Aarhus vil hente fjernvarme flere hundrede meter under jorden

Når klimaets advarselslamper blinker på fuld kraft, skal der findes nye metoder til mange ting – og det gælder også opvarmningen af vores hjem. Her nytter det ikke at hive gas og olie op ad undergrunden i så stor stil, som vi har gjort tidligere. Men i stedet kan løsningen være at få varmen ud af vandbassiner op til tre kilometer under de danske hjem. 
 
Potentialet i det, der kaldes geotermi, har været kendt i årtier. Og herhjemme har der været geotermiske anlæg i drift siden 1984. Men i stor skala har geotermi ikke fået sit gennembrud – før nu. For i Aarhus har de gang i boringer flere steder i byen, der viser, at der er gode muligheder for at suge ”gratis” varme op fra undergrunden. Og det er næppe det eneste sted, vi kommer til at se boringer efter grøn varme, lyder det fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, også kendt som Geus.  
 
– Jeg tror godt, man kan sige, at vi står foran en ny æra inden for geotermi, siger Anders Mathiesen, Seniorrådgiver i afdeling for Geofysik og Sedimentære Bassiner hos Geus. 

Geotermi går i al sin enkelthed ud på at bore ned i undergrunden og ramme nogle af de bassiner med varmt vand, der findes flere steder under Danmarks overflade.  

Jordens indre kerne er flere tusinde grader varm, men allerede nogle hundrede meter under jordens overflade kan der findes varmt vand, som kan vise sig at være en gave for den danske energiproduktion. Her er vandets temperatur på 70 til 130 grader, hvilket gør det muligt at føre vandet op til jordens overflade og udnytte vandets temperatur til at varme fjernvarmevandet op. 

Gemt i anonym bygning

• 7 lokationer med i alt 17 brønde. 
• Får en samlet kapacitet på 110 MW, hvilket svarer til 20 procent af byens fjernvarmebehov. 
• Hele anlægget er færdig i 2029 og har en forventet drift på 30 år. 
• Forventes at reducere de årlige CO2-emissioner med 165.000 tons. 

Kilde: Innargi

Og det er smart – men besværligt og endnu uprøvet i stor skala her i Danmark. Firmaet Innargi har sammen med det aarhusianske fjernvarmeselskab, Kredsløb, taget hul på et pilotprojekt, hvor målet er at levere den første fjernvarme produceret på geotermi i 2025. Faktisk er projektet det største af sin art i EU netop nu. 

Et besøg på Innargis første prøveboring på Aarhus Havn viser, at det ikke kræver hverken masser af plads, høje skorstene eller udsætter beboerne for kæmpemæssige gener. Faktisk kræver det ifølge Innargi kun plads svarende til en fodboldbane i byggeperioden, og når anlægget er i drift, fylder det ikke mere end et straffesparksfelt. Og firmaet har også været opmærksomme på at informere beboerne tættest på prøveboringerne om, hvilke gener de kunne forvente i bore- og byggeprocessen, netop fordi det er de første af sin slags her i landet.

Helt konkret borer man oppe på landjorden to huller ned i jorden med 5-10 meters afstand. Det ene rør bruges til at hive varmt vand op af, og det andet er til at sende vandet retur til undergrunden, når det har varmet fjernvarmevandet op. Nogle hundrede meter under jorden, begynder boret at bore skråt nedad – i en form for et omvendt Y. For enderne af spidserne i Y’et, som her langt under jorden er ca. 800 meter fra hinanden, etablerer man to brønde, hvor den ene skal hente vandet op til overfladen, mens den anden brønds opgave bliver at levere vandet tilbage til det underjordiske reservoir, efter det har afgivet sin varme til fjernvarmevandet.
 
Oppe på landjorden står en stor varmeveksler, hvis opgave er overføre varmen fra undergrundens vand til fjernvarmevandet. Alt sammen gemt i en anonym, kontorlignende bygning – altså er der ingen syn af store skorstene eller andre ting, der kan være til gene for omgivelserne.

Indtil nu har de lavet prøveboringer to forskellige steder i Aarhus. I alt er det planen, at der på syv lokationer rundt om i byen skal laves boringer, der kan forsyne byen med op til 20 procent af det varmebehov, der er på fjernvarmen.

