Det har vi lært – og glemt – efter energikrisen

Energibesparelser var samtaleemnet over mange spiseborde, da energikrisen ramte i 2022. Vi skruede ned til 19 grader, droppede tørretumbleren og lod opvaskemaskinen køre om natten. Der blev delt gode – og mindre gode – spareråd overalt. 

Men lige så snart al snak om energikrise var væk, røg fokusset på de gode sparevaner i baggrunden i mange hjem. Mange skruede også på forbruget, og selvom de flestes energiforbrug har fundet et nyt – og lavere – niveau sammenlignet med før krisen, er det ikke helt så lavt, som vi har vist, at det kunne være. Det vender vi tilbage til.

Høje energipriser før krigen

Først spoler vi tiden tilbage og ser nærmere på, hvad der egentlig skete under energikrisen. 

Allerede i efteråret 2021 begyndte gaspriserne at stige af to årsager. For det første var der ved at komme gang i økonomien og hermed også produktionen af varer efter corona, hvilket fik energiforbruget til at stige. For det andet skruede Rusland en smule ned for gasforsyningen til Europa. I første omgang var det ikke noget, der gjorde indtryk på den brede befolkning. 

Men af disse to hovedårsager var gaslagrene i Europa ikke fyldt lige så meget op som normalt i vinteren 2021-2022. Og da krigen i Ukraine brød ud i februar 2022, steg priserne for alvor, forklarer Kristian Rune Poulsen, chefkonsulent i Green Power Denmark. 

– Det hele starter med en kamp om gassen. Der var en nervøsitet for, at gassen fra Rusland ikke ville komme. Faktisk kom der mere gas ind i Europa, da krigen brød ud, end der gør i dag, men priserne var højere på grund af nervøsiteten for, at gassen lige pludselig ikke ville komme, siger han. 

I slutningen af august 2022 blev der så rent faktisk lukket for gasforsyningen efter sprængningerne af Nord Stream-ledningerne. 

– Det fik navnlig gaspriserne til at eksplodere helt vildt. Og fordi vi har en meget tæt kobling mellem gaspriserne og elmarkedet, så blev priserne på el og gas tidoblet på energibørserne i forhold til året før, forklarer Kristian Rune Poulsen og uddyber, at også efterspørgsel og dermed priserne på kul og olie steg, for når gassen mangler og er dyr, forsøger kraftværkerne at skifte til billigere brændsler som kul og olie. 

I august 2022 var elprisen historisk høj og rundede mere end 8 kroner pr. kWh, da den var allerhøjest.

Omsorg for energi

• I 2022 brugte de private husstande 10,9 procent mindre i strøm end i 2021. 
• I 2023 brugte de private husstande 1,4 procent mere i strøm end i 2022. Forbruget var dog stadig 9,7 procent mindre end i 2021. 
• I oktober 2022 sparede vi allermest sammenlignet med samme måned året før – 18,3 procent. 
• I november 2023 øgede vi strømforbruget allermest sammenlignet med samme måned året før, nemlig med 23,7 procent. 

Kilde: Data for strømforbrug fra Energi Data Service, analyseret af Videncentret Bolius

Og så skulle der spares. Statsminister Mette Frederiksen (S) holdt pressemøde og meddelte, at i offentlige bygninger skulle temperaturen sænkes til 19 grader indendørs, og hjemme i dagligstuerne fulgte danskerne efter og fandt tæpper og sutsko frem. 

Det var ikke kun varmen, vi skruede ned for. Vi udskiftede gamle pærer med LED, droppede tørretumbleren og vaskede tøj ved lavere temperatur. Og så lærte vi at tidsindstille vores hårde hvidevarer, så særligt opvaskemaskiner og vaskemaskiner var i gang om natten, når strømmen var billigere.

Det kan man både aflæse i vores forbrug samt i de interviews, forskere fra Build lavede med danske familier under energikrisen. Her undersøgte de reaktionerne på de stigende energipriser, forklarer professor Kirsten Gram-Hanssen fra Build. 

– På meget kort tid blev det normalt at flytte sit strømforbrug til de tidspunkter, hvor strømmen var billig. Det var noget, man talte om til middagsselskaber med sine venner, på arbejdspladserne og med sine naboer, forklarer Kirsten Gram-Hanssen. 

Det vrimlede frem med apps og hjemmesider, hvor vi kunne tjekke elprisen helt ned på timebasis, og en undersøgelse foretaget af YouGov for Videncentret Bolius i efteråret 2022 viste, at mere end hver tredje dansker tjekkede elprisen dagligt. Og heraf var det mere end hver tiende, som tjekkede elprisen flere gange om dagen. 

