Dræbersnegle (iberiske skovsnegle) kan variere i farve, men ses typisk i rødbrun. Foto: Arkiv
Hvorfor bekæmpe dræbersnegle?
Hver dræbersnegl kan lægge op til 400 æg i løbet af en sæson, og især i milde og fugtige somre kan det blive til mange voksne snegle. Dræbersneglen er tvekøkkenet, så alle kan lægge æg.
De senere år har dræbersnegle været et stort problem i mange danske haver, hvor de altædende snegle har raseret køkkenhaver og prydplanter.
Ud over at være en pestilens for haveejere kan dræbersneglene også forrykke den naturlige balance mellem de vilde arter i naturen. Dræbersneglen er især en trussel mod den sorte skovsnegl.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Dræbersneglens navn
Dræbersnegle (også kaldet iberisk skovsnegl) har fået sit drabelige tilnavn af en journalist fra Jydske Vestkysten efter et interview med sneglespecialist Gunnar Hansen, der i 1997 opdagede dræbersneglen i Danmark.
Navnet opstod, da Gunnar Hansen viste journalisten, hvordan sneglene havde spist alt grønt omkring sig.
Sneglen kom allerede til Sverige i 1975, så den har nok også været i Danmark tidligere end 1997. Den findes i det meste af landet.
Unge dræbersnegle. Foto: Naturhistorisk Museum i Aarhus
Hvordan kan du kende en dræbersnegl fra andre snegle?
Dræbersnegle har ikke noget hus. Deres farve kan variere meget fra orange til næsten sort. Den mest typiske farve for de voksne snegle er rødbrun. De helt unge snegle er ofte lyse med mørke bånd ned langs siden.
Både voksne og unge dræbersnegle kan let forveksles med både røde og sorte skovsnegle. Men hvis du har mange snegle i haven, er det sandsynligvis dræbersnegle. Røde og sorte skovsnegle lever normalt ikke så tæt sammen.
Miljøstyrelsen har lavet en sneglenøgle, som du kan bruge til at finde ud af, om det er dræbersnegle, du har i haven.
Hvordan kan du forebygge at få dræbersnegle i haven?
Hvis du ikke allerede har dræbersnegle i haven, kan du gøre en del for at forebygge, at de invaderer din have.
Du kan blandt andet:
- Undgå snegle og æg i nye planter
- Bruge sneglehegn
- Bruge sneglesikker kompost
- Lave bræmmer med bar jord.
Pas på med nye planter til haven
Du risikerer at få dræbersnegle i din have, når du planter nye planter, som du har købt eller fået foræret. Selvom de er købt via en planteskole, er der desværre ingen garanti mod, at der er æg fra dræbersnegle.
Hvorfor slimer snegle?
Hvis du har set snegle, har du sikkert lagt mærke til, at der ofte følger et langt spor af slim efter dem.
Det skyldes bl.a., at snegle hurtigere kan bevæge sig fremad, når de slimer, da der dermed er mindre friktion.
Dræbersnegle producerer ekstra meget slim. Da de ikke har noget sneglehus at beskytte sig i, giver den megen slim dem ekstra beskyttelse, da de så bliver uattraktive at spise.
Kilde: Stine Slotsbo, seniorforsker inden for økofysiologi og økotoksilogi på Aarhus Universitet
Hvis planterne kommer fra et sted, hvor der er dræbersnegle, kan der være småsnegle eller æg i jorden. Kig derfor altid jorden grundigt efter for småsnegle og de hvide snegleæg, inden du planter planterne i haven.
Vask evt. jorden forsigtigt af rødderne, så du er sikker på at få fjernet alle snegle og æg.
Sæt sneglehegn op
Sneglehegn kan forhindre dræbersnegle i at komme ind i haven. Men da sneglehegnet typisk koster fra 60 til 70 kr. pr. meter, kan det blive dyrt at indhegne hele haven.
I stedet kan du vælge at beskytte dele af haven med sneglehegn, fx køkkenhaven, kompostbunken eller blomsterbedet med sneglehegn.
En anden mulighed er at lave højebede, så du får din have opdelt, og du dermed kun skal lave sneglehegn på højbedet. Vær opmærksom på, at et snglehegn ikke kan blive 100 procent sikre.
Du kan selv lave et sneglehegn, fx af tynde metalplader:
- Buk pladerne i en vinkel på 45-55 grader, så der dannes en kant, der fra siden ligner et 1-tal.
- Det lille tag skal være ca. 6 cm og vende mod det sted, hvor sneglene kommer fra.
- Hegnet skal være ca. 30 cm højt, og heraf skal de 10 cm af hegnet graves ned i jorden.
Ideen med sneglehegnet er, at sneglene ikke kan krumme sig op over taget, fordi de kommer til at hænge frit i luften.
Det er vigtigt, at planter eller græsstrå ikke vokser op ad hegnet, så de danner en bro, som sneglene kan bruge til at komme over hegnet.
