Vagn inspicerer sin flotte have og tjekker, at alt er, som det skal være. Han har heldigvis ikke de store udfordringer med dræbersnegle og sygdomme i blomsterne.
Bag en gulkalket gård i Boes 10 kilometer vest for Skanderborg åbner en eventyrlig verden sig. Tilsat sensommersol, blå himmel og saftiggrønt græs, hvor gårdens hund spæner rundt med et æble foran snuden, er der intet tilbage at ønske. Her ligger Vagn Stensig Kristensen og Alice Køppens imponerende have, som udelukkende består af georginer
Kort om haven
Hvem bor her:
Vagn Stensig Kristensen, landbetjent i Skanderborg Kommune, og Alice Køppen, pensionist. På ejendommen er der også høns, duer, hund og kat.
Hvilken slags have:
Landbohave med en let sandet jord uden sten. En jordtype, som er god til kartofler – og georginer.
Hvor mange m2: Grunden er 25.000 m2. Georginehaven består af seks bede på hver 40 x 8 meter.
Vagn bevæger sig rundt mellem de farvestrålende bede med fødderne i gummistøvler og en lille saks i den ene hånd. Saksen bruger han til at klippe visne blomsterhoveder af, så alt står skarpt og smukt. Sådan som han bedst kan lide det.
Han stopper op et sted for at vise en af de sorter, som typisk får besøgende i haven til at udbryde et ”wow!”. Det er en cremefarvet georgine med det meget betegnende navn ʼCafé au laitʼ. Og planten betager ganske afgjort med sin sarte farve og et blomsterhoved med omtrent samme omkreds som en håndbold.
600 planter på 1.900 m2
Til trods for sin fuldendthed må kæmpegeorginen slås om opmærksomheden med mange andre i georginefamilien. I den midtjyske have findes 600 planter fordelt på 250 sorter, så uanset hvor blikket vender hen, er der nok at se på.
Haven er en total eksplosion af farver. Farvepaletten begynder ved de hvide og sarte nuancer, bevæger sig over i fersken og gul, for at ende i pink og de dybe mørkerøde.
Ud over farvepaletten kan øjnene mætte sig i synet af blomsterhovederne, som er formet som kunstværker – nogle helt runde som små, kompakte bolde, mens andre har lange, elegante bladspidser.
Hver dag tænker Alice Køppen: Hvilken blomst skal jeg vælge i dag? Der mangler ikke guf til at klippe til en buket.
Den rene slikbutik
Det er ikke svært at forstå, at parret er faldet for georginer. Men faktisk var Vagn Stensig Kristensen ikke synderlig begejstret, da Alice kom hjem med en georgineknold for omkring 15 år siden.
– Jeg tror, jeg sagde: Åh, skal vi nu også have det? Jeg vidste, at der var arbejde med at grave knoldene op.
Han lod sig først overbevise om plantens kvaliteter, da han så blomstervældet i haven året efter.
– Den blev så fin. Og det gjorde den også næste år, lyder det fra haveejeren, som om han stadig bliver overrasket ved tanken.
Et besøg hos en haveejer med særlig passion for georginer fik ham til at indse, at han også ønskede sig en georginehave. Roser og klematis havde han prøvet uden større succes. I stedet gik han ind på en hjemmeside med georgineknolde og bestilte på livet løs.
Dahlia eller georgine?
Det botaniske navn på planten er dahlia, opkaldt efter den svenske botaniker Andreas Dahl omkring 1789. Navnet georgine dukker op næsten samtidig og skyldes en russisk professor og opdagelsesrejsende, Johan Gottlieb Georgi.
Navnet georgine har været meget anvendt i Norden og Østeuropa.
– Det var som at komme ind i en slikbutik, fortæller han med et grin. Og siden tog det fart med georginerne – eller også tog det overhånd, som Alice plejer at sige drillende til sin mand.
Han inddrog en del af den græsmark, som hører til grunden, og gik i gang med at gøre den klar til at grave knolde ned. Én af de første somre holdt han åben have, og der kom 250 mennesker.
