Det har netop regnet, så man kan ikke se nuanceforskellene i skiferpladerne på taget. De fleste er fra et 100 år gammelt tag i et mål, der ikke laves længere. Det var et problem, da en del af dem måtte kasseres og manglede for at gøre taget færdigt.
Kort om boligen og beboerne
- Beboerne: Elvira og Kasper Bergman-Coates, 32 og 30 år, samt deres to børn, Alea på seks og Nova på fire år. En tredje er på vej, på tidspunktet for besøget med termin to uger senere. Kasper blev færdig som maskiningeniør i 2018 og arbejder nu som projektleder og rådgivende ingeniør. Elvira har barselsorlov og mangler et halvt år af arkitektstudiet.
- Huset og stedet: Et diffusionsåbent hus inspireret af tiny house-bevægelsen. Bygget i en hal på Grobund og sat på et skruefundament i Elsegårde med en kranvogn. Cirka 80 procent træ, bygget til at kunne skilles ad og dermed med en meget høj genbrugsværdi. Lervægge med yderbeklædning og gulvbrædder af lokal douglasgran.
- Størrelsen: 68 opvarmede m2, 78 m2 inklusive den ikke færdige udestue.
- Byggeprocessen: Da huset blev påbegyndt, regnede Elvira og Kasper med at flytte ind julen 2021. De fortæller:
– Det har hele tiden været to skridt frem og ét tilbage. Vi var meget grønne. At gøre de rigtige ting og bestille de rigtige materialer i den rigtige rækkefølge – det lå så langt fra noget, som vi havde prøvet før. Det var umuligt for os at gennemskue, hvor lang tid tingene tager. Der var en nabo, der cyklede forbi og spurgte: ”Har I problemer med at gøre det færdigt?” Nej, det har vi ikke, men det tager altid længere tid, end man tror.
Da Bolius skrev første gang, var deadline rykket til julen 2022. Huset blev indflytningsklart september 2023. - Prisen: Huset har kostet 1,4 millioner kr. inkl. køb af grund, med et realkreditlån på 500.000 kr. Der er månedlige boligomkostninger på ca. 9.000 kr. De kan leve for ca. 16.000 kr. pr. måned inkl. alt.
- Se mere: Byggeprocessen kan følges på Instagram: @kasper.og.elvira.
Det er lidt over to år siden, at Bolius første gang besøgte Elvira og Kasper Bergman-Coates og fortalte om, hvordan parret byggede deres mikrodrømmehus til sig selv og deres to børn.
I marts 2022 kunne du i seks kapitler læse om Elvira og Kaspers husprojekt – fra den togvogn, der gav dem deres første idéer til at bo småt og gennemtænkt, videre til en hal på Grobund, hvor de byggede deres hus i en hal under tag, hvorefter en kranvogn under stor møje fragtede råhuset ud til deres grund. Vi forlod dem igen, midt i en halvfærdig skal, byggematerialer over det hele, med løftet: færdige julen 2022.
– Vi er altså slet ikke færdige, er noget af det første, som Elvira fortæller, mens hun byder Bolius indenfor.
Nova på fire år hopper op og ned og peger på sin mors meget store mave. Elvira har termin om to uger:
– Det er min lillesøster. Og det er min storesøster, siger Nova og peger på en pige, der ligger i sofaen.
Fra togvogn til mikrohus
I begyndelsen af 2022 fulgte Videncentret Bolius første gang familiens projekt med at bygge og leve i et lille hus.
Elvira og Kasper mødte hinanden i 2015, da de begge studerede i Aarhus, Elvira til arkitekt, Kasper til maskiningeniør. De flyttede i 2018 sammen i en gammel togvogn på 32 kvadratmeter i Kaspers mors baghave, hastigt sat i stand med hjælp fra gode venner, fordi deres første datter var lige på trapperne.
I skurvognen gjorde de sig nogle af deres erfaringer med at leve småt, bæredygtigt og gennemtænkt. De besluttede, at den retning ville de gerne fortsætte i og dermed også gøre praktisk brug af det, de lærte på deres studier. De blev tilknyttet byggefællesskabet Grobund på Djursland og byggede deres hus under tag i en lagerhal. Et lille hus på 68 kvadratmeter – dobbelt så stort som togvognen.
Hems er børneværelse
Nova leger i en lav vindueskarm, der samtidig er legeplads og opbevaring for legetøj i fire flade skuffer under vindueskarmen. Børnenes værelse er en hems under taget. Når der er begrænset plads, skal hver kvadratmeter udnyttes fuldt ud.
Gulvet er ryddet i det store rum, hvor der kun er døre ind til badeværelset og forældrenes soveværelse, så den lille robotstøvsuger kan komme summende til overalt. Kasper har astma:
– Det, vi har gået allermest op i, er at lave et sundt indeklima, fortæller Elvira.
