Udbygningen af fjernvarmen går ikke helt, som håbet. Men de store fjernvarmerør – som her i Hofors fjernvarmetunnel – leverer stadig varme til mange danske boliger, og der kommer hele tiden flere til. Foto: Hofor
Da gaspriserne tog på himmelflugt i starten af 2022, kunne selvsamme gaskunder næsten ikke stille sig i kø hurtigt nok til fjernvarmen og udtrykke et ønske om, at gravemaskinerne gerne måtte se at komme i gang på deres villavej. Her to år senere er historien en anden. For selvom der siden krisen er blevet lagt kilometervis af fjernvarmerør ned landet over, og mange boliger er blevet koblet på fjernvarmenettet, så tegner fremtiden knap så lys.
Årsagen er simpelthen, at interessen er faldet markant i takt med, at gasprisen har fundet tilbage til et stabilt leje med lave priser. Og det gør, at tilslutningen til nye fjernvarmeprojekter ikke er så stor som tidligere. Faktisk er den i nogle områder så lav, at fjernvarmeprojekter må droppes, lyder det fra Rune Moesgaard, politisk chef i brancheorganisationen Dansk Fjernvarme. Her har de lavet en rundspørge hos de 354 fjernvarmeselskaber, der er medlemmer hos dem, for at få en status på fjernvarmeudrulningen.
– Der er en udfordring med de nye projekter, og der kan man mærke, at det er blevet væsentlig sværere at gennemføre nye projekter, efter gasprisen er kommet ned på før kriseniveau. Det går stadig godt med de projekter, hvor folk skulle tilmelde sig for 1-2 år siden. Og det er gasprisen, der er den altovervejende årsag til, at folk takker nej til fjernvarmen, forklarer Rune Moesgaard og uddyber, at det dog ikke kun er gasprisen, der afholder folk fra at skifte til fjernvarme.
– Det handler også om, at der er uklarhed omkring, hvorvidt vi skal af med gassen. Folk kender til biogas og mener, det er fint og grønt. Og det giver en udfordring for fjernvarmeprojekterne, når et projekt skal have 60-70 procents tilslutning, før det kan gennemføres, siger Rune Moesgaard.
122.000 venter på svar
Mens flere virker til at være blevet lunkne på fjernvarme i de områder, hvor gravemaskinerne er ved at starte gravearbejdet, sidder der også mange danskere, der slet ikke ved, om gravearbejdet kommer forbi deres matrikel.
En rapport fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Energistyrelsen viser, at 122.000 danske gaskunder stadig venter på svar på, hvorvidt fjernvarmen reelt kommer i deres område, selvom det er udlagt til fjernvarme.
– Det giver de udfordringer, at der er nogle områder, der ikke vil blive konverteret til fjernvarme, og det giver frustration. Vi er gået fra, at fjernvarmen ikke kunne komme hurtigt nok til, at der bliver skrinlagt projekter. For der må for alt i verden ikke komme dårlige projekter ud af det her, siger Rune Moesgaard.
Hos Energistyrelsen er de ikke bekymret over udviklingen på fjernvarmeudrulningen. De peger – ligesom Rune Moesgaard – på, at den lave gaspris kombineret med øgede anlægspriser har medført den mere afventende holdning blandt nogle borgere eller decideret manglende lyst til at tilslutte sig fjernvarmen.
– Fjernvarme og varmepumper skønnes fortsat at være grønne og privatøkonomisk billige alternativer for mange husholdninger, når gasfyret skal udskiftes. Det vurderes derfor, at disse husholdninger i vidt omfang selv vil konvertere, ligesom mange borgere allerede har valgt at konvertere deres gasfyr til fordel for fjernvarme og varmepumper, lyder svaret fra Energistyrelsen.
Nyt prisloft på fjernvarme
En af fjernvarmens udfordringer er, at prisen er meget forskellig alt efter, hvor man bor henne i landet. I 2023 varierede prisen fra ca. 8.000 til 39.000 kr. for en sammenlignelig bolig, og det forsøger politikerne nu at ændre ved at indføre et prisloft på fjernvarme.
– Vi er godt i gang med at sige farvel til sort gas til fordel for grøn varme i danske hjem. Hvis udrulningen af fjernvarme skal lykkes, må fjernvarme ikke blive meget dyrere end andre grønne varmeløsninger, og der skal være tillid til, at det lokale fjernvarmeselskab styres og ledes på bedste vis. Derfor styrker vi nu gennemsigtighed, ledelsesregler og tilsyn i fjernvarmesektoren, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i en pressemeddelelse.
I praksis betyder det, at Forsyningstilsynet årligt offentliggør en liste over de selskaber, der ligger over loftet, så forbrugeren får mulighed for at lave et pristjek på deres varmepris. Selskaber, der ligger over prisloftet, skal lave en plan for, hvordan de vil nedbringe priserne. Lykkes det ikke at nedbringe prisen, så den gennemsnitligt i tre år er under prisloftet, vil eventuelle forbrugerbindinger ikke længere være gældende, og forbrugeren kan vælge en anden varmeløsning.
