Snegle har et dårligt ry hos haveejerne, men langt de fleste er faktisk nyttedyr. Her ses en kratsnegl, der er ganske harmløs. Foto: Vestrehus.dk
Hvilke snegle findes i danske haver?
Overordnet set findes der to typer snegle i de danske haver:
- Husbærende snegle
- Nøgensnegle
Typisk er det nøgensneglene, der volder haveejere problemer ved at ødelægge blomster og afgrøder, mens de husbærende snegle som regel er nyttedyr i haven. Dog kan husbærende snegle også blive et problem i haven, hvis de kommer i stort antal, i så fald kan de gnavne planter og blomster i stykker.
Husbærende snegle
Blandt de husbærende snegle vil haveejere oftest støde på disse 3:
- Havesneglen (Cepaea hortensis)
- Lundsneglen (Cepaea nemoralis)
- Kratsneglen (Arianta arbustorum)
Alle 3 typer er nemme at få øje på om sommeren, da de kommer frem, når der er meget tørt i stedet for at søge mere fugtige omgivelser, som snegle almindeligvis gør.
Alle typer af husbærende snegle i Danmark betragtes som nyttedyr. Her ses to havesnegle. Foto: Vestrehus.dk
Lundsnegle foretrækker mere tørre omgivelser, hvilket er atypisk for snegle. Foto: Vestrehus.dk
Lundsneglen og havesneglen findes overalt i haven og ligner til forveksling hinanden. De har begge en skaldiameter på ca. 2 cm og et sneglehus, der varierer fra gul til rosa i farverne – med og uden brune eller sorte bånd på huset. Lundsneglen kan skelnes fra havesneglen ved at have en mørk skalrand. Kratsneglen ligner de 2 andre arter i størrelse og farver men har et mere spraglet brunt og sort mønster på sneglehuset.
Derudover er det også almindeligt at støde på:
Vinbjergsnegle foretrækker varmere terræn end andre husbærende snegle. Foto: Vestrehus.dk
Voldsneglen kendes på dets brune hus med et mønster af tværstriber. Foto: Hans Erik Svart, Miljøstyrelsen.
- Vinbjergsnegle (Helix pomatia) De findes især i sydvendte haver, da de gerne vil have et lidt varmere terræn end andre husbærende snegle. Vinbjergsneglen er fredet. Den må ikke samles ind i kommercielt øjemed, men må gerne samles ind til egen fortæring.
- Plettede voldsnegle (Cantareus aspersus). Voldsneglen er klassificeret som en invasiv art, da den spiser havens planter og blomster, derudover kan den udkonkurrere andre nyttige snegle i haven. Sneglen må derfor gerne bekæmpes.
Generelt er bestanden af voldsnegle stigende, så endnu flere haveejere landet over vil formentlig døje med dem fremover. - Forskellige rovsnegle. Især de to små arter kælderglanssnegl (Oxychilus cellarium) og stor glanssnegl (Oxychilus draparnaudi), kan du støde på. De er begge små snegle med flade huse, der ligner posthorn, og de bliver ikke større end ca. 1 cm som voksne. De findes typisk i stort antal under brædder, sten og lign.
Iberiske skovsnegle spiser af komposten - hovedsageligt friske planter, frugter og grøntsager. Foto: Scanpix.
Nøgensneglen sort skovsnegl ses ofte i danske haver. Foto: Vestrehus.dk.
Agersneglen kan være problematisk for gartnerier og landbrug. Foto: Vestrehus.dk
Rød skovsnegl er ikke skadelig og forekommer bl.a. i skove og parker. Foto: Vestrehus.dk
Den plettede gråsnegl kaldes også leopardsnegl pga. sit udseende. Foto: Vestrehus.dk.
Nøgensnegle
Blandt nøgensneglene vil du i haven oftest støde på disse:
- Iberiske skovsnegle (Arion lusitanicus) er bedre kendt som dræbersneglen. Den lever over hele landet, og vil som regel findes i stort antal på et sted. De kan være ødelæggende for de danske haver.