Lervægge giver godt indeklima
Her er lervægge, som suger fugt, afgiver den igen langsomt og dermed bidrager til et stabilt og sundt indeklima. Kasper kaster et glas vand på væggen, og vandet danner et blækspruttemønster, som forsvinder, efterhånden som vandet suges ind i væggen. Det har også vist sig at fungere med en kop kaffe:
– Men det var ikke med vilje, skynder Kasper sig at understrege.
Huset har luftudskiftning baseret på såkaldte russervinduer, som er trelags ventilationsvinduer med et ventilsystem. Husets indvendige luft bruges samtidig til at varme vandet op med en varmeveksler.
Det perfekte luftflow er svært at skabe. I soveværelset fungerer det ikke optimalt pga. af en ugennemtænkt placering af ventilationsvinduerne. Over sengen er der en zone af stillestående luft, og en luftrenser fra Ikea sørger for luftcirkulationen her.
Et stort rum, som er køkken, spisestue, opholdsstue. To rum kan lukkes af: forældrenes soveværelse og toilet/bad. Gulvbrædder er i husets fulde længde, i douglasgran fra et lokalt savværk, tørret i leverandørens lade, 3,5 cm tykke.
Forældre: Er der plads nok i mikrohus?
Kasper er nu færdig som ingeniør, og Elvira mangler et enkelt semester for at blive arkitekt. Hver en kvadratmeter er gennemtænkt af de to fagfolk for bedst mulig udnyttelse af plads.
Lige netop plads er egentlig det største problem for svigerfamilien på begge sider – de efterspørger et gæsteværelse og bekymrer sig for, om der nu også er plads til de to, snart tre, børn.
– Vi bliver ofte konfronteret med, at der ikke er plads nok. Især Elviras mor har store visioner om den plads, der bør være, fortæller Kasper.
Der behøver ikke at være meget plads
Elvira finder bekymringen sær.
– Det er den generation, for hvem plads er en meget stor del af bekvemmeligheden. Hos generationen før var det omvendt. Når vi besøgte min farmor, var der ikke andet end sofaen at overnatte på, og så ordnede vi det på den måde.
Status for svigergenerationen er i høj grad bundet op på plads. Jo mere plads, desto bedre. Status for Elvira og Kasper er noget andet: bæredygtighed og bedst mulig udnyttelse af den plads, der er til rådighed.
Fremtiden byder måske på anneks
Som et ekko af svigerfamilierne spørger Bolius alligevel ind til, hvad der skal ske, når børnene bliver større og bliver teenagere.
Kasper viser udenfor. På græsset mellem mælkebøtterne begynder han at tegne med hænderne i luften. Et anneks med to værelser forbundet til huset via terrassen:
– Det står helt klart i mit hoved. Jeg ved lige, hvordan det skal se ud. Vi har erfaringen og kender alle processerne, så vi kan bygge det fire gange hurtigere.
Elvira er ikke helt så sikker:
– Vi bygger til vores behov, og så kan det udvikle sig til de behov, der vil opstå i forskellige faser af livet. Jeg synes, vi skal tilpasse os, fylde den plads ud, vi har, finde løsninger. Måske bygger vi et anneks. Vi har udviklet huset uden helt faste rammer, så vi i nogle tilfælde er endt med noget, der er bedre og mere funktionelt. At det fungerer på tegningen, er ikke det samme, som at det fungerer, når man reelt står i det.
Kasper giver hende ret – delvist:
– Man skal passe på med at planlægge sine behov for langt ud i fremtiden, for man kender dem jo ikke endnu.
Det afspejler en forskel i deres måde at tænke på:
– Du har mange drømme og visioner om, hvordan det kan blive. Jeg er mere til nu og her, opsummerer Elvira.
Spisekrog med udbygningen af børnehemsen over og dør ind til forældrenes soveværelse.
Elvira og Kasper deles om arbejdet og byggeriet
Elvira har oplevet, at når hun i sociale sammenhænge fortæller, at hun og Kasper har bygget hus, går folk automatisk ud fra, at så har Kasper bygget det hele, og Elvira har malet lidt:
– Jeg har sgu bygget! Jeg har båret lige så mange spær og gulvbrædder som Kasper, siger hun bestemt.
Løb sur i at bygge
Da Bolius forlod dem i 2022, var huset halvt færdigt og var en skal med ufærdigt tag, der også manglede lervægge, isolering, gulve og meget andet. Kasper var byggeleder, Elvira ammede stadig, og de delte arbejdet ligeligt imellem sig. Det ændrede sig dog, fortæller Elvira:
– På et tidspunkt skulle vi tjene penge. Kasper begyndte at arbejde på fuld tid, og byggeriet blev min hovedbeskæftigelse. En stor faktor var, at jeg stoppede med at amme, og børnene kom i institution. Hjemmepasning og byggeri er ikke verdens bedste kombi, siger hun.
Kasper fortæller, at han var løbet sur i at bygge. Han savnede at arbejde med det, han var uddannet til: ingeniør. Så jobbet som byggeleder skiftede i februar 2022 og var Elviras, indtil huset stod indflytningsklart i september 2023.
– Jeg havde ikke overblikket længere. Det var dig, der havde overblikket, dig, der uddelegerede opgaver, siger Kasper og kigger over på Elvira.
