Spørg Bolius

Er det en god ide med hulmursisolering af patriciervilla fra 1927 – og hvilken type isolering er bedst?

Hej Bolius

Vi er ejer af en patriciervilla bygget i 1927 - 3 etager og i alt 460 kv.m., og overvejer nu "endelig" at få hulmursisoleret.

Det er ret tykke mure, hvori er placeret såvel de skjulte nedløbsrør samt diverse vand- og varmerør - hvilke ting skal man så især være opmærksom på i forbindelse med isolering?

M.v.h.

Jørn M

Hej Jørn

Vi kan starte med det simple, som handler om, at hvis I ved at løber diverse rørføringer i væggene, så skal de passe på med ikke at bore ind i dem.
Ved huse som jeres ville jeg foretrække, at man fik taget nogle sten ud forinden selve indblæsningen, ja faktisk før selve tilbudsgivningen.

Der er stor forskel på hulrummene i disse huse, og mange af er fyldt op med brokker, mørtel og deslige. Og dermed kan det i værste fald vise sig, at være omsonst med et forsøg på hulmursisolering.

Videre skal I være opmærksomme på, at huset ikke må lide af væsentlige fugtproblemer i murværket. Eksempelvis skal fugerne være intakte så der ikke trænger vand ind, og så må husets facaderne heller ikke lide af opstigende grundfugt. For med en hulmursisolering, kan der være risiko for frostsprængninger, hvis væggene er våde/fugtige.

Så er der selve valget af isoleringsmateriale. Til sådanne gamle huse foretrækker jeg den gode gamle mineraluld, og særligt hvis der er skorstene og deslige igennem væggene, så der kunne være risiko for antænding. Men ellers er grafitcoated polystyrenkugler også et godt valg til denne type vægge.

Men alt dette bør komme an på en grundig forundersøgelse af huset først.
Læs mere om hulmursisolering her: Sådan vælger du ny hulmursisolering
Ps. Det bør være absolut rentabelt for et hus som jeres.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden