Hvad er byggeaffald?
Eksempler på byggeaffald, der typisk kan genbruges
- Asfalt
- Beton
- Gips
- Ledninger
- Mineraluld
- Jern og andre metaller
- Glas
- Klinker, fliser og porcelæn
- Tegl
- Visse typer plast
Ethvert byggeprojekt – ombygning såvel som tilbygning, nybyg og nedrivning – frembringer en masse affald i form af materialerester fra udskiftning, fraskæring, nedbrydning osv.
Byggeaffald og anlægsaffald udgør over 1/3 af det affald, der hvert år produceres i Danmark. Ifølge Affaldsstatistikken 2021 bliver der produceret knap 5,2 mio. tons byggeaffald eksklusive jord på et år.
Hovedparten af bygge- og anlægsaffaldet udgøres af beton, tegl, asfalt, jord og sten, og langt størstedelen kan genbruges.
Genbrug af byggematerialer er bæredygtigt og godt for miljøet samt for din pengepung. Du skal betale affaldsafgift til staten på op til 1029 kr. per ton (2024 priser) for forurenet byggeaffald.
Hvem har ansvaret for byggeaffaldet?
Det er bygherren, dvs. også dig som privat boligejer, der har pligt til at anmelde dit bygge- og anlægsaffald til kommunen. Det skal du gøre, hvis en nedrivning omfatter mere end 10 m2 eller den samlede mængde byggeaffald udgør mere end 1 ton. Du kan anmelde dit byggeaffald elektronisk via din kommunes hjemmeside.
Som bygherre er det også overordnet dit ansvar at sørge for, at byggeaffaldet bliver anmeldt, sorteret rigtigt efter gældende regler og kørt væk af en transportør, der er godkendt af kommunen. Mindre mængder byggeaffald, dvs. nogenlunde svarende til det, du kan have på en trailer, må du gerne selv køre til genbrugsstationen. Men vær opmærksom på, om der er tale om farligt affald. I så fald skal det sorteres og håndteres på særlig vis og efter kommunens regler.
Du kan overlade opgaven med at skaffe dig af med affaldet til din entreprenør, håndværker eller rådgiver. Men de samme regler gælder, uanset om det er dig som selvbygger eller en håndværker, entreprenør eller rådgiver, der står for det praktiske arbejde med håndtering af affaldet.
Hvilke regler gælder for håndtering af byggeaffald?
Du skal anmelde byggeaffaldet til din kommune, hvis:
- Byggeprojektet skaber mere end 1 ton affald.
- Der er vinduesudskiftning af termoruder fremstillet i perioden 1950-1977.
- Der er problematiske stoffer i byggeaffaldet.
Det er dit ansvar at få afdækket, om der er problematiske stoffer i byggeaffaldet. Det kan være asbest, PCB, tungmetaller, tjærestoffer med mere. Længere nede i artiklen kan du læse mere om, hvordan du finder ud af, om der er problematiske stoffer i dit byggeaffald.
Du skal anmelde dit byggeaffald senest 14 dage før arbejdet sættes i gang. Anmeldelsen gælder for hele byggeriet. Hvis du har en rådgiver eller entreprenør tilknyttet projektet, kan du lade vedkommende udfylde anmeldelsen.
Er du i tvivl om, hvordan man håndterer byggeaffald i din kommune, kan du finde flere informationer samt anmeldelsesskemaet på borger.dk. I skemaet skal du angive, hvilke typer affald der er tale om, og hvilke mængder, du forventer at skulle skaffe dig af med.
Allerede i planlægningen af byggeprojektet er det vigtigt at tage højde for, hvordan og hvornår byggeaffaldet kan fjernes. Det vil som regel være en god idé at få affaldet kørt væk jævnligt i løbet af byggeriet, både af hensyn til miljøet og for at sikre bedre plads på byggepladsen.
Du kan læse mere på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Bortskaffelse af byggeaffald - sådan gør du
Praksis for aflevering af byggeaffald på genbrugsstationen, til deponering eller forbrænding er ikke ens i alle kommuner.
På alle genbrugsstationer modtages kun sorteret affald, og der kan være særlige regler for, hvor meget af en bestemt type, du kan aflevere. Men som hovedregel kan alle private borgere gratis bruge kommunens genbrugsstationer.
På nogle behandlingsanlæg eller modtageanlæg kan man aflevere usorteret affald mod betaling. Du kan finde oplysninger om de konkrete ordninger på din kommunes hjemmeside.
Storskrald
I nogle kommuner har du mulighed for at få byggeaffald fra et selvbyggerprojekt afhentet som storskrald, fx brædder, fliser og lign. Betingelsen er normalt, at der kun er tale om en vis mængde, og at affaldet kan håndteres af to mand uden hjælpemidler. De fleste kommuner har en ordning, hvor der hentes storskrald en gang om måneden eller i en gang i kvartalet, men i mange tilfælde omfatter det ikke byggeaffald.
Hvis du er i tvivl om, hvilke typer affald du må sætte ud og i hvilke mængder, kan du undersøge det på din kommunes hjemmeside eller kontakte kommunens tekniske forvaltning.
Genbrugsstationer
Private kan gratis komme af med byggeaffald i mindre mængder på genbrugsstationen – som udgangspunkt svarende til det, du kan have på en trailer eller på ladet af en pickup. Sørg for at sortere dit affald ordentligt.
Vær dog opmærksom på, at ikke alle genbrugsstationer tager imod alle former for affald. Du kan altid spørge personalet på genbrugsstationen, hvis du er i tvivl om, hvordan affaldet skal sorteres.
Håndværkere, entreprenører og andre erhvervsvirksomheder skal betale for at aflevere byggeaffald på genbrugsstationen.
Salg til genbrug
Der er i Danmark et marked for brugte byggevarer. Det gælder vinduer, døre, tagsten, mursten, køkkeninventar, vvs-udstyr som brusekabiner, vaske og wc’er, detaljer som dørgreb og beslag og dele som tagsten og mursten.
Nogle forhandlere af brugte byggematerialer har et bredt udvalg, mens andre har specialiseret sig i fx tagsten. Brugte tegl- og tagsten er typisk interessante til renovering og reparation af ældre huse.
For at være kvalificerede til genbrug skal materialerne være i god stand og af god kvalitet, men ikke nødvendigvis unikke. Det er vigtigt, at de tages ud eller afmonteres hele, og det kræver stor forsigtighed under nedrivningen. Får du professionelle til at udføre arbejdet, er det langtfra sikkert, at meromkostningen ved forsigtig nedrivning modsvarer indtægterne ved salg. Står du selv for nedrivningen, er det derimod en overvejelse værd.
Kontakt eventuelt nogle forhandlere, inden du går i gang, for at høre, om der er interesse for byggematerialerne. Så kan du regne på, om det kan betale sig for dig at forsøge at sælge dem. Om ikke andet er det i sig selv en god gerning, at andre kan få glæde af dine brugte materialer, hvis de er genanvendelige.
Det er bæredygtigt at genbruge byggematerialer, så det er altid en god idé at undersøge. Selvom du ikke tror, at fx dine gamle vinduer er værdifulde, er der måske andre, der synes, at de er det.
Afhentning af byggeaffald
Er der tale om større mængder byggeaffald, som fx i forbindelse med nedrivning af vægge eller udskiftning af taget, kan løsningen være at leje en container hos en transportør eller vognmand og få ham til at køre direkte til genbrug eller på lossepladsen med det. Containere fås åbne eller lukkede og i forskellige størrelser.
Hvis du selv vil sortere affaldet, skal du leje en rumopdelt container, men du kan også betale for at få affaldet sorteret. Transportøren skal være godkendt af kommunen til at køre med affald. I Affaldsregistret på Energistyrelsens hjemmeside kan du finde en liste over godkendte affaldstransportører. Du kan også få information om transportører hos kommunens tekniske forvaltning.
Sådan gør du, hvis du har farligt byggeaffald
Farligt byggeaffald og byggeaffald med miljøproblematiske stoffer skal anmeldes og behandles efter reglerne i din kommune. Søg information på kommunens hjemmeside eller hos teknisk forvaltning.
PCB
Hvis dit hus er opført eller renoveret i perioden 1950-1977, skal du, når du anmelder dit byggeaffald, også udfylde den del af ansøgningsskemaet, der omhandler screening for PCB.
Byggematerialer hvor du kan finde PCB
- Elastiske fugematerialer
- Termoruder og fugerne omkring dem
- Maling
- Flydegulve (fx Acydur)
- Kondensatorer
- Transformatorolie
- Fliseklæb
PCB (Poly-Chlorede Biphenyler) er en ekstremt farlig miljøgift, som er blevet brugt i en række byggematerialer i perioden 1950-1977. PCB kan overføres til mennesker gennem kosten, ved indånding og ved hudkontakt med PCB-holdige materialer, og giften kan skade helbredet på en række måder.
Hvis dit byggeaffald indeholder PCB-holdigt materiale, skal det sorteres fra og deponeres eller destrueres efter de regler, der gælder i din kommune. Du kan søge oplysninger på kommunens hjemmeside eller kontakte teknisk forvaltning, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre med dit PCB-holdige byggemateriale.
