Den funktionelle villa har sit udspring fra funktionalismen og de første af slagsen skød op i det danske landskab i 1930'erne. Villaen kendes på sin simple arkitektur, hvor det primære formål var at skabe en bolig, der kunne danne gode rammer om hverdagslivet. Arkivfoto.
Hvad kendetegner den funktionelle villa?
Den funktionelle villa er en enkel, ren og klassisk villa fra 1930'erne, som både er præget af funktionalismen samt den danske byggetradition. Villaens udsmykning er nedtonet til fordel for at huset skal være funktionelt og tilpasset dagligdagen.
Funktionalismen var en ny arkitekturstrømning, som vandt frem i 1920'erne og 1930'erne og brød med tidligere tiders byggeskik ved at tage udgangspunkt i husets funktion og anvendelse frem for i husets æstetiske udtryk.
I Danmark gik funktionalismen to veje, hvor nogle arkitekter gik i fodsporene på de udenlandske strømninger, der var præget af kubistiske former, hvide facader og flade tage, mens andre kombinerede tendenser fra funktionalismen med dansk byggeskik i både materialevalg og håndværkstraditioner. Det er her den funktionelle villa udsprang.
Funktionalismen prægede arkitekturen helt frem til 1950, men på grund af 2. verdenskrig blev der ikke bygget ret mange huse i 1940'erne. Især har den funktionelle villa inspireret og sat et bredt præg på dansk arkitektur efterfølgende, mens de klassiske funkis villaer, der kendetegner funktionalismen, mere har været en niche inden for arkitekturen.
Hvilke arkitektoniske træk har en funktionel villa?
Målet med den funktionelle villa var at skabe en velfungerende og enkel bolig med rene linjer. Mange danske arkitekter var inspireret af de tanker om funktionalitet, som prægede funktionalismens byggerier, men de savnede den danske tradition i materialerne og håndværket.
I modsætning til fx byhuset og patriciervillaen, er detaljerne på den funktionelle villa diskrete og enkle, og facaden fremstår rolig. Arkivfoto.
Den funktionelle villa blev derfor opført i velkendte former og materialer, typisk som et muret længehus med et teglbelagt saddeltag. Villaens form er enkel, men er ofte lidt mere raffineret end det helt traditionelle længehus. Huset kan fx enten være udført som 2 længehuse, der er bygget sammen lidt forskudt fra hinanden eller i en vinkel. Som regel har villaen 2 etager.
Til forskel fra andre funktionalistiske hustyper, som funkisvillaen, er den funktionelle villa mere dansk – både i arkitektur, byggeteknik og valg af materialer som mursten, tegl og trævinduer.
Oftest blev de funktionelle villaer pudset og malet enten hvide eller gule, hvis de ikke fik lov til at beholde det blanke murværk. Arkivfoto.
Udsmykning
Den funktionelle villa er ikke så pyntet som tidligere tiders hustyper. Hvor fx patriciervillaen og byhuset har store, markante gesimser, så har den funktionelle villa mere enkle og diskrete detaljer, fx hvor taget og facaden mødes. Funktionelle villaer ses både uden tagudhæng og med en lille muret eller pudset gesims.
I stedet for pyntede detaljer arbejdede arkitekterne med at bruge bygningselementer med en reel funktion til at give huset en smuk og enkel karakter. Det kunne fx være vinduernes form eller placering, en altan, et udhæng over en hoveddør eller placeringen af en skorsten.
Husene kan også have fine detaljer og udsmykning bl.a. i form af mønstre i murværket. Et karaktertræk ved den funktionelle villa er dog en facade, der fremstår som en rolig helhed.
Hvordan er den funktionelle villa indrettet?
Nye opvarmningsformer gjorde det muligt at indrette huset anderledes end tidligere og dermed kunne fokusere endnu mere på det funktionelle. Med et centralvarmesystem kunne man nu sende varmen ud i boligens kroge og ligefrem til flere forskudte planer og etager. Dermed var man ikke længere nødt til at placere husets opholdsrum omkring en central skorsten.