Du kan forbedre både et hjemmelavet og et færdigkøbt sneglehegn ved at smøre brun sæbe ind under sneglehegnets tag.
Et hegn eller en ring af kobber kan også beskytte planterne. Kobberet har en svag elektrisk ladning, som afskrækker sneglene. Kobber er dog ret dyrt, så det egner sig især til at beskytte enkelte yndlingsplanter mod snegle.
Du kan selv bygge et dræbersneglesikkert højbed. Foto: Arkiv
Kobber har en lille elektrisk ladning, som afskrækker dræbersnegle. Foto: Haven.dk
Bar, tør jord
Dræbersnegle kan ikke lide at krybe over bar og tør jord. Du kan derfor til en vis grad forebygge snegleproblemer, hvis du sørger for, at der er bar jord mellem planterne i bedene. Flere eksperter påpeger dog, at hvis sneglene virkelig vil, skal de nok komme over den bare, tørre jord.
Metoden har desuden nogle ulemper:
- Den dur ikke i perioder, hvor det regner meget.
- Den giver en del ekstra lugearbejde i haven, fordi bar jord i bedene giver mere ukrudt.
- Den forringer forholdene for sneglenes naturlige fjender - pindsvin, fugle, tudser og løbebiller.
Du kan ikke vande haven med en vandspreder, men skal vande lige omkring planterne.
Sneglesikker kompost
Kompostbunker er paradis for dræbersnegle. Det er derfor en god idé at benytte en lukket beholder eller sætte sneglehegn op omkring kompostbunken. Foto: Arkiv
En åben kompostbunke er et ideelt levested for dræbersnegle. Komposten byder både på fugtighed og mad. Sneglene ynder også at lægge æg i kompostbunker.
Du kan forebygge problemer med dræbersnegle i komposten ved at bruge en lukket kompostbeholder.
Eller du kan sætte sneglehegn op omkring kompostbunken. Husk at tjekke, at der ikke er dræbersnegle inden for det indhegnede område.
Hvordan bekæmper du dræbersnegle i haven?
Hvis du allerede har fået dræbersnegle i haven, er der flere forskellige metoder, du kan bruge til at bekæmpe dem. Hvilken metode du skal vælge, afhænger blandt andet af, hvornår på året det er, og om der er mange snegle i haven.
Om efteråret dør de gamle snegle. Det er kun de små, unge snegle, der overlever vinteren ved at gemme sig i kompostbunker eller ved at grave sig ned i jorden. Om foråret kommer de små snegle frem, når temperaturen kommer op på 8-10 grader. Kort tid efter begynder de at lægge æg.
Det er mest effektivt at bekæmpe de unge dræbersnegle, så snart de kommer frem om foråret, inden de når at formere sig og blive til flere snegle.
Du kan bekæmpe dræbersnegle med følgende metoder:
- Indsamling og aflivning af snegle.
- Sneglefælder.
- Skabe gode forhold for de naturlige fjender.
- Hold høns og ænder.
- Nematoder.
- Sneglegift.
Det er en god idé at koordinere indsatsen med naboerne. Hvis du er den eneste, der bekæmper dræbersnegle, hjælper det ikke ret meget. Der kan hurtigt vandre nye snegle ind i din have fra naboerne.
Bl.a. kattemad kan lokke dræbersnegle til. Foto: Kim Gregersen
Saml snegle og æg ind og afliv dem
Den mest effektive metode til at bekæmpe dræbersnegle er at samle sneglene ind og aflive dem. Det bedste tidspunkt til indsamlingen er hen under aften i tusmørket, hvor sneglene kommer frem fra deres gemmesteder for at lede efter mad.
Æg fra dræbersnegle er hvide og ligger ofte i klumper på 20-30 stk. Foto: Hans Erik Svart, Skov- og Naturstyrelsen
Du finder typisk sneglene på fugtige steder, fx under planternes blade, gamle brædder, plastsække og lignende. Da sneglenes slim er svært at vaske af og kan indeholde E.coli bakterier, er det en god idé at bruge handsker eller et redskab, fx en gribetang (grabber) el. lign. til at samle sneglene med.
Du kan lokke snegle til et bestemt sted ved fx at lægge kattemad, rugbrød eller nedfaldsfrugt et bestemt sted. Snegle går efter dufte og tiltrækkes af især en gæret lugt..
Du kan aflive sneglene ved at klippe eller hakke dem over med en spade eller saks. Snittet skal helst lægges lige bag sneglens hoved - så dør den hurtigt.
Sørg også for at samle snegleæg. Æggene er runde og hvidlige og ligger normalt i klumper på 20-30 stk. eller flere. Æggene kan aflives ved at knuse dem.
