
Hvide vægge er et sikkert valg, men vi går glip af noget, hvis vi fravælger farver i hjemmet.
Danskerne elsker tilsyneladende farver på væggene. Det kan man i hvert fald let komme til at tro, hvis man orienterer sig rundtom i det danske medielandskab.
Boligmagasinerne bugner med inspiration til, hvilke farver du skal male væggene med, og i aviserne postuleres det, at danskerne er ved at sige farvel til hvide vægge.
Men sådan står det ikke til, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Videncentret Bolius. Undersøgelsen viser, at langt størstedelen dypper penslen i hvid maling, når væggene skal males.
Ifølge undersøgelsen har 85 procent af danskerne hvidt i stuen, 85 procent har hvidt i køkkenet, 80 procent i soveværelset, 83 procent i entréen, og 82 procent har hvidt i børneværelserne. Vores farvefantasi er med andre ord ikke videre farverig.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Vi mangler modet
De farvefattige tendenser overrasker ikke Line Sjørup Hansen, der er malermester og medejer af malerfirmaet Carsten Sørensen, som blandt andet vejleder danskerne i, hvilke farver der vil klæde deres boligers vægge.
Årsagen til de mange farveforladte vægge i danske hjem handler om manglende mod, lyder det fra Line Sjørup Hansen.
– De fleste vil gerne være med på moden og gøre som i boligmagasinerne, men de tør ikke, når det kommer til stykket, siger Line Sjørup Hansen.
Bange for mørke farver
Hun bakkes op af Uffe Hansen, der er produktmanager i malingvirksomheden Flügger.
– Folk er bange for, at deres værelser bliver for mørke, og at de ikke bliver afstemt ordentligt i forhold til deres møbler. Hvid er den sikre vej, siger Uffe Hansen, der også mener, at de mange hvide vægge hænger sammen med et trendskifte.
– I 80’erne var det populært med pangfarver. Ser man film fra dengang, var folk også iklædt farverige dragter, hvor det i dag er mere in med et afdæmpet og afstemt look, siger Uffe Hansen.
Stærke farver giver udtryk og karakter
Line Sjørup Hansen mener, at farver kan hjælpe med til, at et hjem får en mere personlig stil.
– Nogle vil gerne forsøge med farver, men vælger så ofte en meget lys pastelfarve, som lige så godt kunne være hvid. Men stærke farver giver værelset et helt andet udtryk, og du vil opleve, at dine møbler og billeder på væggene ændrer karakter, siger Line Sjørup Hansen, som påpeger, at vi ikke altid har været bange for farverne.
I 90’erne var vi glade for stærke farver, gerne orange og okseblod, og malingen skulle helst svampeduppes på væggene. Svampemoden menes at være en modreaktion på senfirserne, hvor det hele skulle være meget stramt i sort, stål og koboltblå.
Boliger ligner hinanden
Efter svampedupningen kom så en modreaktion mere, nemlig den minimalistiske stil med hvide vægge og store vinduespartier, som begyndte i årene efter årtusindskiftet, og som stadig er udbredt i hele landet.
– Men konsekvensen har jo bare været, at alle boliger ligner hinanden. Især de mennesker, som bor i typehuse, lever i næsten identiske boliger, mener Line Sjørup Hansen.
Alligevel mener malermesteren, at vi i et stykke tid nu har bevæget os i en ny retning – omend det endnu ikke helt afspejles i statistikkerne.
Farver skaber kontakt til naturen
En anden, som er fortaler for farver, er arkitekt Anders Barslund, der efter eget udsagn aldrig maler et rum hvidt.
I dag forbindes den skandinaviske stil ofte med noget meget lyst, men i 1920’erne og 1930’erne var danskerne faktisk gode til at bruge farver, påpeger Anders Barslund.
– Arkitekter som Finn Juhl og Poul Henningsen havde farverige hjem. Men datidens arkitekturjournalister skrev kun om materialer og tog billeder i sort-hvid, hvorfor eftertiden fik det indtryk, at husene var holdt i hvid og sort, men i virkeligheden var det faktisk ofte røde mursten og vindueskarme og lyseblå vægge, forklarer Anders Barslund, som gerne ser, at vi tager farverne til os igen.
Det er ikke noget, han siger, fordi det vil gøre boligerne pænere. Årsagen er nemlig mindre æstetisk begrundet end naturvidenskabeligt.

Arkitekt Anders Barslund valgte farven Charlotte's Lock til væggen i stuen, da den passer til tegltagene på den anden side af vejen.
Hvid reflekterer lys
Det handler for Anders Barslund om, hvordan hvid påviseligt reflekterer mest lys af alle farvenuancer. Snart sagt alle andre farver end hvid vil have et bedre samspil med det, som foregår udenfor. Og det er det, der foregår udenfor, vi skal fokusere på, insisterer arkitekten.
Det er lettere sagt end gjort, når man har adresse i Danmark, et land, der det meste af tiden er vådt, koldt og klamt. Det er svært at opholde sig særlig lang tid udenfor, hvorfor de fleste af os også tilbringer 90 procent af livet indendørs.
Hvid fjerner os fra naturen
Førhen tilbragte mennesker en langt større del af livet udenfor, og skiftet til et liv inden døre har betydet, af vi er mere stressede og mindre glade, forklarer arkitekten.
– Det er i naturen, vi finder glæde og lykke. Den hvide farve ødelægger det for os og fjerner os fra naturen, siger Anders Barslund, som selv har malet sin egen stuevæg i en orangerød farvetone.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Farven fungerer som en reference til tegltagene på etagebyggeriet overfor, som han får øje på, når han kaster blikket ud ad vinduet.
– På den måde får jeg de to elementer til at snakke sammen, og så opløses grænsen mellem mig og det, som foregår udenfor. Så kigger jeg meget lettere ud, og det er det, det handler om for mig.
Farverige folk i hvide hjem
Ifølge designer Søren Vester er det dog ikke nødvendigvis bedre at have farvede end hvide vægge.
Søren Vester er vært på tv-programmet ”I hus til halsen”, der hjælper mennesker med at få solgt deres huse.
Han forklarer, at når han laver programmet, så prøver han at skabe et salgbart produkt til folk, der ikke kan komme af med deres hus. Og som regel begynder han med at male væggene hvide.
– Når vi maler væggene hvide, neutraliserer vi, at der har boet mennesker i huset tidligere. Hvid er en måde ikke at tage et valg på. På godt og ondt. I Norden bruger vi hvid meget, fordi vi higer efter sol og lys, og så er hvid en god løsning, siger Søren Vester, der selv bor på en gammel gård med hvidkalkede vægge og ”elsker det”.
Hvid er det sikre valg
Søren Vester mener, at hvid kan være det lette og sikre valg.
Moden skifter hurtigt i disse år. Den farve, der er moderne i dag, er ikke nødvendigvis moderne næste år. Derfor kan hvid også være det sikre valg, som kan holde i flere år.
Designeren forklarer, at du slår en stemning af med farver, og det kan være godt, men du kan også ramme helt forkert ved for eksempel at male væggene i en farve, som er for mørk.
– Dermed ikke sagt, at man ikke må bruge farver. Det må man hjertens gerne. Det er bare vigtigt, at man ikke peger fingre ad folk, der ikke bruger farver, men foretrækker hvid. Der findes mange farverige personer, som bor i hjem med hvide vægge, siger Søren Vester.
Tidslinje: Vægbeklædning gennem tiden
1800
Hvidkalkede vægge: I Frilandsmuseets landarbejderhus fra Englerup er væggene beklædt med sammensyede måtter af rør. De beskytter mod vind og vejr og slid på væggene og isolerer også lidt. Det typiske i landhusene var hvidkalkede vægge og træværk i mørkere farver.
1829
Pastelfarvet guldalder: I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet var stilen i de finere hjem ofte hvide lofter og træværk og pastelfarvede vægfelter mellem panelerne malet med limfarver. Maleriet af Wilhelm Bendz fra 1829 viser et interiør fra Amaliegade i København. Stilen og farvevalget indikerer dog, at interiøret nok er ældre end 1829.
