt, både i forhold til den konkrete udførelse af kunstværket og alt det praktiske, der er forbundet med det: fugtprøver af murværket, grunder osv. Og så i forhold til udvælgelse af og koordinering med kunstneren og ansøgninger til fonde.