Fang dræbersnegle i en ølfælde
En ølfælde kan gøre det lettere at fange dræbersnegle. Den gærede lugt fra øllet lokker sneglene til. Vær dog opmærksom på, at det også tiltrækker andre snegle, som således også aflives.
Selvom det er lovligt at drukne hvirvelløse dyr som dræbersnegle, bør det dog være den sidste løsning, du bruger, da man skal skåne dyr – uanset hvilket – for smerte og lidelse ved aflivning.
Evt. kan du nøjes med at putte ½-1 cm øl i ølfælden, så de ikke drukner, og senere aflive dem ved at hugge dem over med en spade eller klippe dem over med en saks.
Eksempel på ølfælde til dræbersnegle.
En ølfælde kan især være en fordel om foråret, hvor sneglene er små og kan være svære at få øje på. Eller hvis du har en stor grund med mange snegle, hvor det er meget tidskrævende at samle snegle ind.
Anbring ølfælden et fugtigt sted i haven, hvor dræbersneglene holder til fx under nogle buske, i nærheden af kompostbeholderen eller et sted hvor der ligger visne blade eller grene, som sneglene kan gemme sig under. Sørg for at tilse fælden hyppigt, så sneglene ikke når at stikke af igen. Brug en af ovennævnte metoder til at aflive de indsamlede snegle.
Skab gode forhold for dræbersneglens naturlige fjender
Voksne dræbersnegle er seje, slimede og bitre, så dem er der ikke mange dyr, der gider spise. Men en del dyr og insekter spiser unge dræbersnegle og deres æg. Det gælder bl.a. pindsvin, tudser, frøer, firben, løbebiller, mus, berberiænder og nogle fugle.
Hvis du sørger godt for disse dyr i haven, kan de være dine allierede i kampen mod dræbersneglene. Lad fx et hjørne af haven være lidt vildt og tilgroet, så dyrene har et sted, de kan være i fred. Det er også godt med en kvasbunke til pindsvinet.
Du bør aldrig hente et pindsvin ude i naturen, da pindsvin kan have unger. Desuden har pindsvin ofte svært ved at falde til nye steder. Hvis pindsvinet ikke kan lide din have, begynder det at vandre omkring på villavejene, hvor det kan blive kørt over.
Høns og ænder
At holde høns og ænder er en rigtig god løsning, især hvis du har en stor grund med mange dræbersnegle. Høns æder især de små snegle, mens nogle typer ænder bl.a. moskusænder - som også går under navnet berberiænder - æder dræbersnegle i alle størrelser.
Ænderne vil gerne vaske sneglene, før de æder dem. Derfor er det er en god idé at have en havedam eller en form for vandbassin i haven.
Pindsvinet er et af de få dyr, som kan spise voksne dræbersnegle. Foto: Arkiv
Også moskusænder - eller berberiænder, som de også kaldes - spiser dræbersnegle. Foto: Ole Vedsted-Jakobsen
Nematoder
Nematoder er en anden metode til at bekæmpe dræbersnegle. Det er parasitiske mikroskopiske rundorme, der angriber dræbersnegle. De ca. 1 mm lange rundorme kan købes i pakker med mange millioner i hver, som skal blandes i vand og udvandes de steder i haven, hvor dræbersneglene er. Der er tale om arten Phasmarhabditis hermaphrodita, som findes i den danske natur. Dog ikke i et antal, der kan slå et stort antal dræbersnegle ned.
Nematoder angriber kun dræbersnegle, når nematoderne er på et bestemt stadie i deres livscyklus. De små rundorme kommer ind i sneglen via et hul bag på udposningen oven på sneglen, som kaldes kappen. Inde i sneglen frigiver rundormen bakterier, som sneglen ikke kan tåle.
Nematoder er vært-specifikke. Det vil sige, at nematoder mod dræbersnegle ikke angriber andre dyr end dræbersnegle og andre snegle uden hus - fx agersnegle. Det betyder også, at du ikke skal frygte, at nematoderne gør skade på hverken pindsvin, fugle eller kæledyr.
Nematodernes effektivitet er ikke slået endeligt fast.
Sneglegift
Der findes forskellige giftstoffer mod dræbersnegle i handlen. Det virksomme stof i disse midler er jernfosfat.
Sneglegifte bør bruges med omtanke og kun i yderste instans, hvis problemet med dræbersnegle er stort, da giften også slår andre snegle ihjel. Sneglekorn bør derfor ikke strøs med rund hånd i haven, men kan fx bruges rundt om nye, små planter, så de kan vokse i fred.
Hvis du lægger sneglekorn mellem to fliser, som holdes fra hinanden med små sten eller lignende, kan du lave sprækken mellem fliserne så smal, at snegle med hus, fx vinbjergsnegle, ikke kan komme i kontakt med sneglegiften.
Du bør ikke bruge giftstoffet metaldehyd, da det er giftigt for pindsvin, fugle og små hunde. Midlet er ulovligt at sælge i Danmark.