1871
Tapetæraen begynder: Cand.polyt. Carl Krüger anlægger den første danske tapetfabrik, der var udstyret med store trykkemaskiner. I 1890’erne var det dog en anden kendt tapetfabrik, Fiona, som var førende i industrialiseringen, da den anskaffede et stort antal maskiner til valsetryk. Billedet her stammer fra Fionas tapetlager og er taget omkring 1905.
1900
Mørke vægge og møbler: I klunketiden, der strækker sig fra cirka 1880 til 1900, var væggene beklædt med væg-til-væg-tapeter eller malet i dunkle farver med store møbler i mørke træsorter, tunge portierer og gardiner samt tekstiler med kvaster, bånd og pomponer. Her er det herreværelset i grosserer Christensens klunkelejlighed, som i dag er udstillet på Nationalmuseet.
1924
Farvet funktionalisme: Funktionalismen, der har udspring i den sydtyske kunstskole Bauhaus, når til Danmark. Nu skal der være rene linjer og lyse rum. Arkitekten Edvard Heiberg brugte dog også masser af farver i sin egen villa fra 1924. Her var bladgrønne vinduesrammer, gul facade og skakternet terrasse i rødt og gråt.
1934
Rødt i den pæne stue: Statshusmandsbruget i Skovbølling i Sønderjylland blev opført i 1934 i Bedre Byggeskik-stil. Det er i dag restaureret med de oprindelige farver og malingstyper. Den røde farve blev brugt i den pæne stue, mens der var grønne, gule og brune farver på væggene i de rum, der blev brugt til hverdag.
1947
Kunstnertapeter: Tapetfabrikkerne i Danmark har kronede dage, og mange samarbejder med arkitekter og kunstnere for at højne kvaliteten. En af disse tapetkunstnere er arkitekten Bent Karlby (1912-1988), som opnåede international anerkendelse for sine tapeter. Tapetet her blev kaldt Juan Fernández og er fra kollektionen Dahls Haandtryk.
1950
Forslag til farvesammensætning: Arkitekten Le Corbusier, en af funktionalismens frontfigurer, brugte farver på en ny måde. Nu fik spise-, læseafdeling osv. sin egen farve, og radiatorer og rør fik også en bestemt farve for at fremhæve deres funktion. Farvesætningen her til en stue vandt i 1950 1.-præmien i en konkurrence udskrevet af Sadolin. Brugen af farver er inspireret af Le Corbusier.
1956
Råt murværk: Murstensvægge dukker op i parcelhusarkitekturen i 50’erne og 60’erne, hvor man gerne vil vise de rustikke materialer frem. Arkitekten Bertel Udsen, der tegnede omkring 300 enfamiliehuse, havde også rå murstensvægge i sit eget huse fra 1956, som han udvidede i 1962. I dag er den rå murstensvæg igen ved at blive populær.
1974
Flowerpower-tapet: I 1970’erne går det tilbage for tapeterne, og de malede vægge tager efterhånden over. Brødrene Dahls Tapetfabrik markerer dog sit 125 års jubilæum i 1974 ved at invitere nogle af datidens markante kunstnere og designere som Nanna Ditzel og Bjørn Wiinblad til at tegne et nyt tapet. Her er det Nanna Ditzels tapet Summertime.
1980
Savsmuldstapet, glasvæv og filt: Efter en kort, brun periode i 70’erne, hvor vi sætter hessian på væggene, tager savsmuldstapet over. Det dækker nemt ujævnheder i fx gamle ejendomme og kan males over. Efter savsmuldstapet bliver glasvæv med struktur populært, men det bliver vi hurtigt trætte af. I dag er den glatte filt den mest populære beklædning på boligens vægge.
2000
Stadig hvidt og glat, men ...: Hvide, glatte vægge er det mest almindelige, viser en ny undersøgelse fra Bolius. Men den store interesse for boligindretning gør dog samtidig, at der eksperimenteres med tapet eller anderledes strukturer på en enkelt væg eller udsnit af en væg. Især på sociale medier som Instagram og Pinterest florerer det med farverige eksperimenter.