- Sort skovsnegl (Arion ater) er en velkendt gæst i danske haver, parker og skove. Den sorte skovsnegl optræder trods sit navn også i grå og brune nuancer – det gør den iberiske skovsnegl eller ”dræbersneglen” også. Skovsneglene spiser både levende og døde plantedele og er som regnormene vigtige for omsætningen af plantematerialet til næringsstof. At skovsneglene er slimede, betyder at mange dyr ikke vil spise dem, mens andre, fx pindsvin, er ligeglade med slimen. Bliver op til 15 cm. Sort skovsnegl kan være problematisk for haver, når de forekommer i stort antal.
- Agersnegle (Deroceras agreste) og net(-ager)sneglen (Deroceras reticulatum) minder om hinanden. De har typisk en længde på 30-55 mm, er grålige og har nogle gange pletter. Der er ofte samlet mange af dem på samme sted. De er sammen med dræbersneglen den mest ødelæggende snegl - denne specielt for gartnerier og landbrug.
- Rød Skovsnegl (Arion ater rufus) Den røde skovsnegl er nært beslægtet med den sorte skovsnegl og kan blive lige så lang. Men den er ikke en ligeså udbredt i Danmark. Den er helt rød med sorte følehorn. Fodbræmmen er rød og fodsål er lys. Den findes i brunlige nuancer, men den røde fodbremme og det faktum, at den ikke forekommer i de store mængder, dræbersneglen optræder i, skulle gøre det muligt at skelne de to arter. Helt unge individer er hvide eller lysere røde end de ældre og kønsmodne individer. Den forekommer i skove, parker og lignende og er ikke skadelig.
- Plettede gråsnegle (Limax maximus), der også kaldes leopardsnegl, pantersnegl eller kældersnegl, er også hyppig gæst i de danske haver. Modsat andre typer nøgensnegle, har den en størrelse, der gør den let at få øje på. Den er den længste af nøgensneglene og bliver normalt 10-15 cm lang, men den kan blive helt op til 20 cm. De er ikke skadelige.
Hvor i landet er der flest snegle?
Både de husbærende snegle og nøgensneglene findes i hele landet. Generelt kan man sige, at jo mere kalk der er i jorden, jo flere snegle er der. Det betyder fx, at vestjyder ikke oplever de samme mængder snegle i haven, som haveejere omkring Møns Klint gør.
Hvilke snegle er nyttedyr?
Sneglen har generelt et utrolig dårligt ry blandt haveejere, men de fleste snegle er faktisk nyttedyr. Langt de fleste snegle gør nemlig nytte ved at æde både planterester, døde dyr, ekskrementer, alger og svampe. Sneglene nedbryder primært døde blade ved at rive dem i stykker og gør på den måde næringsstofferne tilgængelige for planterne igen. Det er kun en lille del af sneglenes føde, der udgøres af grønne og levende planter.
Snegle er desuden føde for mange andre vigtige dyr i naturens økosystem såsom biller, pindsvin, tudser, grævlinger og ræve. Mange fugle, specielt solsorte og krager, kan også godt lide snegle.
Sneglene er altså en vigtig brik i din haves økosystem, og det er derfor vigtigt ikke at udrydde dem alle.
Nogle sneglearter skiller sig ud ved at være ekstra nyttige i haven. Det gælder bl.a.:
- Rovsnegle, som fx kælderglanssnegle og store glanssnegle, angriber især dræbersneglenes æg og er på den måde med til at holde bestanden af dræbersnegle nede.
- Plettede gråsnegle, der lever af døde plantedele og svampe og ikke af haveejernes grønne salat. Derudover er gråsneglen territorial og aggressiv over for andre snegle og kan dræbe og spise dræbersnegle.
Hvilke snegle er skadedyr?
