Spørg Bolius

Hulmursisolering - eller er der nyere måder/materialer til at isolere ydervægge?

Kære bolius.

Jeg har et hus fra 1918. Planen er den skal hulmursisoleres nu med lokal isolater der bruger rockwool i granulat form og blæser det ind. Men er det stadig aktuelt og hulmurs isolere?
Jeg tænker på andre former for isolrering, eks. skamowall som indvendig isolereplader. Der er vel også en risiko ved at hulmursisoler, hvad angår fugtproblemer, med sådan et gammelt hus som aldrig før har haft hulmursisolering i sig?

Mvh. Søren S

Kære Søren.
 
Hulmursisolering er fortsat en anbefaling. Ekstra isolering kan/vil medføre en koldere udvendig overflade, da væggen ikke på samme måde opvarmes og dermed udtørres af varmen indefra. Jeg kan ikke udelukke at fugtniveauet i formuren stiger, men ikke nødvendigvis i en grad som vil skade ydervæggen.
 
En god ide vil være at få lavet et termografisk billede af væggen så kuldebroer o,lign. bliver synlige. Det burde være muligt at få en god mængde isolering i væggen, men det kommer an på om hulrummet er fyldt op med mørtel, mursten eller faste bindere (mursten). Det vil et termografisk foto muligvis også afsløre.
 
Du kan også vælge indvendig isolering som ex skamowall, men varmeledningsevnen er væsentligt ringere end et mineralsuldsprodukt. Skamowall har eksempelvis en lambdaværdi på 0,068 W/m2k, mens mineraluld ligger på 0,037 eller lavere. Jo lavere værdi – jo bedre isoleringsevne. En indvendig isolering er desuden altid mere tidskrævende, og en dyrere proces da den kræver nye lister, overfladebehandling, flytning af elinstallationer m.m. – Og så tager den jo også nogle af de indvendige kvadratmeter af boligen.
 
Se i øvrigt vores mange artikler omkring hulmursisolering;
Få gode råd: Det kan hulmursisolering gøre for din bolig 
Hulmursisolering | Læs om de 5 sikre, traditionelle typer isolering 
Fugtproblemer efter hulmursisolering 
 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Christina Schjervig, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden