Helt nede i vandkanten ved Kolding Fjord har Mogens og Bente Leander fået et helt unikt lille fristed. Fra det lille fiskerhus kan parret næsten røre vandet, når de åbner de sprossede døre i stuen.
Trinene zigzagger sig ned ad den stejle skrænt, der er dækket af brombærkrat, blodbøge og ukrudtsblomster i fuldt flor. Nogle af trinene er smalle og skæve af slid.
– Pas på, hvor du træder. Hernede er der stejlt.
Ordene kommer fra Mogens Leander, for han kender turen. Kender hvert et trin og de detaljer, der skal tages højde for, så man ikke ryger på næsen. Den 68-årige kunstner har gummistøvler på og klarer nedfarten i elegant stil til trods for det løse fodtøj.
For enden af skrænten kommer vi til målet: Bente og Mogens Leanders fjordhytte – eller ”beach house”, som de kalder det. Som en perle i en muslingeskal ligger det tidligere fiskerhus godt gemt med en høj skrænt til den ene side og Kolding Fjord til den anden. En naturperle, som de færreste ifølge Mogens Leander kender til.
– De fleste bliver overrasket over, at der ligger huse herude, siger han.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Boligen kort
- Hvem bor her: Mogens Leander, 68, professionel kunstner, og Bente Leander, 62, pensionist.
- Hvilken slags hus: Fiskerhus fra 1912, der benyttes som fritidsbolig.
- Hvor mange m2: 55 m2 i grundplan, hems på 12 m2. Desuden er der et anneks og et skur. Grunden er på 2.000 m2.
Falder i søvn til lyden af bølger
Når parret åbner de sprossede døre i stuen, kan de næsten røre ved vandet. Det klare fjordvand ruller med taktfaste skvulp op mod stranden og får pulsen ned hos beboerne.
– Den lyd er rar at falde i søvn til, lyder det fra Mogens Leander med et smil. Han har sat sig i en af de to små sofaer, der udgør stuehjørnet i fjordhytten. Her kan han og Bente lide at drikke kaffen, mens de skuer ud over vandet, som var det et maleri. Der er hvide lammeskyer på himlen, et blåt hav og en lille grøn klat øer i midten.
– Mit barnebarn mener, at vi skal pakke båden med overlevelsesudstyr og proviant og overnatte derovre engang, fortæller Mogens og ligner ikke en bedstefar, der er speciel svær at overtale.
Fiskerhus var med das
Fiskerhuset fra 1912 har Mogens Leander kendt til, siden han var 17 år. Hans lillebror blev kæreste med en af døtrene i familien, der ejede huset dengang og brugte stedet som sommerhus. Af den grund fik Mogens og hans kone, Bente, også deres gang på stedet, som de begge kom til at holde meget af. Dengang var huset helt primitivt. Skulle der være lys, tændte man en petroleumslampe. Skulle man på toilettet, kunne man bruge dasset.
– Der var så hyggeligt. Vi har mange minder herfra – bl.a. mange sankthansaftener, fortæller Bente Leander.
Huset var fast samlingssted for familien, der havde en børneflok på otte, og Mogens Leander var betaget af idéen om et sted at samle sin egen familie. Da huset blev sat til salg i 2007, var han derfor ikke i tvivl: Det sted ville han gerne eje. Bente havde ellers altid sagt, at hun ikke ville have et sommerhus. Deres villa i Seest var nok for hende. Men med beliggenheden i strandkanten var hun til at overbevise.
Ingen problemer ved stormflod og oversvømmelse
Med beliggenheden lige i vandkanten er det nærliggende at bekymre sig om stormfloder og oversvømmelser, men det har ikke hidtil været et problem.
– Da vandstanden sidst var 160 cm over daglig vande, ramte det ikke huset, skønt de havde problemer andre steder langs Lillebælt. Huset er trods alt hævet nok i forhold til havoverfladen. Ved højvande kombineret med stærk østenvind kan der dog komme skumsprøjt helt op på kobbertagrenden, fortæller Mogens.
Ombygning i bevaringsværdigt fiskerhus
Fiskerhuset er ikke fredet, men bevaringsværdigt på grund af beliggenheden. Der er derfor regler for, hvad der må ændres i forhold til materialer og udseende. Oprindelig var det sort med røde vinduer. I dag er det stadig sort, men vinduerne er hvide, og der er åbnet op til kip.
Mogens og Bente har totalrenoveret hytten, men har bevaret dens sjæl med småsprossede vinduer i stedet for store panoramavinduer.
– Vi forestillede os, at vi ville renovere det let, men det greb om sig, siger Mogens med et lille suk.
Den største og mest tidkrævende udfordring var at få indlagt el og kloakering. Projektet har krævet en stor arbejdsindsats og planlægning, da tilslutningerne skulle ske via underboringer på en 150 meter lang skovstrækning, men det har været værd at vente på, mener Bente.
Travertinfliser a la Venedig
– Vi er begyndt at sove herude nu, hvor vi kan bruge toilet og bad. Det har lige givet en ekstra dimension. Den sjoveste del har været at finde materialer og indrette fiskerhuset, hvilket både mand og kone går meget op i. På gulvet er der lagt travertinfliser, som er bløde at røre ved og gå på. Både Bente og Mogens er vilde med materialet, som de har fået inspiration til at bruge fra rejser til bl.a. Venedig.
– Vi har nok været i Venedig 20 gange. Og der bruger man travertin til både gelændere og gulve. Det bliver helt blankt, når mange hænder har rørt ved det gennem årene, fortæller Bente.
Hemsen er lavet som et skibsgulv i asketræ, vandhanerne er i messing, og køkkenet er malet i lys turkis for at matche fjordens farver.
Leanders kunstværker på væggene lyser op med skrappe farver, som går igen på spisebordsstolene. De er loppefund, som Mogens har slebet og malet i forskellige farver. Et par af dem lyser ligefrem i mørke med fluorescerende pink maling, som han også bruger i sine malerier.
Mogens og sønnen Andy har slæbt byggematerialer ad de besværlige veje ned til huset, og der har ikke været meget tid til at nyde. Det er der nu, hvor huset står færdigt. I dag bliver Bente og Mogens opfyldt af lykkefølelse, hver gang de sætter nøglen i døren.
Sådan var byggeprocessen
Hvad lavede I selv? Ejerne indså hurtigt, at det gik tre gange så hurtigt at få professionelle håndværkere til at stå for det meste af renoveringen. De fik også hjælp til valg af materialer, placering af bad/toilet, malerarbejde m.v.
Materialer udendørs: Ydervægge er fyrretræ, som er sortmalet og fastgjort med specielle skruer, der tåler miljøet ved havet. Huset er isoleret, så det kan fungere som helårshus. Taget er sort tagpap. Tagrender, sterne og nedløb er i kobber – et materiale, der kan modstå skumsprøjt fra havet.
Materialer indendørs: Indervægge er Fermacell-plader, som er pålagt væv og malet hvide. Døre og vinduer er i aluminium og småsprossede. Gulvene er travertinfliser. På hemse er der lyst asketræ med sorte fuger, der illuderer et gammelt skibsdæk. Køkkenet er specialfremstillet fra PandoraKitchen i en turkis farve. Bordpladen er i indisk shiva kashi-granit.
Pris: Inklusive diverse tilslutninger har renoveringen kostet 1,2 mio. kr.