– Af nødvendighed, og fordi jeg ville, siger hun.
– Og fordi jeg ikke gad mere, tilføjer Kasper.
Billedserie: Mikrohuset i Grobund
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Arbejdsfordeling med knaster
Den nye arbejdsfordeling mellem parret gik ikke helt uden knaster.
– Vores holdninger og forventninger til måder at gøre tingene på var forskellige – vi skulle begge leve med konsekvenserne af den andens beslutninger. Du havde forventet én proces, jeg gik i gang med en anden. Vi er begge gået ind og har taget det fulde ansvar, vi har begge en projektledermentalitet: ”Det skal du ikke blande dig i,” siger Elvira.
– Nu er det ligegyldigt, men dengang føltes det meget vigtigt. I situationen føltes det som alt eller intet, husker Kasper.
– Det har vi glemt alt om nu. En af grundene til, at vi ikke er gået fra hinanden, er forståelsen for den anden og forståelsen for, at jeg ved lige så godt som du, hvad der kan lade sig gøre, siger Elvira.
– Vi havde ikke lykkedes, hvis vi ikke gjorde lige meget, siger Kasper.
Erfaringer med husbyggeri kan bruges
Her skal (måske) være et anneks med plads til to teenagere. Tegningen er helt klar i Kaspers hoved.
Byggeriet af huset har givet både Elvira og Kasper mange erfaringer, der relaterer sig til deres uddannelser, selvom Kasper er glad for at være tilbage i sit fag.
– Jeg er glad for at arbejde med det, jeg er uddannet til, men jeg har fået en indsigt i, hvordan man bygger et hus fra bunden uden erfaring. Jeg kan anerkende folk, som har erfaringen, og jeg har større kendskab til og respekt for det, en håndværker står i. Jeg har ikke selv behov for at være håndværker, siger han, og
Elvira fortsætter:
– For mig er erfaringerne relevante. Jeg kan bruge, at jeg ved, hvordan man bygger. Jeg har selv stået med skruemaskinen. Da jeg kom tilbage til mit studie som arkitekt, var jeg ved at blive skør af at sidde stille time efter time ved computeren. Jeg har brug for at snakke med mennesker.
– Jeg har ikke en ambition om at være den, der tegner ting. Jeg vil gerne kunne være en facilitator i større sammenhænge.
Øvelse gør mester
Lige nu er Elvira på barsel, med to uger til at nummer tre ankommer. Så alt det må vente lidt.
– Jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal være, når jeg bliver stor, udtrykker Elvira det.
Når en ingeniør og en arkitekt bygger hus sammen, kunne det synes som et ideelt match, og ét sted, de især matchede hinanden, var i mangel på praktisk erfaring med at bygge hus. Den fik de så hen ad vejen:
– Hvis vi havde vidst alt det, vi ved nu om at bygge, havde vi gjort det anderledes. Men vi skulle jo gøre alt det for at hente den viden, siger Elvira.
Del af fællesskabet i Grobund
Gode råd, hvis du vil være selvbygger
I den første artikel gav Elvira og Kasper gode råd til andre selvbyggere. Her er nogle flere:
- Et ordentligt værkstøjrum eller skur. Så man kan rydde helt op hver dag, og man ved, hvor tingene er.
- En grundig planlægning af, hvilke byggematerialer der bestilles hvornår, så de ikke ligger og venter.
- Parret indrømmer, at deres tidligere råd om at planlægge grundigt og tænke tre skridt frem er et godt råd, men at de ikke selv kunne leve op til det.
Kasper kom tilbage til sit skrivebord. Elvira har gjort nogle erfaringer, der måske vil føre hende videre af en vej, hvor hun skal bruge sine hænder.
Der står en sort Tesla, købt hos DBA, i indkørslen sammen med barnevogne og cykler. Det er ikke noget problem at få et lån til en bil, når man har et hus, erfarede parret.
De er ved at falde til i området. Børnene er i institution, hvilket giver kontakt til andre forældre. Kasper er frivillig brandmand, han er på kald under interviewet, så hvis en alarm lyder, har han fem minutter til at nå ind til brandstationen i Ebeltoft. De er stadig en del af fællesskabet omkring Grobund, der er flere i området, der bygger bæredygtigt, og to gode naboer, som har lagt ca. 100 timer i byggeriet, skal selv til at bygge, og
Hvordan ser fremtiden ud?
Vi spørger dem om, hvad vi kan forvente, hvis vi besøger dem igen om 2-3 års tid.
– Vi har en megaflot have om tre år – med terrasse hele vejen rundt om huset. Så må du komme igen, siger Elvira.
Det blev en Kira
Til den tid vil familien være på mindst fem personer, og som det sidste spørger vi til, hvad den lille nye skal hedde.
– Vilda, siger Kasper
– Mila, siger Elvira.
Ugen efter er de nået til enighed: Kira.
Kira blev født kort tid efter ved en hjemmefødsel, inden jordemoderen nåede frem, og alt gik godt.