- Det var overvældende og dejligt. Jeg er foreningsmenneske og kan lide at dele haveglæden med andre, siger haveejeren og retter på kasketten, der skærmer for den stærke sensommersol. Siden har han og Alice holdt åben have hvert år i august.
I det hjemmebyggede georginehotel er der plads til 40 kasser fyldt med knolde.
Indkvartering på georginehotel
Årets gang i haven begynder i marts, hvor Vagn sætter sine knolde til forspiring. Han har indrettet et sandt georginehotel i et af sine udhuse. Her sørger fire drivhusarmaturer for at give lys til knoldene, mens den tykke flamingoisolering på døre og vægge sikrer den rette temperatur. Desuden har han investeret i en professionel affugter, så der aldrig opstår fugt i rummet. Når knoldene spirer, sorterer han de dårlige fra og skærer de gode i flere stykker med en dolk. Et hårdt arbejde, som gøres manuelt.
En del af opgaverne med georginehaven har han dog mekaniseret for at lette arbejdsbyrden. Eksempelvis har han købt en kartoffelhypper, som bliver trukket af en traktor. Maskinen sørger for, at der kommer præcis en meters afstand mellem knoldene, så hver plante får nok plads. Ukrudtet tages med en fræser, og endelig sætter han et specielt georginenet op mellem planterne, så de ikke vælter.
Blomster fra august til oktober
I august begynder planterne at blomstre, og det gør de indtil slutningen af oktober. Vagn sælger blomsterne til brug ved fester og events, ligesom han gerne glæder venner og familie med rigeligt med georginer.
Når efteråret sætter ind, er det tid til at lukke sæsonen. Vagn rydder sine seks bede med en buskrydder og vipper derefter knoldene op med en gummiged. Dem kører han ind i sit maskinhus, hvor de bliver sorteret og lagt til opbevaring i georginehotellet. Ved hjælp af et selvudviklet nummereringssystem holder han styr på, at sorterne ikke bliver blandet.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Mange timers arbejde
Arbejdet med 600 georgineplanter er ikke for de arbejdssky, og Vagn har ikke tal på, hvor mange timer han bruger på haven. Men han nyder hver eneste sommermorgen, hvor blomsternes skønhed stadig kan tage pusten fra ham.
Mindre ville dog sagtens kunne skabe lykke, forsikrer han.
– Nogle besøgende undskylder nærmest, at de ikke har 600 planter. Men så mange er ikke nødvendigt for at blive glad. Man kan skabe det fineste bed med for eksempel 12 planter i forskellige sorter, siger Vagn, der nyder at tale med andre georgineentusiaster.
– Jeg bliver så inspireret, når jeg taler med andre, siger han og skuer endnu en gang ud over sit store blomsterrige.
Kom godt i gang med georginehaven
Vagn Stensig Kristensen dyrker sin georginehave på professionel vis med brug af store maskiner. Men er du vild med planten, kan du sagtens begynde i det små og med håndkraft. Her får du hans råd om at anlægge en fin georginehave:
- Køb det antal knolde, du ønsker. De kan købes i supermarkeder, på planteskoler og på nettet. En lille knold kan blive til rigtig mange blomster, så du behøver ikke mange knolde for at få et flot bed.
- Læg knoldene i jorden om foråret, når risikoen for nattefrost er ovre. Det er som regel i maj.
- Sæt dine georginer et sted med fuld sol. Skygge og halvskygge kan de ikke trives i.
- Der skal være en meter mellem hver knold. Det lyder måske voldsomt, men planterne har brug for meget plads.
- Gør plads mellem rækkerne, så du kan komme ind og plukke.
- Giv planterne vand i tørre perioder.
- Gød to gange på en sæson. Du kan bruge sammenpresset hønsemøg eller almindelig plænegødning.
- Grav knoldene op sidst i oktober, når den sidste plante er afblomstret. Gem knoldene i et køligt værelse eller i en frostfri garage i en kasse med et klæde over. 12-15 grader er perfekt.
- Orker du ikke at grave op, kan du tage chancen og lade knoldene være i jorden. Mange gange kommer de frem igen næste år, men vil du være sikker på succes, skal de graves op.
