Støjkilder i boligen
Generende støj kan komme mange steder fra. Nogle støjkilder er forholdsvis nemme at gøre noget ved, mens andre kan være både kostbare at gennemføre og nogle gange næsten umulige. Klik på de enkelte punkter i grafikken for at læse mere.
Må vi vise dig en interaktiv grafik?
Her plejer at ligge en interaktiv grafik. Vi kan desværre ikke vise dig elementet, på grund af dine cookie-indstillinger.
1. Støj fra naboer
Naboens hvinende unger i trampolinen, overboens høje hæle og genboens dunkende bas. Selv når vi tror, vi er kan være helt alene i eget hjem, griber vi via lydbølger ind i hinandens intimsfære.
Og når det kommer til støjgener i hjemmet, er uønskede lyde fra naboen - sammen med trafikstøj - den ubetingede topscorer. Det viser undersøgelsen ”Danskerne i det byggede miljø” med al tydelighed.
Naboer er en af de største kilder til støjgener. Det er især beboere i etageejendomme, som oplever udfordringen med larmende naboer. Det er måske ikke så overraskende, da de ofte bor i langt mere kompakte ejendomme, hvor man bor lige op ad sine naboer.
Ud over at beboere i lejligheder bor tæt, bor mange i bygninger fra en tid, før der var fokus på lydisolering. Omkring en halv million lejligheder er fra før 1950, hvor man byggede etageadskillelser i træ. De lever langtfra op til de krav, der bliver stillet til lydisolering i dag.
Hvorvidt lyde fra de omkringliggende boliger er støj eller bare et lydtapet, er en meget subjektiv oplevelse. Og det er med til at gøre netop nabostøj til en svær størrelse at arbejde med, for generne kan ikke nødvendigvis gøres op i decibel. Blandt andet derfor er der heller ikke meget lovgivning på området at række ud efter, når lyd bliver til generende støj.
Vis hensyn til din nabo
- Skru lydstyrken på musikanlæg og tv ned på et rimeligt niveau, især sent om aftenen.
- Undgå at bruge vaskemaskine, tørretumbler og støvsuger sent om aftenen og om natten.
- Undlad at lave større gør det selv-arbejder, der involverer elværktøj og hamren, meget tidligt om morgenen og sent om aftenen.
- Lad være med at gå i fodtøj med hårde såler og høje hæle i boligen. Brug i stedet fodtøj med bløde såler, som ikke skaber trinstøj.
- Placér ikke bashøjtalere lige op ad væggen til naboerne.
- Tænk over, hvor du placerer støjende udstyr som motionsapparater, vaskemaskiner og klaverer, så svingninger i gulvet bliver minimeret.
Tidspunktet for lydudgydelserne spiller naturligvis en afgørende rolle. Det er lettere at bære over med violinundervisning kl. 4 om eftermiddagen end kl. 4 om natten. Men andre faktorer spiller også ind ifølge hvidbogen ”Nabostøj – en fælles udfordring”. Her fremgår det, at vi er mere tolerante over for de naboer, vi kender eller kan identificere os med. Vi bliver altså mindre generet af barnegråd inde fra naboen, hvis vi selv har børn.
Men netop børn giver anledning til mange konflikter. I Københavns største boligforening, fsb, var børn problemet i 47 procent af de sager, hvor der var behov for konfliktmægling mellem naboer på grund af støjgener. Formentlig fordi børn er mere impulsstyrede og har sværere ved at regulere adfærd end voksne. Begreber som ”adfærd” og ”hensyn” er nemlig afgørende i oplevelserne omkring nabostøj.
Det er ofte det hensynsløse i et smæk med døren eller den høje musik sent om aftenen, vi reagerer på, lige så meget som lyden i sig selv, konkluderer forskerne bag ”Nabostøj – en fælles udfordring”.
Nemme løsninger
Lær din nabo at kende, og tal sammen om, hvad der generer. Alle undersøgelser tyder på, at det er langt lettere at tage konflikterne i opløbet, hvis man har en løbende dialog med sin nabo.
Måske kan børnenes trampolin placeres et andet sted i haven. Overboen har muligvis ikke skænket det en tanke, at det kan høres nede hos dig, når hun fortravlet tripper gennem lejligheden på høje hæle. Det kan også være, højtaleren kan placeres på en væg, som ikke er skillevæg til en nabo.
Bor du i etageejendom, kan du tage lidt af brodden af henvendelsen ved at italesætte, at bygningen er dårligt lydisoleret, og at det derfor kan være nødvendigt at udvise lidt ekstra hensyn til naboerne.
Omfattende løsninger
Både gulve, vægge og døre kan bidrage til at mindske støj i etagebyggeri. Men det er omfattende løsninger, som ofte vil kræve tilladelse eller en fælles beslutning i ejendommen.
Kommer støjen fra opgangen, kan en lyddæmpende dør være løsningen. Nogle døre kan mindske lyd med helt op til 44 dB. Er det ikke muligt, kan lydisoleringen forbedres ved at montere gummilister i dørfalsen og langs fodtrinet.
En forsatsvæg ind til naboen eller til teenageværelset i parcelhuset kan være en ret enkel og effektiv måde at standse støjgener på. En forsatsvæg er en væg, som sættes 10-15 cm foran den eksisterende væg, uden at der er kontakt mellem de to vægge. Hulrummet fyldes efterfølgende med isolering. Ulempen er, at det er en meget pladskrævende løsning.
Støj mellem etager er den mest krævende udfordring, men også her findes der løsninger. Enten ved at montere et forsatsloft efter samme princip som forsatsvæggen eller ved at lægge særlige trindæmpende gulve. Endelig kan man i ejendomme med etageadskillelse af træ opnå bedre lydisolering ved at bygge etageadskillelsen helt om – en omfattende og dyr løsning, som kræver, at de eksisterende gulve fjernes.
2. Trafikstøj
Næsten hver fjerde oplever generende støj fra susende biler og gungrende tog. I undersøgelsen ”Danskerne i det byggede miljø” fra 2024 svarer 39,9 procent af dem med støjproblemer, at det er trafikken, der generer. Ca. halvanden millioner danskere fordelt i 724.000 boliger er udsat for støj fra biler og tog, som overstiger Miljøstyrelsens grænseværdi på 58 dB. Det svarer omtrent til hver fjerde, og det er den højeste andel i hele EU.
Der er god grund til at gøre noget ved støjen langs vejene. Støjgener kan nemlig føre til både søvnbesvær, forhøjet blodtryk og andre alvorlige sygdomme. Miljøstyrelsen vurderede i 2003, at 200-500 personer årligt dør for tidligt på grund af støjgener. Til sammenligning missede 154 livet i trafikken i 2022, viser Vejdirektoratets opgørelse.
Langt de fleste støjplagede boliger i Danmark skyldes støj fra vejene. Larmen fra vejene skyldes kun i mindre grad motorstøj; det er i langt højere grad støj fra dækkenes kontakt med vejbanen, som skaber problemer. Særligt ved høje hastigheder. Derfor arbejdes der også mange steder i landet på at mindske støjen ved hjælp af støjreducerende asfalt eller ved at nedsætte hastighedsbegrænsningen.
Der findes boliger plaget af støj over hele landet, men koncentrationen er størst omkring de største byer og langs motorvejene. Især hovedstadsområdet er hårdt ramt. Hele 23 procent af de boliger, der belastes med støj fra statslige veje, ligger på Københavns vestegn, mens kun 10 procent af alle landets boliger ligger i dette område.
Nemme løsninger
Eftersom trafikstøj er et samfundsproblem, er det svært at finde nemme løsninger, som den enkelte beboer selv kan gennemføre. Det er selvfølgelig oplagt at holde vinduer og døre lukkede mod støjen. Det er også en god idé at placere soveværelse og primære opholdsrum længst væk fra støjkilden, hvis det er muligt.
Omfattende løsninger
Lydisolering af selve boligen er en effektiv løsning mod støjgener. Den største effekt opnås som regel ved at lydtætne vinduerne. Nyere tolagsvinduer er i sig selv bedre til at holde støjen ude end ældre vinduer. Men man kan også købe særlige støjdæmpende vinduer, som kan begrænse støjen helt op til 50 dB.