Asbest
Asbestaffald skal håndteres efter efter de overordnede gældende regler samt kommunens anvisninger. Reglerne for bortskaffelse af asbest varierer fra kommune til kommune.
Det er i dag forbudt at fremstille, importere, anvende eller blot arbejde med asbest eller asbestholdige materialer. Asbest er yderst farligt at arbejde med, da der er risiko for indånding af asbeststøv, som indeholder fibre i form af nåle, der kan trænge ud i luftvejene og blandt andet forårsage forskellige former for kræft.
Tjek om dit tag indeholder asbest
Sådan finder du ud af, om der er asbest i dit fibercementbaserede kunstskifertag eller bølgepladetag:
- Kunstskifertage og bølgepladetage produceret før 1984 indeholder altid asbest.
- Kunstskifertage og bølgepladetage fra 1984-1988 kan indeholde asbest.
- Kunstskifertage og bølgepladetage produceret efter 1988 indeholder ikke asbest.
I årene efter 1988 har der været restlagre af asbestholdige tagplader, og plader lagt indtil 1990 kan dermed indeholde asbest.
Du kan undersøge, om dine tagplader indeholder asbest ved at tjekke det nummer, der er præget ind i pladens yderside. Afhængig af pladens alder kan nummeret bestå udelukkende af tal eller af en kombination af bogstaver og tal.
Hvis der indgår bogstaver i nummeret, er pladerne fremstillet uden asbest. Et sådan nummer vil typisk være afsluttet med NT (Non-Asbestos Technology).
Numre, der består udelukkende af tal, kan deles op i to grupper:
- Numre med otte cifre, der altid starter med enten 4 eller 5. Disse plader er fremstillet uden asbest.
- Numre med fem eller seks cifre, der kan starte med 0, 1, 3, 6, 5 eller 7. Disse plader er fremstillet med asbest.
Hvis du ikke kan aflæse tallene eller kender tagpladernes alder, bør du få lavet en analyse af, om de indeholder asbest.
Er du i tvivl, så kontakt gerne producenten Swisspearl (tidligere Dansk Eternit og Cembrit).
Asbest i isolering
Isolering af varme- og vandrør samt kedler og varmtvandsbeholdere kan være udført af kiselgur- eller magnesiablandinger, der indeholder asbest. Isoleringen er oftest afsluttet med et lag lærred i baner, som minder om brunt gazebind og kan være malet.
Det er typisk i loftrum, krybekældre og kældre, denne type isolering findes.
Der kan være isoleret udenpå den asbestholdige isolering med mineraluld, og du kan derfor ikke være sikker på, at der ikke er asbest inderst, hvis det yderste er mineraluld.
Hvis du støder på rør eller beholdere, der er pakket ind i lærredstrimler, i bygninger fra før 1979, bør du få undersøgt, om der er tale om asbestholdig isolering, og hvis dette er tilfældet, skal du få professionelle til at fjerne isoleringen.
Læs mere på asbest-huset.dk
Asbest i fliseklæb
Hvis fliserne i dit badeværelse eller køkken er sat op i perioden frem til 1980, er der risiko for, at de er opsat med fliseklæb (også kendt som fliseklæber eller fliselim), der indeholder asbest. Det er ikke alle typer fliseklæb fra denne periode, der indeholder asbest, men hvis du ikke har oplysninger om, hvilket specifikt produkt, der er benyttet, er der mistanke om asbest.
Man kan ikke se med det blotte øje, om der er asbest i en fliseklæb, og medmindre en analyse af materialet kan udelukke, at der er asbest i, skal fliserne fjernes af en professionel, der er uddannet i at håndtere materialet. Det skyldes, at indånding af asbeststøv beskadiger lungerne og kan give bl.a. lunge- og lungehindekræft.
Læs mere på asbest-huset.dk og på Arbejdstilsynets side om byggematerialer med asbest.
Asbest blev brugt i dansk byggeri i perioden mellem 1920-1986 og findes derfor i mange ældre bygningsdele.
Asbest findes hovedsageligt i byggematerialerne listet nedenfor. Tallene i parantes angiver det tidsrum, hvori det nævnte byggemateriale indeholdende asbest er blevet brugt. Ved nogle materialer har der været restlagre, som er blevet brugt i byggeriet i årene efter, at produktionen af det asbestholdige materiale er stoppet.
