Du har som borger ansvar for at dit affald bliver sorteret. Kommunen har ansvaret for, at du kan få afhentet affald på din adresse. Foto: Per Morten Abrahamsen.
Hvem har ansvaret for at hente dit affald?
Som borger er du selv ansvarlig for, at dit affald bliver sorteret korrekt efter de gældende regler og skaffet sikkert af vejen. Du har pligt til at sørge for, at dit affald ikke forurener omgivelserne og ikke udgør en trussel for andre menneskers sundhed. Kommunen har derimod ansvaret for at gøre det muligt, at du kan få afhentet affald på din adresse.
Det er Miljøstyrelsen, der på baggrund af affaldsbekendtgørelsen fastsætter de overordnede regler for kommunernes affaldsordning. Fra 1. juli 2021 har der været ensrettede regler for affaldssortering i Danmark, som betyder, at alle husstande skal sortere ti typer affald, nemlig mad, papir, pap, metal, glas, plastik, fødevarekartoner, tekstiler, restaffald og farligt affald.
Enkelte kommuner har fået forlænget tidsfristen for at have tid til at implementere de nye sorteringsregler.
Alle kommuner har hjemmesider, der grundigt gennemgår kommunens affaldssorteringsordning og hvad den koster. Reglerne for, hvilke typer affald, der skal sorteres, er ens i kommunerne, men priser og tømningsintervaller varierer. Måden, de forskellige typer affald skal sorteres på i de beholdere, kommunen stiller til rådighed, kan også variere. Endelig er det – indtil de nye ordninger er trådt i kraft i hele landet –forskelligt, hvor mange typer affald, der skal sorteres i de enkelte kommuner.
Læs mere om din egen kommunes affaldsordning her.
Hvordan og hvor ofte bliver affaldet afhentet?
Du kan ikke selv bestemme, hvem der skal hente dit husholdningsaffald, og du har pligt til at være med i kommunens affaldsordning.
Nogle kommuner har valgt at lægge opgaven ud til private renovatører, som kan stå for det hele eller dele af opgaven som fx indsamling, transport og sortering af affaldet.
Ved udgangen af 2022 skal der i alle kommuner sorteres ni typer affald. I 2023 kommer en tiende til. Foto: Tue Patursson
Afhentningshyppigheden varierer fra kommune til kommune og fra beholder til beholder.
Restaffald og madaffald vil ofte blive tømt hver eller hver anden uge, mens farligt affald og tekstiler kan have intervaller på helt op til 3 måneder. I nogle kommuner skal du selv bestille afhentning af farligt affald.
De fleste kommuner har et tilbud om, at du kan få en sms, dagen inden der hentes. På den måde kan du huske at få smidt det sidste ud og gjort beholderen klar til afhentning.
Hvad koster det at få afhentet sit affald?
Du skal betale enten til din kommune eller til dit forsyningsselskab for at få hentet dit husholdningsaffald. Priserne varierer fra kommune til kommune.
I de fleste kommuner betaler man både en fast grundtakst og en variabel takst. Den variable takst afhænger af din affaldsbeholders størrelse, som du ofte selv kan bestemme, samt hvor hyppigt du får tømt den. Det er ofte muligt at tilkøbe ekstra hentninger af fx haveaffald og storskrald.
På din kommunes eller forsyningsselskabets hjemmeside kan du se, hvad det koster at få hentet husholdningsaffald, og hvad du skal betale ekstra for at få en større affaldsbeholder eller hyppigere tømning.
Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvad borgerne får for prisen ud over afhentning af almindeligt husholdningsaffald. Det kan være ydelser som afhentning af haveaffald og afhentning af storskrald. I nogle kommuner afhentes storskrald hver 14. dag, i andre kommuner sker det to gange årligt, og i nogle kommuner afhentes der slet ikke storskrald. Du kan på din kommunes eller på forsyningsselskabets hjemmeside se, hvilke muligheder der er.
Hvordan skal du placere affaldsbeholderen?
Du har pligt til at sørge for, at renovationsarbejderne har ordentlige adgangsforhold, så det er muligt for dem – uden forhindringer – at tømme dine affaldsbeholdere. Det betyder, at der er krav til afstande og adgangsforhold til dine affaldsbeholdere i forhold til det sted, hvor renovationsbilen kan køre eller holde.
Adgangsvejen fra skel til affaldsbeholder må ikke være mere end 5 meter. Adgangsvejen til affaldsbeholderen skal som regel være minimum 1,0-1,2 meter bred, og der skal være en fri højde på 2,1-2,2 meter. Stigningen på adgangsvejen må normalt ikke være mere 10 cm pr. meter, og underlaget skal være jævnt og fast. Der skal være 10 cm mellem beholderne, og håndtagene skal vende ud mod skraldemanden. Der må ikke være trin mellem affaldsbeholder og renovationsbil. Desuden skal området være ordentligt oplyst.
Det er vigtigt, at placeringen af dine affaldsbeholdere opfylder kravene, så renovationsarbejderne har nem adgang til dem. Foto: Per Morten Abrahamsen
Overholder din grund ikke disse krav i forhold til affaldsbeholderenes placering, skal du inden tømning selv flytte dem ud på fortov/vej, så renovationsarbejderne let kan tømme dem. Som regel er kravet, at de skal være flyttet inden kl 5, 6 eller 7 om morgenen. Er det afstanden, der ikke kan overholdes på din grund, er det muligt at tilkøbe en længere adgangsvej. Her skal du tage fat i din kommune for at høre om mulighederne.
Om vinteren skal du sørge for at rydde for sne og gruse, så der ikke er glat på adgangsvejen. Der må heller ikke ligge ting og flyde, som er i vejen for renovationsarbejderne.
Du må gerne afskærme din affaldsbeholder. Det kan du gøre enten ved hjælp af et hegn eller med plantebevoksning. Hegnet eller planterne må dog ikke være til gene for renovationsarbejderne.
Hvordan sorterer du dit affald?
Affaldet skal sorteres i ti forskellige typer – det kan dog aktuelt være færre i din kommune, indtil ordningen er rullet fuldt ud i hele landet.
Jo mere affald, der rammer de rigtige rum i de rigtige beholdere, desto flere af ressourcerne kan genanvendes, så der kan spares på produktionen af nye.
Herunder kan du se, hvordan de forskellige typer affald skal sorteres:
Guide: Se hvordan dit affald skal sorteres
Forskellige regler
Vær opmærksom på reglerne i din kommune.
Papir
Vidste du, at papir kan genanvendes helt op til 10 gange? Hver husstand producerer ifølge Dansk Affaldsforening i gennemsnit 51 kg papiraffald om året. Når papir genanvendes, sparer det både træ, vand, CO2 og kemikalier. For at papiret kan genanvendes, er det vigtigt, at det kun er rent og tørt papir, der bliver sorteret.
Ja tak
- Aviser
- Reklamer
- Tryksager
- Magasiner
- Brochurer
- Kontorpapir
- Kuverter med rude
Nej tak
- Vådt og/eller snavset papir
- Mælkekartoner
- Bøger
- Bagepapir
- Foliebelagt papir
Hvad sker der med dit affald?
Se, hvad der sker med dit papiraffald, efter du har sorteret det.
Pap
Pap kan bruges igen og igen. Derfor giver det god mening at sortere skotøjsæsker, køkkenruller, cornflakespakker, pappet fra pakkeposten osv. Vær opmærksom på, at pap fra pizzabakker og pap, som er blevet snavset eller vådt, skal sorteres som restaffald, da pappet skal være rent og tørt for at kunne genanvendes.
Ja tak
- Papkasser
- Bølgepap
- Papemballage
- Kartonemballage
- Skotøjsæsker
- Paprør fra køkken- og toiletruller
- Karton
- Æggebakker
Nej tak
- Vådt og/eller snavset pap
- Flamingo
- Pizzabakker
- Bøger
- Plastbelagt pap
Hvad sker der med dit affald?
Se, hvad der sker med dit papaffald, efter du har sorteret det.
Plast
En dansk husstand smider i gennemsnit 50 kg plast ud. Plast er lavet af olie, og produktionen af ny plast kræver meget energi, som kan spares, når vi genanvender plastaffald. For hvert 1 kg plastaffald, som genanvendes frem for at blive sendt til forbrænding, sparer vi ifølge Miljøstyrelsen energi svarende til en gennemsnitlig husholdnings standby-forbrug til alle elektriske apparater i 14 dage.
Ja tak
- Bobleplast
- Husholdningsfilm (plastfolie)
- Plastemballage fra mad
- Plastflasker, -bøtter, -bakker, -dunke, og -spande
- Plastbestik og -service
- Plastlegetøj (uden elektronik)
- Plastlåg
- Plastposer
Nej tak
- Faremærket emballage fra kemikalier, maling, fugemasse, silikone og lign.
- Flamingo og gummi
- Medicinemballage med indhold
- Melamin fra fx hårde plastiktallerkener og -kopper/-skåle
- Plast med elektronik
- Poser fra chips, kaffe og frostvarer med metalinderside (medmindre der er et ’sorteres som plast’-piktogram på posen)
- PVC, fx regntøj, badedyr og VVS-rør
Hvad sker der med dit affald?
Se, hvad der sker med dit plastaffald, efter du har sorteret det.
Glas
Glas er et af de materialer, vi har en lang tradition for at genbruge og genanvende i Danmark. Flasker med pant er selvfølgelig bedst at aflevere i supermarkedet, men andre glas og flasker af glas skal i glasbeholderen. Når beholderen tømmes, køres glas og flasker til et glasværk, hvor glasset sorteres i farver, vaskes og smeltes om. Porcelæn må ikke komme i glascontaineren, da det ødelægger glasproduktionen.
Ja tak
- Glasflasker
- Konservesglas og glasemballage (er der låg på, skal det tages af og sorteres som metal eller plast)
- Drikkeglas
- Glasskår fra ovenstående
Nej tak
- Porcelæn
- Planglas (fx vinduesglas)
- Keramik
- Kemikalieflasker
- Spejle
- Elpærer
- Ildfast glas
- Ægte krystalglas
- Medicinglas med indhold
Hvad sker der med dit affald?
Se, hvad der sker med dine glas, efter du har sorteret dem.
Metal
Konservesdåser, leverpostejsbakker og gamle gryder kan sagtens genanvendes og smeltes om til nye produkter. Det er langt bedre for miljøet end udvinding af nye metaller. Derfor er det en god ide at sortere metalaffald for sig. Det kan desuden give problemer, hvis metalaffaldet havner sammen med restaffaldet til forbrænding, fordi det smelter fast i anlæggene.
Ja tak
- Konservesdåser
- Drikkedåser uden pant
- Mindre metalgenstande
- Fyrfadslysholdere
- Kapsler
- Gryder og pander
- Søm og skruer
- Metallåg
- Bestik
- Sakse
- Knive
- Armaturer og blandingsbatterier
- Stanniol
- Foliebakker
Nej tak
- Spraydåser
- Metal med elektronik
- Chips- og kaffeposer
- Kaffekaspler med kaffe i
- Trykflasker/beholdere
- Stort metal
- Gasflasker
- Metal med kemikalier
- Medicinemballage
- Ledninger og kabler
- Batterier
Hvad sker der med dit affald?
Se, hvad der sker med dit metalaffald, efter du har sorteret det.
Madaffald
Madaffald bliver blandt andet udnyttet til biogas og naturgødning. Biogassen kan erstatte fossil naturgas. Den afgassede biomasse bliver til naturgødning, der kan erstatte kunstgødning. På den måde bidrager madaaffald til at vi bruger færre nye ressourcer.
