Poul og Kirsten nyder at kunne ombygge deres nye hus, så det passer perfekt til deres nuværende livssituation og behov. Foto: Simon Johansen
I et sommerhus venter Poul Verner Madsen og Kirsten Brøndum. Det er et skønt sommerhus i grønne omgivelser med udsigt over Vesterhavet og en kort køretur ind til Hirtshals.
Kort om:
Hvem: Kirsten Brøndum og Poul Verner Madsen
Alder: Begge er 62 år
Hvor: Stort hus med 1200 kvm have til mindre hus i Hjørring
Men det er ikke her, parret, der begge er i begyndelsen af 60’erne, vil tilbringe deres alderdom. For nylig solgte de nemlig deres store hus i Hjørring, hvor de nåede at bo i mere end tyve år, og nu venter de så på at kunne rykke ind i et mindre hus i byen.
Det er et skifte, som Poul Verner er ovenud tilfreds med.
- Jeg synes ikke, det er specielt sjovt at klippe hæk, og jeg havde nok egentlig boet lang tid nok i det hus. Jeg savner det ikke. Det er et ganske naturligt skridt at flytte, fortæller han.
Samme oplevelse har Kirsten ikke af det at flytte.
- Jeg savner vores gamle hus hver dag, så det var svært at forlade det, indrømmer hun.
Det har aldrig være ideen med sommerhuset, at der skulle være en have at passe. Men i deres faste bolig er det en nødvendighed. I hvert fald for Kirsten. Foto: Simon Johansen
Børnenes barndomshjem
Hun fortæller, at der knytter sig mange følelser og minder til deres gamle hus. Ikke mindst fordi det var dér, hun så deres børn vokse op.
Da familien flyttede til Hjørring fra Esbjerg, fik de bygget huset om, så det passede dem med lyse rum. Og Kirsten husker tydeligt de mange gåture op til den park, som stødte op til deres grund. Familien gik op ad den høj, der ligger i parken, og her medbragte de pandekager og madpakker, de grillede, og om vinteren kælkede børnene ned af bakken, der ellers var omgivet af køer og får om sommeren.
Dertil kommer, at huset lå godt placeret i Hjørring. Det var et trygt kvarter, og både forældre og børn kunne let cykle på arbejde og skole.
- Da vi først begyndte at overveje at sælge huset, spurgte jeg børnene, hvordan de ville have det med at skulle sige farvel til deres barndomshjem. De svarede, at de ikke havde noget problem med det overhovedet. Og det er klart, at de har det sådan. De er jo unge, fortæller Kirsten, som generelt mener, at hun har svært ved at flytte.
- Jeg er nok ligesom en kat, der er meget tæt knyttet til ét sted. Men jeg kan selvfølgelig godt se, at det var det bedste at gøre. Det giver mening at flytte, før man skal flyttes, siger hun.
Har brug for have
Men det er ikke kun minderne, der gjorde det svært at forlade huset. Den store, smukke have var ligeså vanskelig at sige farvel til.
- Det var vel nærmest en park. Det var 1.200 kvadratmeter stor og anlagt af havearkitekter. Den var utrolig smuk. Og det betyder virkelig meget for mig at bruge tid i en have, fortæller Kirsten, som for tiden savner haven. Selvom naturen omkring deres sommerhus er bjergtagende, er der nemlig ikke nogen have, hun kan rode i.
Det har aldrig være ideen med sommerhuset, at der skulle være en have at passe, men i deres faste bolig er det en nødvendighed. I hvert fald for Kirsten.
- Der er en flot natur her ved Vesterhavet, men jeg får ikke lov til at bruge hænderne. Det er vigtigt for mig, at der er en have, hvor jeg skal tænke over, hvor planterne skal placeres, hvordan de skal klippes og passe. Det er meget afslappende for mig, siger Kirsten, som også bakkes op af forskningen, der viser, at havearbejde kan virke afstressende.
- Men det skal nok blive godt i den nye have. Det bliver flot, bare i mindre målestok. At bo i et mindre hus betyder jo også, at der er plads til at gøre ting, som det kan være svært at finde tid til, når man bor i et kæmpe hus. Der bliver mere tid til at besøge vores børn, vores venner, og måske kan vi endda finde tid til at gå på folkeuniversitetet, fortsætter Kirsten og nævner, at de også slipper for de bekymringer, som det gamle hus gav dem. Det er eksempelvis sket flere gange, at de har bakset med vand i kælderen, hvis det har regnet kraftigt.
For nylig solgte Poul Verner og Kirsten deres store hus i Hjørring, hvor de nåede at bo i mere end tyve år. Foto: Simon Johansen
Spændende at skræddersy sit hus
Når alt kommer til alt, kan både Kirsten og Poul Verner dog sagtens se ideen i at flytte. De har ikke samme kræfter som tidligere, og parret synes, det er spændende at få lov til at renovere deres nye hus, så det passer til dem.
- Vi mister jo færdigheder, efterhånden som vi bliver ældre. Engang spillede jeg håndbold og squash. Så kunne jeg ikke det længere, og jeg spillede tennis i stedet for. Nu laver jeg så noget andet, og sådan går tingene. Det er en del af livet, siger Poul Verner og fortsætter:
- På samme måde egner vores gamle hus sig ikke til os længere. Nu bor der en børnefamilie, og sådan er livets proces nu engang. Nu får vi mulighed for at lave det her nye hus præcist, som vi vil have det, siger Poul Verner, som godt kunne tænke sig at bruge tid på at finde energirigtige løsninger til huset, når han engang går på pension.
Selvom de nu får mere tid til at besøge deres børn, var det aldrig op at vende, at de ville tættere på København, hvor deres børn bor.
- Det tror jeg, man skal være forsigtig med, siger Poul Verner.
Kirsten nikker samstemmigt.
- Jeg holder af at besøge dem i København, men jeg kan ikke være der i mere end en uge. Der er for meget larm, for mange mennesker. Og jeg savner naturen. Naturen har jeg brug for.