For at sætte funktionaliteten i højsæde blev den funktionelle villa indrettet efter verdenshjørner. Rum, vinduer og døre blev placeret ud fra, hvor der var et godt udsyn til haven, og efter solens bevægelser over himlen i løbet af dagen. Især opholdsstuen fik høj prioritet i den funktionelle villa og blev skabt som et stort rum med adgang til haven og masser af dagslys, samtidig fik køkkenet spiseplads.
Andre rum i huset blev også indrettet efter funktion og behov. Rummene i den funktionelle villa varierer derfor mere i størrelse og karakter end i tidligere hustyper, som fx murermestervillaen, hvor husets 2 stuer er lige store.
Hvilke materialer og byggeteknik er typiske for den funktionelle villa?
Den funktionelle villa er bygget af klassiske danske materialer:
- Ydervæggen og andre bærende vægge er murede, som regel udført i gule, blødstrøgne mursten.
- Facaden står enten som en rå murstensmur (blankt murværk), eller den er pudset og malet. Oprindeligt blev husets facader malet enten gule eller hvide.
- Taget er et saddeltag af røde tegl.
De materialer, der er brugt i den funktionelle villa, er stort set de samme som i den klassiske murermestervilla. I den funktionelle villa ønskede man, udover at dyrke de danske håndværkstraditioner, også, at huset skulle have et mere enkelt og nøgternt, funktionelt udtryk.
Hvordan så haven til den funktionelle villa oprindeligt ud?
Haven til den funktionelle villa blev, ligesom huset, opbygget og indrettet funktionelt. Haven blev således indrettet med tanke på, hvordan haven blev oplevet, når man bevægede sig rundt i den eller kiggede ud på den indefra huset. Den funktionelle villa er dermed en af de første hustyper, hvor samspillet mellem hus og have var i fokus.
Man skabte gerne forskellige typer haver i haven, fx en rosenhave, en nyttehave og en vandhave. Haven skulle ikke længere ligne naturen som i de romantiske parkanlæg.
Havearkitekter som G.N. Brandt og C. Th. Sørensen kastede sig med ildhu over opgaven med at indrette og skabe et unikt udtryk for den nye funktionelle have. I de mest rendyrkede funktionalistiske funkisvillaer blev haven anlagt lige så rendyrket og stramt som huset selv med en flade af græs og ganske få kompositoriske elementer, fx træer eller formklippede buske. Men i langt de fleste funktionelle villaer er haven mere afslappet og afdæmpet.
Hvordan bliver den funktionelle villa brugt i dag?
Den funktionelle villa er enkel og ærlig både i sin arkitektur og i sit materialevalg. Huset giver sig ikke ud for at være andet, end det er. Der er brugt velkendte materialer og byggeteknikker, og huset er som regel udført med stor viden og erfaring. Den funktionelle villa har med tiden vist, at den er solid og har en lang levetid.
Hvis du ejer en funktionel villa, er det derfor en god idé at bevare husets stil og så vidt muligt holde fast i de materialer og byggeteknikker, som huset oprindeligt er bygget med. Det vil sikre huset en lang levetid.
Hvilke fordele og ulemper har den funktionelle villa?
Fordele
- Den er forholdsvis nem at vedligeholde, da materialevalget er enkelt, åbenlyst og velkendt.
- Det er relativt nemt at bygge til en funktionel villa. Tilbygningen kan enten placeres i forlængelse af huset eller vinkelret på det eksisterende hus. Det er også muligt at få et vellykket resultat ved at placere tilbygningen i forlængelse af det eksisterende hus men forskudt i forhold til dette. Du får det bedste resultat, hvis du viderefører det enkle og ærlige materialevalg og formsprog fra det gamle hus i tilbygningen.
Ulemper
- Trods de gode materialer og den velbearbejdede byggeteknik, kan der opstå skader, især på fundament og murværk. Skaderne skyldes ofte mangelfuld fundering under husene, eller at spændvidden over havedøre eller vinduer har været lidt for store og optimistiske.
- Murværket kan med tiden trænge til vedligeholdelse. Det drejer sig især om fuger, der skal kradses ud og omfuges samt udskiftning af enkelte sten.