Ja tak
- Frugt og grønt
- Kaffe- og tefiltre
- Æggeskaller
- Fisk og skalddyr
- Brugt køkkenrulle
- Afskårne blomster
- Brød og kager
- Knogler
- Kød
- Ris og pasta
- Fedt og sovs
- Ost og mælkeprodukter
- Nedfaldsfrugt
Nej tak
- Emballage
- Vatpinde og bleer
- Pizzabakker
- Jord
- Aske og cigaretskod
- Hygiejneaffald
- Tøj og sko
- Stanniol
- Kattegrus
- Haveaffald
Hvad sker der med dit affald?
Se, hvad der sker med dit madaffald, efter du har sorteret det.
Restaffald
Restaffald er det affald, som er tilbage, når du har sorteret de andre typer. Det er affald, som er for snavset eller svært at adskille til at det kan genanvendes. Restaffald afbrændes på forbrændingsanlæg, som producerer elektricitet og fjernvarme.
Ja tak
- Bleer
- Pizzabakker
- Aske og cigaretskod
- Kattegrus
- Hygiejneaffald
- Chips- og kaffeposer
- Snavset papir og pap
- Kæledyrsstrøelse- og afføring
- Tomme tubeemballager
- Vatpinde
- Opfej
- Støvsugerposer
Nej tak
- Genanvendeligt affald
- Genbrugeligt affald
- Batterier
- Elektronik
- Kemikalier
- Spraydåser
- Elpærer
- Sten
Hvad sker der med dit affald?
Se, hvad der sker med dit restaffald, efter du har sorteret det.
Tekstiler
Produktionen af tøj og tekstiler er en af de mest miljøbelastende industrier i verden. Derfor er der store miljøgevinster at hente ved at genanvende tøjfibre. I Danmark har vi tradition for at aflevere tøj til genbrug, men tøj med huller eller pletter er typisk blevet sendt på forbrændingen. Målet er, at tekstilfibrene i tøj, der ikke kan genbruges, skal kunne genanvendes.
Ja tak
- Ødelagt tøj
- Genbrugeligt tøj, som man ikke vil sælge eller donere
- Hullede sokker og undertøj
- Hullet sengetøj og linned
- Ødelagte sko, tasker og bælter
- Ødelagte tøjdyr
- Slidte håndklæder
- Plettede og slidte gardiner og duge
- Garnrester
Nej tak
- Dyner og puder
- Vådt, fugtigt og muggent tekstil
- Bleer
- Tekstil med maling og kemikalier på
- Tekstiler med elektronik
- Gulvtæpper
- Afskær
Hvad sker der med dit affald?
Se, hvad der sker med dit tekstilaffald, efter du har sorteret det.
Farligt affald
Affald, der er skadeligt for mennesker eller miljøet, brandfarligt eller eksplosivt, betegnes som farligt affald. Det indsamles for sig, så det sikres, at det behandles miljømæssigt forsvarligt. Du kan ofte se på emballagen, om der er tale om farligt affald, ved at kigge efter faresymboler.
Ja tak
- Batterier
- Malingrester
- Spraydåser
- Kemikalier med faremærker
- Termometre
- Elpærer
- Plantegift
- Olierester
- Plantegødning
- Gift til skadedyr
- Træbeskyttelse
- Printerpatroner
- Makeup-rester, neglelak og parfume
- Afkalkningsmidler
- Fugepatroner
- Lak og lim
- Engangslightere
- Småt elektronik
Nej tak
- Selvantændelige klude og væsker
- Trykflasker
- Sprængstoffer
- Fyrværkeri
- Ammunition
- Medicinrester og kanyler (skal afleveres på apoteket)
- Skarpe og spidse genstande
- Oxiderende affald
- Organiske peroxider
Hvad sker der med dit affald?
Se, hvad der sker med dit farlige affald, efter du har sorteret det.