En anden effektiv løsning er støjafskærmning rundt om grunden. For at være effektiv skal en støjskærm være helt tæt og helst med en vægt på 15-20 kg/m2, hvilket kan opnås med 25-mm træbeklædning. Bygger man en lydmur af mursten, vil effekten ikke være nævneværdigt bedre.
Hvis skærmen er et par meter høj og rigtigt udformet, kan den dæmpe støjen med op til 10 dB, hvilket opleves som en halvering. Vær opmærksom på, at det kan kræve særlig tilladelse at lave hegnet højere end 180 cm.
3. Støj fra beboere i egen bolig
Mange af de støjproblemer, vi oplever i boligen, stammer fra dem, vi bor sammen med. Det kan være ægtefællen, som kværner kaffe tidligt om morgenen, teenagerens yndlingsmusik eller de mindstes tegnefilm.
I takt med at vores boliger bliver åbnet mere op i store opholdsrum med højt til loftet, kan støj blive et problem, flere må forholde sig til i hjemmet. Nogle problemer kan løses med aftaler om mere hensynsfuld adfærd, men hjemmet kan også indrettes, så støjen mindskes.
Nemme løsninger
Mens hårde materialer som beton og glas reflekterer lyd, kan bløde materialer som tæpper, puder og gardiner være med til at absorbere lyd. Hvis støj er en udfordring i hjemmet, kan det derfor være en god idé at vælge flere bløde materialer i boligen.
Akustikbilleder kan også bidrage til at absorbere lyd. Det er billeder printet på et lydabsorberende materiale. Ofte skal billederne dog være ret store for at have en mærkbar effekt. Gerne 10-20 procent af gulvarealet i et rum med standardlofthøjde.
Stammer støjen primært fra børneværelset eller andre lokaler, der er adskilt med døre, kan lyden dæmpes ved at montere gummilister hele vejen rundt langs døren, så lyden ikke spredes til resten af huset.
Lyd, der spredes i boligen via vægge og gulve, stammer ofte fra musikanlæg, fjernsyn eller computere. Her kan problemet mindskes ved at anvende dæmpefødder, som placeres under højtalerne. De er lavet i blødt skum og bryder lyden, så den ikke forplanter sig i konstruktionerne.
Omfattende løsninger
Materialer på gulve, vægge og lofter kan have stor betydning for oplevelsen af støj i hjemmet. Problemer med støj kan til en vis grad afhjælpes ved at vælge bløde materialer fremfor hårde.
På gulvene kan linoleum, vinyl og kork bidrage til at absorbere lyd. Det samme gælder træ. Særligt hvis der er et trinlydsdæmpende lag under. Gulvtæpper kan også absorbere lyd, men er til gengæld svære at holde rene.
På vægge og lofter kan lydisolerende materialer dæmpe støj. Det kan være akustikplader lavet af gips eller træbeton med særlige overflader, som absorberer støj. Der findes også en særlig puds – akustikpuds – som kan have en dæmpende virkning på støj.
I forbindelse med større renoveringsarbejde kan decideret lydisolering også være en mulighed. Enten ved at fylde ekstra isolering ind i væggen eller ved at montere en forsatsvæg.
4. Støj fra hvidevarer
En larmende støvsuger kan give de fleste trang til at holde sig for ørerne, men også køleskabets diskrete brummen kan opleves enerverende. Vi har masser af hvidevarer i hjemmet, som hjælper med de daglige gøremål, men de er også kilde til en vis mængde støj.
En støvsuger udsender da også omkring 75 dB, hvilket er væsentligt mere end en lastbil i tomgang, mens et køleskab typisk brummer omkring 40 dB. Når køleskabet alligevel kan opleves som det mest generende, skyldes det, at brugssituationen er vidt forskellig. Støvsugeren larmer i en kort periode, mens køleskabet er en konstant brummen i køkkenet, som for mange også er et opholdsrum.