Det er flere sneglearter, som giver haveejere problemer. De to førstnævnte er uden sammenligning de værste:
- Iberiske skovsnegle (Dræbersneglen)
- Agersnegle
- Sort skovsnegle
- Net(-ager)snegle
- Plettet voldsnegl
Man kan generelt sige, at snegle i større antal raserer mere end små grupper. Fx er sorte skovsnegle helt uskadelige i mindre antal.
Det er ofte deres store antal der gør agersnegle og iberiske skovsnegle til skadedyr. Arkivfoto.
Dræbersneglen og agersneglen har det med at optræde i så stort antal, at de kan gøre alvorlig skade på marker og haver, hvor de spiser med stor appetit. Hvis der er problemer med sort skovsnegl og net(-ager)sneglen er det også fordi, de optræder i stort antal.
Mens dræbersneglen holder sig til haverne, hvor de raserer køkkenhaver og prydplanter, volder agersneglene også landmændene problemer, da de kan ødelægge afgrøderne.
Både dræbersnegle og agersnegle er glade for jordbær, salat, bønner, squash og græskar, som derfor er særligt udsatte i fugtige somre.
Hvordan genkender du dræbersnegle?
Det kan være svært at fastslå, om det er dræbersnegle, du har i haven, da både voksne og unge dræbersnegle let kan forveksles med andre nøgensnegle. Men har du mange nøgensnegle i haven, er det sandsynligvis dræbersnegle. De andre store nøgensnegle i danske haver lever normalt ikke så tæt sammen.
For at undgå udryddelse af uskadelige snegle har Naturstyrelsen udviklet en sneglenøgle, der kan bruges til at genkende de almindeligste snegle i haven.
En tur i køleskab og fryser er en effektiv og human måde at aflive snegle på. Arkivfoto.
Hvordan bekæmper du snegle i haven?
Der findes overordnet 3 forskellige metoder til at bekæmpe snegle i haven:
- Manuel bekæmpelse
- Biologisk bekæmpelse
- Kemisk bekæmpelse
Metoderne kan sagtens kombineres, og du kan variere imellem dem, alt efter hvor mange snegle du har i haven det pågældende år.
Manuel bekæmpelse
Manuel bekæmpelse vil sige, at du fjerner sneglene fysisk. Saml sneglene ind og slå dem ihjel på den mest humane måde muligt. Det kan fx ske ved at:
- Køle dem ned. Sneglene skulle ikke føle nogen smerte ved denne metode. Når du har indsamlet dem, putter du dem i en tæt pose og lægge dem i køleskabet, indtil deres kropstemperatur er 5 grader. Det svarer til ca. 1 time på køl, hvis du har indsamlet 200-300 snegle. Derefter skal sneglene mindst 1 døgn i fryseren, hvorefter de vil være døde.
- Klippe dem over. Hvis du klipper dem på langs i stedet for på tværs, dør de hurtigere.
- Hælde spilkogende vand over dem. Sørg for, at vandet bobler, når du overhælder sneglene. Og sørg også for, at du bruger rigeligt med vand, så sneglene bliver dækket.
Du kan også udrydde sneglene ved at:
- Indsamle deres æg. På langt sigt er det den mest effektive måde at komme sneglene til livs på. Æggene er runde og hvidlige med en tynd kalkskal og er aldrig gennemsigtige. Normalt ligger dræbersneglenes æg i klumper på 20-30 stk. eller flere. De kan godt forveksles med æg fra både vinbjergsnegl, sort og rød skovsnegl, men disse æg er væsentligt større end dræbersneglens, der kun er 3-4 mm. Æggene kan indsamles fra midsommer og vinteren igennem, og når de er indsamlet, kan de ødelægges med kogende vand eller ved at knuse dem. Det er nemmere at finde æggene, hvis du indretter steder til sneglene, hvor de gerne vil lægge deres æg. Det kan fx være under en træstub, en brændestabel el.lign. Du kan også sætte kunstige skjul op. Om sommeren er en fugtig avis det bedste skjul for dræbersnegle, og en flamingokasse kan fungere som skjul og æglægningssted langt hen i efteråret.
