Finn Pedersen nyder livet i parcelhuset i Måløv, hvor han har boet i tyve år. Foto: Simon Johansen
Kort om
Hvem: Finn Pedersen
Alder: 66 år
Hvor: Et lille etplanshus i Måløv nær København
I dag er Finn Pedersen 66 år, hans kone er 72, og de må begge erkende, at det et ret optimalt sted at tilbringe alderdommen.
For Finn Pedersen har erfaret, at man ikke altid skal se sig om efter et nyt sted at bo, bare fordi man bliver ældre. Nogle gange kan det sted, hvor man i forvejen bor, vise sig at være den bedste løsning.
- Ja, det er altså et godt sted at være pensionist, siger Finn Pedersen og klapper sin hund på ryggen. Hans hustru ligger syg i dag, men det betyder ikke, at hans hund holder fri. Den vil gerne ud at gå en lang tur.
Frygt for at gå i stå
Her i huset er der ingen trapper, det er let at bevæge sig gennem lokalerne, og handicaptoilettet giver en del mere mening nu end i begyndelsen af deres tid i huset. Især i de senere år, hvor Finn Pedersens hustru har været plaget af slidgigt. Dertil kræver haven ikke meget arbejde. Der er knap plads til at vende sig med en plæneklipper.
Men hvis Finn Pedersen alligevel skulle finde sig selv på havearbejde, er der god mulighed for se et kendt ansigt eller to. Det lille hus er nemlig sammen med de omkringliggende huse en del af et fællesskab.
Han er den yngste i det 14 mand store fælleskab, mens de ældste er i firserne.
- Vi havde ikke tænkt på det som en ældrebolig eller et ældrekollektiv. Det var slet ikke planen fra starten. Vi kørte bare herud og så husene, som dengang var helt nye. Det lød da hyggeligt med fælleshuset, men det betyder jo nok mere i dag end dengang, siger Finn Pedersen, der brugte meget af sit arbejdsliv på fabrikker, et hårdt fysisk arbejde, inden han for fem år siden gik på efterløn.
I sommermånederne fra maj til september spiller Finn Pedersen og resten af fællesskabet petanque en gang om ugen, de har fællesspisning, hvor de skiftevis laver mad til hinanden, og i årenes løb har de adskillige gange været ude at rejse sammen. Det er blevet til besøg i både Prag, Rom og Lissabon, men også danske perler som Maribo på Lolland har kollektivet lagt vejen forbi.
- Jeg tænkte meget over aktiviteter, før jeg gik på pension, siger Finn Pedersen.
- Jeg ville ikke bare sidde her og glo ud af vinduet. Jeg ville ikke gro fast i sofaen og se tv ti timer om dagen. Jeg ville have mig nogle fritidsinteresser, så jeg kan holde gang i den her, siger han og prikker sig i tindingen.
- Jeg tænkte meget over aktiviteter, før jeg gik på pension, siger Finn Pedersen. Foto: Simon Johansen
Fodboldens betydning
Ud over de mange fællesaktiviteter, som kollektivet tilbyder, holder Finn Pedersen også meget af billard. Hver onsdag spiller han det populære kugle- og keglespil med en samling venner, som han kender fra sine yngre dage.
- Dengang spillede vi fodbold sammen, fortæller Finn Pedersen og siger, at fodbold egentlig altid har spillet en stor rolle i hans liv. Han kender sine billardvenner fra fodbolden, han mødte sin hustru til en fodboldkamp, og han følger stadig nøje med, når yndlingsholdet spiller.
Det er dog sjældent, at han kan se kampene i kollektivets tv-stue, fordi hans hold, Frem København, bestemt har set bedre dage og for tiden roder rundt i 2. division, som kun undtagelsesvist tv-transmitteres. Det gør nu heller ikke så meget, for Finn Pedersen nyder den grønne eng, der omgiver det lille kollektiv.
- Og så er det jo smart med sådan en her, siger han og klapper sin hund på ryggen.
- Den elsker jo at gå ture, så det betyder jo, at jeg også får rørt mig, så det skal jeg heller ikke tænke på, siger Finn Pedersen med et grin.
