Kontrastfarver er ifølge arkitekt Anders Barslund eminente til at trække det bedste frem i hinanden. Her træder den lyserøde lænestolog de grønne-brune vægge ekstra frem netop på grund af kontrasten. Foto: Jotun
De hvide vægge og lofter i danske boliger er på tilbagetog for i stedet at blive erstattet med grønne, blå, pink og jordagtige farver, der blandes så intenst og bruges på så mange flader i boligen, at selv de mest dristige farveentusiaster i 1970’erne får baghjul.
Vi danskere har ellers holdt fast i den såkaldte lyse, hvide skandinaviske stil meget længe, men grebet begyndte at løsne sig for en håndfuld år siden, hvor det pludselig blev populært at male en enkelt væg i et rum, som indretningseksperterne forklarede skabte dybde og dynamik. Den ene malede væg blev startskuddet til både en helt ny måde at skabe stemning i hjemmet på og til et farvemod, der konstant vokser.
– En enkelt, farvet væg er for mange ikke længere nok. Vi er blevet mere modige og maler samtlige vægge. Ikke blot i ét rum i boligen, men gerne i de fleste, fortæller arkitekt MAA og medlem af Danske BoligArkitekter, Anders Barslund.
Internationalt modefænomen at have farve på væggen
Han tilskriver danskernes voksende glæde ved at bruge farver i boligen en øget internationalisering:
– Jeg har i mange år holdt magasinet Elle Decoration UK for at være på forkant med internationale tendenser, men i dag er over halvdelen af boligerne i magasinet danske. Jeg har opsagt abonnementet, for vi er godt med på boligmoden herhjemme, og det er let at opsnappe på fx sociale medier som Instagram og Pinterest, hvordan farver kan bruges mere kreativt.
Flüggers stilhistoriske farvekort gav flere farver
Anders Barslund peger også på Flüggers stilhistoriske farvekort fra 2014 som katalysator for vores ændrede holdning til farver.
– De her historiske farver er mørke, mættede og tunge, og de sætter alt det hvide i relief. Det bliver for meget kun at leve i et hvidt univers. Noget andet er, at der kom danske møbelfirmaer som fx HAY og Muuto til, der laver inventar i stærke farver, som kalder på farvede vægge at blive sat op imod. En lyserød stol tager sig bare bedre ud på en grøn baggrund end en hvid.
Masser af farver i boliger i fortiden
Anders Barslund tilføjer, at den lyse skandinaviske stil ikke altid har været så lys endda. Før funktionalismens indtog i 1920’erne og 1930’erne blev der faktisk strøet pænt mange farver ude og inde i boligen. Hvidt blev først populært, da borgerskabet rykkede fra de beskidte, industrialiserede byer ud i provinsen og med farven hvid ønskede at signalere renhed og lægge distance til fjerde baggårds beskidte udtryk.
Flere af funktionalismens udøvere var glade for farver
– Finn Juhl og Poul Henningsen havde farverige hjem. Men datidens arkitekturjournalister skrev kun om materialer og tog billeder i sort-hvid, hvorfor eftertiden fik det indtryk, at husene var holdt i hvid og sort, mens virkeligheden måske hed røde mursten og vindueskarme og lyseblå vægge, forklarer Anders Barslund.
Ikke desto mindre blev der skruet ekstra op for farverne i 1960’erne og 1970’erne med orange kakler i køkkenet og grønt og brunt på badeværelset. En farveglæde, der endte i 1990’ernes
DIY-svampemalinger, hvorefter en ny type af typehuse udvikledes, hvor al personlighed i form af skæve materialer og farver gik bort til fordel for det sikre og billige valg: Hvid.
Den edwardianske stil – på dansk mest kendt som skønvirke – er bogstaveligt talt i fuldt flor. Her er det Leo's Oyster Bar i San Francisco, indrettet af topdesigneren Ken Fulk. Foto: Douglas Friedman
Den edwardianske stil – skønvirke - er tilbage
Ifølge Anders Barslund er det ikke tilfældigt, at vi kaster os over farver i boligen igen. Han sammenligner med 1920’erne, hvor man også efter en finansiel nedtur udtrykte ny livsglæde og optimisme ved bl.a. at fyre op under farverne i boligindretningen.
– Allerede fra begyndelsen af 1900-tallet begyndte nyrige englændere at flytte fra London og ud på landet og begyndte at renovere godser med storslåede haveanlæg, blomstrede tapeter, farvede vægge og tiltag, der skulle opløse grænsen mellem ude og inde, siger Anders Barslund.
Stilen blev kaldt edwardiansk, opkaldt efter kong Edward den 7., der regerede fra 1901 til 1910. På dansk kalder vi ofte denne stil for skønvirke. Den havde sin storhedstid i samme periode som nationalromantikken fra slutningen af 1800-tallet til omkring 1915.
Boliger er blevet mere grønne, blå og blomstret indenfor
Han tilføjer, at opløsningen af inde og ude ses i nutidens boligindretning, hvor florale mønstre på tapeter, gardiner og puder, grønne vægge, store planter indendørs og møbler i naturmaterialer som fx rattan vinder frem. Alt sammen et forsøg på at opveje, at vi på grund af vores klima tilbringer for få timer udendørs.
– Det er jo næsten muligt at glemme, at det er mørkt, koldt og gråt en stor del af året, når stuen er himmelblå, køkkenet figengrønt, og der er blomstret tapet i soveværelset, slutter Anders Barslund.