Forskerne fandt flere årsager til, at vi både sparede på strømmen og flyttede en del af forbruget til andre tidspunkter af døgnet. For nogle mennesker handlede det om nød, da udsigten til tårnhøje regninger kunne presse dem til at gå fra hus og hjem. For andre handlede det om, at vi ville tage afstand fra Putin, tage hensyn til klimaet samt undgå såkaldte brownouts, hvor der kunne komme planlagte strømafbrydelser i udvalgte områder. 

– Vi fandt en forklaring, som vi kalder care for energy eller omsorg for energi. Det handler om, at vi ikke bare sparede af hensyn til egen pengepung, men af hensyn til, at der skal være energi nok til alle, og for at undgå, at systemet bryder sammen, forklarer Kirsten Gram-Hanssen.

Sparede, da prisen steg

Udsving som vinden blæser

Siden foråret 2023 har energipriserne ligget forholdsvist stabilt, og Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark beskriver situationen som ”det nye normal”. 

– Gennemsnitsprisen på el er lidt højere, end vi har været vant til, og samtidig er der større udsving – fra dag til dag og fra uge til uge. Og de udsving kommer – populært sagt – som vinden blæser, eller solen skinner, siger Kristian Rune Poulsen. 

Vi kan altså stadig spare på elregningen, hvis vi flytter en del af vores strømforbrug til de tidspunkter af døgnet, hvor strømmen er billig. Med de mere normale priser – samtidig med at der holder flere nye elbiler i de danske indkørsler, og flere husstande i løbet af de seneste par år har udskiftet olie- eller gasfyret med en eldrevet varmepumpe – er elforbruget steget igen i efterdønningerne fra energikrisen. 

– Under energikrisen steg elpriserne kraftigt, og det gav de danske husholdninger et stort incitament til at spare på strømmen. Vi ser nu mere normaliserede elpriser, som sammen med den øgede elektrificering har fået elforbruget til at stige, lyder det fra Energistyrelsen.

I 2023 endte det private strømforbrug med at være 1,4 procent højere end i 2022, og fx brugte vi i november 2023 næsten en fjerdedel mere strøm end samme måned året før. 

I perioden under og efter energikrisen er der kommet flere strømslugere i de danske hjem – hvilket dog er positivt, da de erstatter gas- og oliefyr eller benzin- og dieselbiler. Fra 2021 til 2023 kom der næsten 74.000 flere boliger med varmepumper, mens der i 2023 var over 69.000 nyregistrerede elbiler i Danmark. 

Samlet set var det private strømforbrug i 2023 stadig lavere end i 2021, før energikrisen ramte. Og vi skal fortsætte med at have fokus på at spare, lyder det fra Energistyrelsen: 

– Hvis vi holder igen med energiforbruget, kan vi eksportere mere af Danmarks grønne strøm fra sol og vind – så det er til gavn for forsyningssikkerheden, for pengepungen og for klimaet, siger Kristoffer Böttzauw.

Flere beholder gasfyret

At priserne har stabiliseret sig, kan være en af forklaringerne på, at strømforbruget stiger, tilslutningen til nye fjernvarmeprojekter falder, og salget af varmepumpet er gået i stå. Og på vej ind i vinteren er der måske en del, der vil indstille termostaterne, så der er lidt lunere i de danske stuer end 19 grader. 

– Der var en del, der skruede ned for varmen og gik på kompromis med deres komfort, og de gjorde det af nød og drømte bare om at få mulighed for at leve et mere fornuftigt liv igen. Og så var der nogle, som skruede ned og fandt ud af, de kunne leve fint med det, og de kunne ikke forestille sig at gå tilbage, for det var noget miljømæssigt svineri, fortæller professor Kirsten Gram-Hanssen om de interviews med danskere, hun sammen med sine forskerkolleger lavede under energikrisen. 

Både Kirsten Gram-Hanssen og Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark peger på, at det kan være svært eller i nogle tilfælde umuligt – særligt på landet eller i yderområder – at finde penge til at skrotte fx olie- eller gasfyret til fordel for en varmepumpe. Samtidig er gaspriserne faldet igen, og det kan bremse den grønne omstilling af varmekilder, som blev accelereret under energikrisen. 

På vej tilbage til normale tilstande

Fra at vi alle for to år siden tjekkede elpriser hver time, dag og uge og fandt tæpper og sutsko frem for at holde varmen, er vi nu på vej ind i en ny vinter med mere normale tilstande. 

– Vi har en ny normal, og jeg vil tro, at der skal større ting til for at rykke ved det og udløse en ny krise. Vi har en sikker og stabil forsyning, og vi står ikke foran en ny mangelsituation. Men fordi vi er blevet en del af det internationale gasmarked, skal man kigge lidt mere på de internationale tendenser, siger Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark. 

Priserne på gas er nu afhængige af verdensøkonomien, så hvis der fx er økonomisk vækst i Kina, vil energipriserne stige, fordi de bruger mere energi – og omvendt. 