- Tagbelægninger af fibercement (fra 1930 til 1990) Produktionsstop 1986
- Beklædningsplader af fibercement til både udendørs og indendørs brug (fra 1930 til 1990) Produktionsstop 1986
- Loft- og vægplader (fra 1954 til 1980) Produktionsstop 1980
- Vinyl (fra 1930 til 1980) Produktionsstop 1980
- Støbegulve (fra 1920 til 1980) Produktionsstop 1980
- Puds (fra 1953 til 1985) Produktionsstop 1980
- Fliseklæbemidler (indtil 1980) Produktionsstop 1976
- Spartel- og fugemasser (indtil 1980)Produktionsstop 1979
- Rørisolering (indtil 1980)Produktionsstop 1979
- Isolering til elkabler (fra 1930 til 1980) Produktionsstop 1979
- Luftkanaler (fra 1945 til 1980)
På asbest-huset.dk kan du læse mere om, hvor i din bolig, der kan være asbest.
Du kan læse mere om asbest i boliger og hvordan du skal forholde dig ved renovering og nedrivning her.
Andet farligt affald
PCB og asbest er nogle af de typer farligt affald, der oftest bliver fremhævet i medierne som de store syndere. Men der findes også en række andre typer farligt affald, du skal være opmærksom på.
For eksempel er det en dårlig idé at smide den gamle røgalarm ud med byggeaffaldet. Og ligeledes skal gamle tagrender af PVC sorteres i en bunke for sig, når du skiller dig af med dit affald.
Eksempler på farligt affald
PVC: Findes bl.a. i tagrender og nedløbsrør, vindues- og dørrammer samt nødstrømsanlæg
Bly: Findes bl.a. i nogle typer maling, taginddækninger, rørsamlinger og telefonledninger
Klorerede paraffiner: Findes i elastiske fugematerialer.
Cæsium: Er at finde i røgalarmer.
Kviksølv: Findes bl.a. i nogle typer termometre, termostater samt i flydekontakter
Kemikalier: Findes fx i nogle typer maling, lak, træbeskyttelsesmidler, fugemasser, spartelfarve, lim og linolie.
CFC: Findes i opskummende isoleringsmaterialer samt i kølemiddel i køleanlæg.
Hvordan skal du sortere dit byggeaffald, inden du afleverer det?
Reglerne for håndtering af byggeaffald er beskrevet i den enkelte kommunes regulativ for husholdnings- og/eller erhvervsaffald. På kommunens hjemmeside vil du normalt kunne finde information om, hvordan affaldet skal sorteres, men du kan også henvende dig til kommunens tekniske forvaltning. De præcise regler er forskellige fra kommune til kommune.
Afhængigt af hvad der skal ske med affaldet, deles det ind i forskellige kategorier. Inden for den enkelte kategori er der nogle typer affald, som må blandes, men det meste affald skal kildesorteres.
Som privat borger vil du typisk kunne aflevere det meste affald på genbrugsstationen, der så sørger for den videre behandling, fx aflevering til forbrænding eller på deponi. Uanset hvad skal du sørge for at sortere dit byggeaffald, så det kommer i de rigtige beholdere på genbrugspladsen af hensyn til affaldets videre behandling.
Der kan være mindre variationer i, hvordan den enkelte kommune kategoriserer byggeaffald. Generelt vil nedenstående liste over, hvordan affald opdeles, og hvordan det skal håndteres, være gældende. Hvis du er i tvivl, kan du søge flere oplysninger i din kommunes tekniske forvaltning.
Affald til specialbehandling
Denne type byggeaffald kræver særlig behandling for at skåne miljøet. Flydende farligt affald som kemikalier og malingsrester skal så vidt muligt afleveres i originalemballage eller i godkendte beholdere. Det skal tydeligt fremgå, hvad beholderen indeholder.
Byggeaffald, som kræver specialbehandling, kan typisk være:
- Fugeskum
- Forurenet jord (bemærk, at der er forskel på, om jorden er stærkt eller lettere forurenet)
- Maling- og lakrester
- Olie- og kemikalierester
- Spraydåser
- Stærkt støvende asbestholdige materialer
Affald til forbrænding
Visse typer byggeaffald skal afleveres på forbrændingsanlæg, hvor det bliver omsat til energi i form af varme og strøm. Det gælder blandt andet:
- Linoleum
- Skumplast
- Urent pap og papir
- Uren plast, herunder tomme malerspande (ikke pvc).
Affald til deponi
På grund af risikoen for miljøskadelige virkninger skal materialer, som hverken kan genbruges eller brændes, deponeres. Det gælder blandt andet:
- Gasbeton
- Koks og slagger
- Forurenet jord (skal køres på godkendt modtageplads, medmindre det drejer sig om lettere forurenet jord op til 1 m3, som kan modtages på genbrugsstationen)
- Asbestholdigt affald, fx gamle fibercementplader
- Imprægneret træ
- Vinylgulve og andre typer blød pvc.