– Vi glæder os over, at vores arbejde med at anlægge testbrønde er forløbet som planlagt. Nu står vi med et færdigt brøndpar i Skejby, og allerede i denne uge starter arbejdet på vores første varmeanlæg, der skal overføre den geotermiske varme til Kredsløbs fjernvarmenet ved hjælp af varmevekslere og varmepumper, fortalte Lars Heineke, Projektdirektør hos Innargi, i en pressemeddelelse.

Aarhus er på en mission

Fjernvarmen i Aarhus har målet om at være klimaneutralt i 2030. Det er i den forbindelse, at det store geotermiprojekt er sat i gang, og hvor det altså skal stå for at levere en femtedel af den varme, de knap 300.000 fjernvarmekunder i Aarhus skal have. 

– Vi har et klart mål om at vinke farvel til træpillerne i Aarhus, og det er altafgørende, at vi med hastige skridt får gjort planerne til virkelighed. Derfor er det til stor begejstring, at de første boreresultater viser lovende takter, så der allerede næste år kan leveres grøn varme til aarhusianerne. Vi er nu for alvor på vej i den store omstilling til fremtidens grønne fjernvarme i Aarhus. Med geotermi tager vi vigtige skridt for at nedbringe byens og borgernes klimaaftryk og dermed skabe en bedre og mere ren by, siger Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus.

Flere boringer på vej

Det er ikke kun i Aarhus, at geotermi er en mulighed. Faktisk er der generelt gode muligheder for at ramme de varme sandstenslag, der findes i en dybde på mellem 300 meter og 3 kilometer under jordens overflade, lyder det fra Anders Mathiesen. 

Han forklarer, at der i den danske undergrund findes to bassiner – det danske bassin og det nordtyske bassin – som begge har potentiale til at levere geotermisk varme. Men det handler om at finde de bedste områder i undergrunden som matcher med efterspørgslen af varme i byerne oppe på landoverfladen. 

– Man må gå ud fra, at hvis det er en succes i Aarhus, vil Innargi forsøge i København, hvor der er høj befolkningstæthed og et fjernvarmenet, der kan aftage varmen, siger Anders Mathiesen. 

Innargi er ikke kun beskæftiget med boringerne i Aarhus, da firmaet også har indgået en aftale med Berlin om at undersøge mulighederne for geotermi. Også i Danmark er de travlt optaget med at kigge nærmere på undergrunden under Hørsholm, København, Horsens og Skanderborg med henblik på at udnytte geotermi i områderne. Og generelt spår Anders Mathiesen, at vi kommer til at se flere danske kommuner gå på jagt efter varmt vand i undergrunden. 

– Der er en stigende interesse for større kendskab til opbygningen af undergrunden, så vi kan blive klogere på geotermi og få flere anlæg, der kan køre stabilt. Det er jeg helt sikker på, der kommer mere fokus på de næste år, siger Anders Mathiesen og fortsætter: 

– Tidligere har vi ofte kun haft én ældre brønd at blive klogere på. Med flere nye boringer omkring Aarhus har vi nu flere tætliggende punkter i undergrunden, og dette giver et vidensspring indenfor udnyttelsen af geotermi.

Ingen bekymring

De geotermiske anlæg kræver arbejde i undergrunden, som der indtil for nylig har været meget begrænset erfaring med, kan måske give anledning til bekymring hos nogle. Ifølge Anders Mathiesen fra Geus kræver det anlæggelsen af de geotermiske anlæg et godt kendskab til undergrunden, og hvad man borer ned igennem, men der er ifølge ham ikke noget at være bange for. 

– Man skal derfor være meget opmærksom i borefasen, så man ikke forstyrrer eller ødelægger grundvandsmagasinet. Og det kan man sagtens styre i dag, siger Anders Mathiesen. 

I Aarhus har boringerne indtil nu været en succes, og allerede fra 2025 vil de første dråber være opvarmet fra undergrunden. I 2029 vil de syv geotermiske boringer indgå som en vital del af varmeforsyningen i Danmarks næststørste by.

Thisted: Har et geotermisk anlæg, der er koblet sammen med byens kraftvarmeanlæg og kan producere, hvad der svarer til ca. 2.000 husstandes årlige varmeforbrug. Har været i drift siden 1984. 

Amager: Anlægget er placeret i tilknytning til Amagerværket. Den årlige varmeproduktion dækker forbruget i knap 4.600 husstande. Har været i drift siden 2005. 

Kilde: Energistyrelsen