Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Fakta om Statshusmandsbruget
Byggeår: 1934
Areal: Stuehus 88 m2 mellembygning og driftsbygning med stald og lade på i alt 235 m2
Jordareal: 10,7 hektar 1 hektar (ha) svarer til et areal på 100 m x 100 m, dvs. 10.000 m2. 0,55 ha svarer til ca. 1 tønde land. En tønde land var oprindeligt det areal, der kunne tilsås med en tønde sædekorn.
Restaureret: 2011/12
Bygherre: Realdania
Byg Arkitekt: Jørgen Overbys tegnestue A/S
Tiden havde stået stille i mange år på statshusmandsbruget på Skovbøllingvej nord for Haderslev, da Realdania Byg tog imod tilbuddet fra den afdøde ejers søn om at købe, restaurere og dermed bevare denne historiske boligform.
I dag er huset tilbage i original form, dog lysere og opdateret til moderne krav til boligfunktioner.
Statsstøttet bolig til mindrebemidlede
Husmandsbruget på Skovbøllingvej er intet mindre end en klassiker i dansk bolighistorie. Ejendommen er et typisk eksempel på de husmandssteder, der blev opført med statslig støtte i mellemkrigsårene. Ideen var, at staten skulle yde både økonomisk og arkitektfaglig bistand til mindre bemidlede folk på landet, der så fik mulighed for at skabe sig et bedre liv med egen bolig og en selvforsynende jordlod.
Dette husmandsbrug er sandsynligvis et af de sidste velbevarede bygningsværker af denne type i Danmark med tilhørende jord, og derfor er komplekset et mønstereksempel fra statshusmandsbrugets storhedstid fra slutningen af 1800-tallet til 1960´erne.
Husmandsfamilien Mink på Skovbøllingvej
Christian Nissen Mink (født i 1905 i Haderslev) boede på husmandsstedet på Skovbøllingvej hele sit voksne liv. Christian var selvlærd og drev statshusmandsbruget på traditionel vis sammen med hustruen Anne Mink. I forbindelse med et liv som nybygger var det almindeligt, at man samtidigt giftede sig og etablerede en husmandsfamilie. I 1934 underskrev han slutsedlen og blev gift med Anne samme år. Christian og Anne fik børnene Laurids født i 1936 og Ilse født i 1940.
I 1972 blev Anne syg og døde to år efter. Christian solgte køerne i 1972, og grisene i slutningen af 1970'erne. Jorden dyrkede han indtil 1990, hvorefter den blev forpagtet ud. Christian boede på husmandsstedet på Skovbøllingvej 35 til sin død i 2010. Han blev 104 år.
Gode gedigne materialer til moderne familie
Målet og ønsket, som restaureringen skulle munde ud i, har hele tiden været, at en moderne familie skulle kunne bo i huset og både glædes over dets historie og dets moderne komfort.
Første prioritet var at bevare husets oprindelige forhold, og derfor blev mange detaljer ført tilbage eller lettere fortolket. Fx er taget fortsat af cement, og facaderne er stadig kalkede. Indendørs er vægfarverne i stuerne ført tilbage, men malet med silikatmaling i stedet for limfarve for at genskabe det originale udtryk og opnå en stærkere overflade.
På samme måde blev supplerende stikkontakter og dørbeslag erstattet med tilsvarende gamle for at styrke den autentiske stemning.
Bedre Byggeskik blev bevaret
Stuehuset har rummene rettet efter vind- og solretninger med sydvendte stuer og nordvendt køkken og soveværelse. Mod vest og i direkte forbindelse med stuehuset lå det tidligere bryggers og das i en lav mellembygning mod stalden.
Stuehuset har, som det var almindeligt for små husmandsbrug, to døre, en hoveddør og en bagdør. Den dør, der lå tættest på ankomsten fra vejen, var den fine indgang til gæster. Den daglige dør, der var mindre prætentiøs, lå længst væk fra vejen. En dør fra stuen ud til haven var ifølge Bedre Byggeskik overflødig i de små brug, det var forbeholdt de lidt større gårde.
Ejendommen har et stuehus på 88 m2, en mellembygning og en driftsbygning med stald og lade på i alt 235 m2.
Sønnen ville fastholde kulturarv
Minks søn, Laurids Gellert Mink, der er opvokset på Skovbøllingvej, fik ideen til at sælge faderens ejendom, så den kunne bevares for eftertiden. Ideen blev til virkelighed i foråret 2010, da Christian Mink solgte ejendommen til Realdania Byg.
Herefter gennemgik huset en omfattende restaurering i 2011-12. Christian Mink var meget glad for handelen, og for at stedet kan leve videre.
Formålet med restaureringen var og er at vise, hvordan det er muligt at balancere bevaring og moderne komfortkrav for på den måde at sikre dette stykke kulturarv for eftertiden. Restaureringen er et arkitektonisk og kulturhistorisk vidnesbyrd om en svunden tid og drømmen om det gode liv.
En grundig, følsom restaurerings-hånd
Hovedidéen med istandsættelsen var at opretholde husmandsstedet som type ved at bevare så meget originalt som muligt og at genetablere de kvaliteter, huset havde på opførelsestidspunktet.
Derfor var de bærende fredningsværdier urørlige under hele istandsættelsen. Herunder den arketypiske opdeling af stald, mellembygning og stuehus - fra det rå kalkede bryggers, over det simple køkken, til stuerne med forsatsrammer for vinduerne. Nye funktioner blev kun indpasset, hvor de kunne passe med de oprindelige detaljer og materialer.
Hvad er Bedre Byggeskik?
Statshusmandsbruget hører stilmæssigt til under Bedre Byggeskik. Stilarten havde harmoniske, velproportionerede og symmetriske facader med en stram og taktfast vinduesrytme. Vinduernes størrelse og placering i forhold til facaden havde stor betydning og ligeså detaljer som skorstene, kviste, tagfod, gesimser, murstik, sålbænk m.m.
Det sunde og gode liv med en enkel livsførelse var i højsædet i 1920ernes og 30ernes Danmark. Der var fokus på bl.a. idræt, ernæring, arbejdsmiljø og sociale områder for at styrke borgernes livskvalitet. Det gode liv blev båret frem af folkelige bevægelser og foreninger i byen og på landet bl.a. højskolebevægelsen, husholdningsbevægelsen og håndarbejdsbevægelsen.
Foreningen så en nøje sammenhæng mellem den æstetiske- og den sociale orden, hvor det menneskelige og samfundsmæssige skulle bevares. Velproportionerede bygninger i gode materialer var en forudsætning for kvalitet i den enkelte borgers liv.