- Lave ølfælder. Snegle elsker den gærede lugt fra øl - lugten lokker sneglene til. Selv om det er lovligt at drukne hvirvelløse dyr som dræbersnegle, bør det dog være den sidste løsning, du bruger, da man skal skåne dyr – uanset hvilket – for smerte og lidelse ved aflivning. Evt. kan du nøjes med at putte 1/2-1 cm øl i ølfælden, så de ikke drukner, og senere aflive dem ved at hugge dem over med en spade eller klippe dem over med en saks.
Biologisk bekæmpelse
Biologisk bekæmpelse betyder, at du benytter dig af sneglenes naturlige fjender til at bekæmpe dem.
På trods af at de er seje, slimede og bitre anser pindsvin voksne dræbersnegle for en lækkerbidsken. Arkivfoto.
Voksne dræbersnegle er seje, slimede og smager bitre, så dem er der ikke mange dyr, der gider spise bortset fra pindsvin og krager.
De unge dræbersnegle og deres æg er der flere dyr, der synes om. Det gælder bl.a. pindsvin, tudser, frøer, firben, løbebiller, mus og fugle, fx solsorten.
Vil du tiltrække nogle af disse dyr, kræver det, at din have ikke er al for regelret. Flere af dyrene kan godt lide steder, hvor der er lidt vildt og tilgroet, så de kan være i fred. Det er også en god idé at have en kvasdynge, hvor biller og pindsvin kan gemme sig.
Nematoder
Man kan bruge nematoder som biologisk bekæmpelse. Nematoder er parasitter - små rundorme - på kun ca. 1 mm, og er derfor vanskelige at få øje på.
De trænger ind i sneglen, æder sneglens væv, og inficerer den med bakterier så sneglen dør. Da dræbersnegle gerne æder døde artsfæller, spredes nematoderne hurtigt videre til andre snegle.
Bekæmpelse med nematoder er lidt kompliceret, men sådan gør man:
Fang 100 dræbersnegle og kom dem i fx en stor spand med låg og hæld en vandig opløsning med nematoder ud over dem og ryst dem lidt så nematodeopløsningen bliver fordelt godt. Hold nu øje med sneglene i et par dage, så plejer der at være nogle af dem der bliver syge og får knuder og sår. Disse snegle fordeler man nu udover terrænet i nabolaget, de vil så blive opsøgt af deres artsfæller, som er kannibaler og på den måde får man spredt nematoderne effektivt.
Billedserie: Snegle i haven - nyttedyr eller skadedyr?
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Dræbersneglens kannibalisme egner sig til spredning af nematoder. Foto: Scanpix
Det er en god idé at være enige om det i nabolaget, hvis det skal lykkes - ellers kommer dræbersneglene bare igen inde fra naboen.
Det skal dog siges at nematoderne ikke virker artsspecifikt og kan dræbe alle havens snegle – også de nyttige, så man skal altid bruge nematoder med omtanke.
Nematoder til bekæmpelse af snegle kan bl. a. købes i plantecentre og på internettet.
Kemisk bekæmpelse
Sneglegift som Ferramol bliver ikke anbefalet af biologer, da giften også slår andre snegle ihjel, og den heller ikke kan fjerne problemet endegyldigt. Hvis du vil bruge Ferramol eller et lignende giftstof, skal det bruges lokalt og kun i korte perioder.
Kommer der nye sneglearter til Danmark?
Ja, der kommer hele tiden nye sneglearter til Danmark, og det vil der fortsat.
I 2008 var Naturhistorisk Museum i Aarhus med i et projekt om dræbersneglen, og i den forbindelse fandt de 3 nye sneglearter.
De nye arter kommer til Danmark sammen med varer fra andre lande. Sneglene transporteres let over landegrænserne, fx ved at sidde fast på selve lastbilen eller i kasser med frugt og grønt. Museumsinspektør Frank Jensen ved Naturhistorisk Museum i Aarhus kan også fortælle, at der på museet en dag blev fundet 2 snegle på flugt, der stammede fra Italien.
