Derfor bør du ikke bruge spagnum i din have

• Spagnum er en speciel jordtype, som ofte indgår i jordblandinger i plantesække eller pottemuld. 
• Spagnum er gammelt plantemateriale udvundet fra gamle tørvemoser. Jordtypen har en lav ph-værdi, en god struktur og er god til at holde på vand. Derfor bliver spagnum ofte brugt til krukker, i drivhuset og i surbundsbede. 

Hvis du køber en plantesæk til fx drivhustomater eller en sæk pottemuld til dine krukker, vil der sandsynligvis indgå spagnum i jorden. Og det er der en god grund til, for spagnum har en række gode egenskaber. 

– Spagnum er egentlig gammelt plantemateriale fra store tørvemoser dannet gennem flere tusinde år. Den lange proces giver et surt miljø og en speciel jord med god struktur og gode egenskaber til at holde på vand.  

– Det betyder, at spagnum fx er godt til surbundsplanter som rhododendron og blåbær, som kræver en jord med lav ph-værdi. Men spagnum bliver også brugt i fx pottemuld, fordi det er med til at sikre, at krukkeplanterne ikke tørrer så nemt ud, siger Berit Rørbøl, haveekspert i Videncentret Bolius.

Louise Møller, fagredaktør i Haveselskabet, supplerer: 

– I sin rå form er spagnum også meget næringsfattigt, så det vil sige, at man nemt kan tilsætte lige præcis den mængde næring, som den enkelte plante har brug for. Desuden er spagnum billigt og nemt og let at håndtere. 

Spagnum har stort klimaaftryk

Der er dog et stort minus ved spagnum, og derfor anbefaler haveeksperterne, at du begynder at finde alternativer til den populære jordtype.

– Spagnum har et meget højt klimaaftryk, og med klimabriller på går brugen af det imod alt det, vi ellers bestræber os på at gøre. Tørvemoserne, hvor spagnummen udvindes fra, udgør omkring tre procent af klodens areal, så det er en begrænset ressource, som er værdifuldt for biodiversiteten.  

– Derudover er der bundet rigtigt meget CO2 i tørvemoserne, og når spagnummen bliver udvundet, bliver den CO2 frigivet til atmosfæren igen. Faktisk udgør tørvemoser kun ca. tre procent af klodens areal, men i alle de tørvemoser, der findes, er der beregninger der viser, at der bliver bundet dobbelt så meget CO2 som i verdens samlede skove, som udgør et meget større areal, forklarer fagredaktør Louise Møller fra Haveselskabet. 

Spagnum i Danmark kommer især fra Østeuropa

Ud over frigivelse af CO2 til atmosfæren er der et klimaaftryk forbundet til udvindelse og transport af spagnum. 

– Dels skal maskiner jo grave og udvinde spagnummen fra tørvemoserne. Og så er der det faktum, at vi i Danmark har få tørvemoser tilbage, så vi transporterer det typisk fra Østeuropa. Det betyder, at spagnummen skal lastes og transporteres for at nå frem til vores have i Danmark – og det er et materiale, der fylder meget og ikke kan komprimeres, fortæller haveekspert Berit Rørbøl fra Bolius.

Hvad kan man bruge i stedet for spagnum?

Hvad kan du så bruge i stedet for spagnum, hvis du fortsat ønsker at have de gode egenskaber i din have?

– Langt det største spagnumforbrug i dag går til krukker og tomater og agurker i drivhuset, og her begynder der at komme gode alternativer på markedet – ofte baseret på pilekompost og træfibre. Du skal dog ofte spørge efter det i butikkerne, fordi det er så forholdsvist nyt. Disse alternativer har også gode egenskaber i forhold til at skabe struktur i jorden og holde på vandet, fortæller Louise Møller fra Haveselskabet og fortsætter:

Hvad gør man, hvis man har rhododendron?

– Så er der de tilfælde, hvor du gerne vil dyrke surbundsplanter – mange er fx meget passionerede omkring at dyrke rhododendron – og her kan det være svært at finde gode alternativer, der har samme lave ph-værdi som spagnum. Hvis du har sandjord i din have, kan du godt forsøge dig med at danne et surbundsbed selv – du kan fx tilføre surbundsgødning eller alternativt blande grannåle, fyrnåle, egetræsblade eller bøgeblade i jorden, det er med til at sænke ph-værdien.

– Hvis du har lerjord, vil jeg anbefale, at du overvejer, om det er meget vigtigt fx at dyrke rhododendron, for du kan altså ikke klare dig uden spagnum her. Det kan være, at du kan finde andre planter, der opfylder de samme haveønsker, men som ikke kræver spagnum? I England er det fra i år blevet forbudt at sælge spagnumholdige produkter til private, og det sker nok også i Danmark på et tidspunkt – så vi kan lige så godt komme i gang med at overveje alternativer.

Forskere vil finde spagnumfrie produkter

På Aarhus Universitet sidder en forskergruppe lige nu og arbejder på alternativer til spagnum. Her fortæller forsker Thayna Mendanha, at vi i Danmark anvender omkring 400.000 kubikmeter spagnum om året, hvoraf det private marked står for omkring to tredjedele af det forbrug.

– I vores projekt har vi fokus på alternativer til det professionelle marked, da det har større behov for hjælp til at tilpasse sig alternativer. Vores forventning er, at spagnumfri produkter til det professionelle marked stille og roligt vil blive lanceret på det private marked.  

– Allerede nu kan du få to spagnumfri produkter på det private marked, som er direkte baseret på vores forskning. Indtil nu har vores forskning bidraget med alternativer til spagnum, som kan hjælpe med jordforbedring – fx baseret på en kombination af skræddersyet kompost, biogasfibre, træfibre og bark – men vi mangler stadig at nå frem til alternativer, der kan sænke jordens ph-værdi på samme måde som spagnum kan.