Mad- og drikkekartoner
Mad- og drikkekartoner er lavet af karton og plastikfolie. Når folien er blevet adskilt fra kartonen, kan papirfibrene i kartonen genanvendes i nye produkter.
Ja tak
- Mælkekartoner
- Yoghurtkartoner
- Juice- og saftkartoner
- Kartoner fra flåede tomater, kikærter og andre grøntsager
Nej tak
- Konservesdåser
- Pizzabakker
- Tørt pap
Hvad sker der med dit affald?
Se, hvad der sker med dine mad- og drikkekartoner, efter du har sorteret dem.
Hvordan indsamles haveaffald?
Fra 1. januar 2024 er der krav om særskilt indsamling af haveaffald fra husholdningerne. Nogle kommuner har tilbud om at man kan tilmelde sig afhentningsordninger, mens man i andre kommuner skal en tur med traileren til genbrugspladsen. Nogle steder bliver man bedt om at opdele haveaffaldet i hårde og bløde plantedele.
De fleste kommuner tager ekstrabetaling for afhentning af haveaffald.
Større dele som grene og kviste kan kvases til flis som i nogle tilfælde kan benyttes som biobrændsel på fjernvarmeanlæg. De bløde dele som ukrudt, blade og nedfaldsfrugter komposteres og bliver til muld, som enten kan komme borgerne til glæde eller bliver spredt ud på fx marker.
Man må typisk ikke lægge større træstykker, som evt. kan bruges til brænde, sammen med haveaffald.
Eksempler på haveaffald:
- Ukrudt
- Grene
- Græs
- Busk- og hækafklip
- Nedfaldsfrugt
- Potteplanter
Det er også muligt at beholde en stor del af haveaffaldet i egen have. Det kan være som kompost eller som kvashegn.
Ved afhentning af storskrald er der regler om indpakning og sortering. Foto: Alexej Stiop
Hvordan indsamles storskrald?
Storskrald er en blanding af mange typer affald, som du ikke kan eller må smide i den almindelige beholder til husholdningsaffald.
I de fleste kommuner skal du bestille afhentning af storskraldet. Andre steder er der faste dage, mens man i få kommuner selv skal en tur på genbrugspladsen, hvis man vil af med det store affald.
På din kommunes eller dit forsyningsselskabs hjemmeside kan du se, hvilken ordning, der gælder. Her kan du også finde mere detaljerede oplysninger om, hvordan skraldet skal være sorteret og indpakket.
Eksempler på storskrald:
- Mindre svømmebassiner
- Gryder
- Møbler
- Cykler – skriv på cyklen, at den er til storskrald
- Madrasser
- Havegrill
Hvordan skal byggeaffald håndteres?
Selv mindre byggeprojekter frembringer store mængder byggeaffald. Du har som bygherre ansvaret for at anmelde det til din kommune og sørge for, at det sorteres korrekt. Ofte vil det være en entreprenør eller håndværker, som tager sig af det, men det er stadig dig, der har ansvaret.
Du skal anmelde byggeaffaldet til din kommune, hvis:
- Byggeprojektet skaber mere end 1 ton affald.
- Bygningen eller den del af bygningen, der nedrives eller renoveres er større end 10 kvadratmeter.
- Du skal udskifte ældre termoruder.
- Bygningen er bygget eller renoveret i perioden mellem 1950-1977. I så fald skal anmeldelsen suppleres med en screening og evt. en kortlægning for PCB.
Der er byggeaffald, hvor der skal tages specielle foranstaltninger, og hvor det anbefales at lade fagfolk tage sig af arbejdet. Det drejer sig om de velkendte produkter asbest, som findes i fx fibercementplader fra perioden 1920-1986, og PCB-produkter, som findes i nogle fugeprodukter. Derudover termoruder og malinger fra perioden 1955-1977.
Genanvendelige materialer som fx mursten, rent træ og metal skal sorteres fra til genanvendelse.