Støj fra hvidevarer er et langt større problem for lejere end for ejere. Hver femte støjplagede lejer angiver det som et problem, mens det samme kun gør sig gældende for hver tiende ejer.
Det har formentlig flere årsager. Først og fremmest fordi lejerne ofte bor mere kompakt og fx kan være nødt til at placere vaskemaskinen i køkkenet. Dernæst kan lejere i etagebyggeri også være generet af støj fra en centrifugerende vaskemaskine hos en nabo, og endelig er hvidevarer mange steder en del af lejekontrakten. Man har altså ikke nødvendigvis selv indflydelse på valg af hvidevarer i boligen.
Nemme løsninger
For at minimere støj fra hvidevarer som opvaskemaskiner og køleskabe er det vigtigt at placere dem korrekt. Sørg for, at de står helt i vater, og at der er luft hele vejen rundt om maskinen. Hvis maskinen læner sig op ad en væg, forstærkes støjen. Vibrationer fra vaskemaskiner og tørretumblere kan også forplante sig i gulvet. Særligt hvis der er tale om trægulve. For at mindske vibrationerne kan man lægge en særlig støjdæmpende gummimåtte under maskinen. Tjek også, at køleskabe og frysere har fri ventilation.
Vaskemaskiner og opvaskemaskiner støjer ofte også mere, hvis der er kalkaflejringer i maskinen, så afkalk med jævne mellemrum.
Omfattende løsninger
Udskiftning af støjende hvidevarer kan være en løsning, hvis støjen opleves som generende. Særligt, hvis der er tale om en ældre model.
Det kan under alle omstændigheder være en god idé at undersøge energimærket, når du investerer i nye hvidevarer. På energimærket kan du nemlig også aflæse produktets støjniveau. Gå efter så lav dB som muligt, og vær opmærksom på, at en stigning på 10 dB er en fordobling af støjen.
5. Støj fra ventilationsanlæg
Støj i hjemmet er mange ting og ikke nødvendigvis et spørgsmål om lydstyrke. Selv svage lyde kan virke generende, og især lejere, der ofte bor i etageejendomme, kan have problemer med lyden fra ventilationsanlæg.
I bygningsreglementet fra 2018 er det et krav, at støjen fra ventilationsanlæg ikke må overstige 30 dB, men selv det niveau kan opleves generende. Særligt, hvis der er tale om et soverum. Ifølge roligbolig.dk tyder erfaringer på, at man skal helt ned under 20 dB, for at lyden ikke opleves generende i et soverum. Mange boliger – særligt i etagebyggerier – har ældre ventilationsanlæg, som ikke nødvendigvis lever op til de nye krav.
Ventilationsanlæg er typisk årsag til to forskellige typer støj, som har vidt forskellige årsager og løsninger.
Det ene problem skyldes, at lyd kan vandre via ventilationskanalerne fra et rum til et andet, så samtalen i køkkenet kan følges i soveværelset. Det skyldes mangelfuld lyddæmpning i ventilationskanalerne.
Det andet problem beskrives typisk som en susen eller summen fra ventilationskanalen og vil i mange tilfælde skyldes forkert indstilling af ventilationsanlægget.
Lejlighedsbyggeri med flere lejligheder koblet på samme anlæg er særligt udsatte, fordi indstillinger i én lejlighed påvirker de øvrige lejligheder. Hvis én beboer justerer på ventilationen, kan det skabe ubalance i ventilationen i en hel opgang.
Nemme løsninger
Er problemet med ventilationsanlægget en svag summen, kan dæmpet musik måske fjerne fokus fra den generende susen, men grundlæggende er det vanskeligt at fjerne eller ændre støjen selv.
Omfattende løsninger
Korrekt indstilling af et ventilationsanlæg er en kompleks affære, som – uanset om der er tale om lejlighedsbyggeri eller parcelhus – bør udføres af en fagmand.
Er der tale om lyd, som vandrer mellem rummene, skyldes det formentlig, at der mangler lyddæmpere i ventilationsanlægget. Det vil næsten altid være nødvendigt at installere lyddæmpere før og efter ventilatoren og mellem rummene.
