Et egern kan blive op til syv år gammelt.
Hvad kendetegner egernet?
Egernet (Sciurus vulgaris) er en gnaver, der er let at kende på sine tjavsede ører, den oftest røde farve, sin buskede hale og de vævre bevægelser, når den klatrer op ad stammer, langs hegn eller springer fra gren til gren.
Egernets krop bliver typisk 20-25 cm lang. Halen når knap samme længde og har en vigtig funktion som balancebom og "luftror", når dyret bevæger sig i løb og spring. Vægten ligger oftest mellem på 250-450 gram.
Dyret har et skarpt syn, en god hørelse og en udmærket lugtesans. Modsat mange andre vilde dyr sover egernet om natten og er aktivt om dagen. Størstedelen af den vågne tid går med fødesøgning, dertil kommer pelspleje, redebygning, forsvar af reden osv.
Der findes farver af egern i Danmark – det røde egern, som er det mest almindelige, og det sorte egern, som der bliver færre og færre af i den danske natur. Det skyldes, at de sorte og røde egern er samme art og derfor godt kan parre sig. Men da den røde pelsfarve genetisk er dominerende, bliver den sorte farve udkonkurreret.
Bevaring af det sorte egern
Et bevaringsprojekt for sorte egern i Danmark er sat i verden på Nordlangeland. Sorte egern er blevet indfanget på Sydfyn og sat ud på Langeland, hvor der i mange år ellers ikke har været en bestand af egern.
På den måde håber man at bevare en bestand af sorte egern i Danmark. Projektet har allerede båret frugt, da der nu er en lille bestand af sorte egern, der er begyndt at yngle på Nordlangeland.
Bag projektet står Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen, Statens Naturhistoriske Museum, Aarhus Universitet og Langeland Kommune.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening
Hvor lever egernet?
Det røde egern er almindeligt i hele Danmark på nær enkelte små øer, mens det sorte egern efterhånden er et sjældent syn rundt om i landet. Enkelte steder, som fx på Sydfyn og Langeland, er det dog stadig muligt at spotte et sort egern.
Egernet foretrækker at bo steder, hvor der er større samlinger eller sammenhængende linjer af træer, dvs. typisk skove og parker, men også i ældre villahaver nær naturområder.
Navnlig er egern rigtig glade for nåletræer, hvor de bygger deres reder tæt inde ved stammen. Det er også i nåleskov, at man finder de største koncentrationer af de små dyr. I løvskove er der længere mellem dyrene.
Det samme egern kan sagtens have flere forskellige reder. Rederne er bygget af smågrene, kviste og andre lette materialer og er ca. på størrelse med en badebold.
De mest tydelige tegn på, at der har bosat sig et egern i din have, er hvis der ligger mange skel fra grankogler under et træ, hvis nødder og kogler har det med at forsvinde fra din have, eller hvis du spotter en eller flere reder på størrelse med en badebold højt oppe træerne tæt på stammen.
Hvordan får du flere egern i haven?
Egern er hverken nyttedyr eller skadedyr, og selvom de kan finde på at stjæle nødder og fuglefoder, er de små dyr hyggelige at kigge på og have i haven. Der er ikke rigtig nogen god måde at sikre sig flere egern i haven på andet end ved at plante nogle flere gran- eller fyrretræer. Herefter må man væbne sig med tålmodighed, til træerne er blevet så velvoksne, at et forbipasserende egern får lyst til at slå sig ned.
Det ses undertiden, at egern får unger i mellemstore redekasser, som fx haveejere har sat op til fugle. Men de foretrækker så ganske afgjort at slå sig ned højt oppe i store fyrretræer, hvis de har muligheden.
Det skyldes, at redekassen - ligesom et hult træ - er den rene dødsfælde for både unger og voksne, hvis den skulle blive angrebet af en mår. Her er jo ikke nogen nødudgang. Egernet har langt bedre muligheder for at komme væk fra en åben rede. Af samme årsag kan det ikke anbefales at bygge redekasser til egern.
Må du fodre egern i haven?
Det er ikke ualmindeligt, at egern tager godt for sig af fuglenes foderbræt, og du kan godt fodre egern.
Du kan godt fodre egern, men vær opmærksom på, at fodringen ikke tiltrækker rotter. Hvis du vil fodre egern, så skal du sørge for at gøre det hele året, og du skal fodre med varieret kost, fx en god blanding af solsikkefrø, kerner og nødder. Suppler eventuelt med friske skiver af æbler og gulerødder.
Lav dit eget foderhus til egern
Du kan bygge din egen egernfoderstation. Hvis du bygger den med plexiglas, vil egern kunne se, at der er føde i.
Du kan med fordel udstyre kassen med et låg, som forhindrer mus i at gå i den. Egern sagtens kan åbne et låg, hvis det ikke er for tungt.
Sørg for at foderstationen er placeret højt – gerne i bryst- eller hovedhøjde. I den højde er det mere sandsynligt, at et egern vil komme forbi, end hvis du placerer den tættere mod jorden. Ved at placere foderet højt, undgår man samtidig at tiltrække rotter til haven.
Hvad spiser egernet?
Egernet har fået ry for at være en slem ægrøver. Det er kun delvist fortjent. For selvom det godt kan finde på at rasere en fuglerede - og såmænd også nappe et par fugleunger - i jagten på proteiner, foretrækker det alt overvejende en vegetarisk diæt.
Egernets primære fødekilde er koglefrø fra de gran- og fyrretræer, som dyret ynder at opholde sig i. Egernet spiser også nødder - som det rasper hul på med sine store fortænder - samt knopper, bær, frugter, svampe og olden. Det kan også gæste fuglebrættet og gøre kål på brød, frø og korn. Endelig spiser det også undertiden larver eller store insekter.
Hunegernet søger overvejende føde inden for sit eget territorium, der kan variere ganske betydeligt i størrelsen, afhængigt af dyrets størrelse og bestandens tæthed i øvrigt.
Har du nøddetræer i haven, skal du ikke regne med, at dine egern efterlader nødder til dig.
Om vinteren spiser egernet af sine forråd, hvor den gemmer nødder, agern og kogler i sprækker i træer og under jorden.
Hvornår får egernet unger?
Gran- eller fyrretræer kan få egern til at slå sig ned i din have.
Egern lever alene langt størstedelen af året, og kønnene finder kun kortvarigt sammen i forbindelse med selve parringen, der gerne finder sted i den sene vinter eller det tidlige forår.
Egern kan dog også parre sig senere på sæsonen, og virkelig stærke hunner kan godt nå at sende to kuld af reden på et godt år.
Hunnen føder 3-6 unger efter en drægtighedsperiode på 36-42 dage i marts-april måned. Fødslen finder sted i en rede, som hunnen enten har overtaget fra større fugle, eller som hun selv har bygget til formålet. Reden vil ofte befinde sig højt oppe i et nåletræ.
Hvor gammel bliver et egern?
Ungerne bliver sammen med moderen i 2-3 måneder, hvorefter de drager ud i verden på egen hånd. De er kønsmodne efter 2 år.
Et egern kan blive op til 7 år gammelt, men bliver ofte kun det halve.