– I Europa ser vi tegn på, at vi bruger mere energi, især gas, og at man ryger tilbage til nogle af de gamle vaner, og så får vi stigende priser. Det er ikke sådan, at vi taler om en ny energikrise, men vi kan se, at der er en tendens, der peger på stigende forbrug og stigende priser, siger Kristian Rune Poulsen. 

Selvom en del har glemt nogle af sparevanerne fra energikrisen, står vi dog et andet sted i dag. 

– Vi er bedre rustet til at stå imod en ny energikrise i dag, da hele vores energiforsyning er blevet grønnere siden krisen, vi bruger mindre gas og fossilenergi, gassen flyder hertil fra flere forskellige lande og vores gaslagre er fyldte, siger han. 

Vigtigt at spare af flere grunde

Fra at have været på alles læber er opmærksomheden på elpriser og varmeforbrug en prik i horisonten. Alligevel har vi alle en indflydelse på, hvordan energifremtiden skal være. For ryger vi tilbage i vores gamle vaner og ødsler med energien, vil det betyde, at vi skal bygge flere grønne energikilder, end der egentlig er nødvendigt, lyder det fra Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius.

– Vores energisystem bygges til at kunne klare de energibehov, der er her i landet. Og hvis vi alle sammen skal have 24 grader i stuen og lyset tændt døgnet rundt, vil det betyde en langt større udbygning af eksempelvis solcelle- og vindmølleparker, siger han og fortsætter:

– Derfor er det nødvendigt, at vi selv i en tid med lavere priser og mere grøn energi bruger energien fornuftigt. Ellers er konsekvensen, at vi skal bruge mange ekstra penge og inddrage flere arealer for at kunne producere den nødvendige energi.

Men lige nu skal vi ikke sætte næsen op efter, at de gode energisparevaner fra 2022 vender tilbage. Mange af de gode tiltag er simpelthen røget i glemmebogen, og man får ikke længere point hos vennerne for at finde på nye måder at mindske el- eller varmeregningen på. 

– Jeg vil nærmest sige, at der helt er slukket for den offentlige opmærksomhed. På den måde kan man sige, at man har misset en mulighed for at sige, at vi alle sammen har været rigtig dygtige til at spare – bliv ved, for samfundet har stadigvæk brug for det. Men i stedet er den offentlige diskurs mere, at nu er den krise væk, vi lader som ingenting, og alting er godt igen, siger Kirsten Gram-Hanssen.

• Fra 2022 til 2023 steg det private strømforbrug med 1,4 procent eller 119 mio. kWh.
• I 2023 steg antallet af nye elbiler med 69.345. Det beregnes til et ekstra privat strømforbrug på 157 mio. kWh.
• I 2023 steg antallet af boliger med varmepumpe med 44.958. Det beregnes til et ekstra privat strømforbrug på 220 mio. kWh.
• Det vil sige, at hvis vi ikke havde fået flere varmepumper og elbiler, ville vi have sparet 258 mio. kWh eller 1,6 procent på strømmen. 

Kilde: Beregninger foretaget af Videncentret Bolius ud fra data fra Energi Data Service, Danmarks Statistik og FDM.

Energistyrelsen er ikke enig i, at der ikke gøres noget for at holde fast i de gode sparevaner.

– Vi videreførte sidste efterår og vinter den landsdækkende energisparekampagne for at fastholde danskernes sparevaner. Derudover udviklede vi en kampagne specifikt rettet mod unge, da vores undersøgelser viste, at vi ikke fik fat i denne gruppe under energikrisen, lyder det fra Energistyrelsen.

Energistyrelsen arbejder målrettet på at inspirere og hjælpe danskerne til at spare på energien i hverdagen, renovere deres bolig og skifte til mere klimavenlige varmekilder. 

– I år har vi særligt fokus på at udbrede kendskabet til varmepumpepuljen og energirenoveringspuljen for netop at få flere til at konvertere væk fra blandt andet olie og gas. Det er rigtig vigtigt, at vi fortsat sparer på energien, lyder det fra Energistyrelsen.

Selvom der er tegn på, at vi – måske – har glemt noget af det, vi lærte under energikrisen, så ændrede den alligevel noget markant, påpeger Kirsten Gram-Hanssen fra Build. 

– I alle de år, jeg har arbejdet med energiforbrug, har budskabet til folk kun været én ting: Isolér jeres boliger. Og så kan I bygge så stort, som I vil, og I kan skrue så meget op for varmen, som I vil – I kan gøre, lige hvad I vil. Og i min forskningstid er vi gået i retning af, at det blev almindeligt med T-shirts og bare tæer indendørs om vinteren. Men denne gang har budskabet været nyt: Hvis man vil spare på energien, så er det ikke nok at isolere. Så skal man skrue ned for varmen. Og alt andet lige sparer vi rigtig meget ved at skrue ned fra 23-24 grader til 19-20 grader, siger hun. 

Så er spørgsmålet blot, hvor varmt der bliver i de danske stuer den kommende vinter.