Spørg Bolius
Er høje paneler brandmæssigt forsvarlige?
Hej Bolius.
Jeg har opsat 6 mm mdf på nogle entrévægge og dernæst trælister, således at jeg nu har smukke høje paneler. Jeg har læst at man ikke må opsætte dem på ydervægge. Det er de heller ikke.
Jeg bliver dog i tvivl ifht Dansk Brandteknisk Instituts guidelines til materiale man opsætter på vægge.
Jeg bor i etageejendom med boliger til og med 5. sal. Er mine paneler ulovlige? De måler ca. 88 cm i højden. Skulle jeg i stedet have undladt mdf og blot opsat listerne?
Kan I evt. henvise til lovgivning hvori det fremgår om dette er ulovligt eller fuldt lovligt? Mange opsætter jo høje paneler i dag. Det er nærmest eksploderet.
På forhånd tak - Kathrine
Kære Kathrine
Der findes desværre ikke noget simpelt svar på dette. Der er ikke en tilgængelig tabel, man kan slå op i, og finde ud af hvilke materiale-sammensætninger som eksempel godkendes som "pynt" på indvendige vægge (udover EU's kommisionsbeslutninger)
Svaret skal derfor søges i Bygningsreglementets præ-accepterede løsninger for etageboligbyggeri.
Heri anføres det (kap 4.2.9), at overflader på væg eller loft bør udføres mindst som beklædning klasse K1 10 / B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. For disse overflader accepteres det, at højst 20 % af væg- og loftoverfladerne i et rum udføres mindst som beklædning klasse K1 10 / D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]. Derudover præciseres;
"Indvendig komplettering, som eksempelvis fast monteret listeværk, akustikregulering, forsatsvægge og tilsvarende samt grønne vægge, må monteres uden på de indvendige overflader, hvis kompletteringen er udført af materialer med samme brandtekniske egenskaber som den bagvedliggende beklædning. Uden på beklædning, der er udført som mindst klasse K1 10 / B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], kan der opsættes komplettering af mindst materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale]. Opsætning af komplettering kan ske under forudsætning af, at den aktuelle anvendelse og indbygning er i overensstemmelse med det anvendte materiales klassifikations- og anvendelsesområde. Listeværk, akustikregulering, forsatsvægge, grønne vægge og tilsvarende, der monteres uden på de indvendige overflader, skal monteres uden at der opstår hulrum mellem væggen og den monterede komplettering, med mindre det er i overensstemmelse med forudsætningerne for den aktuelle kompletterings klassifikation."
Det er lidt svært at forstå, og jeg har rådført mig med Brandrådgiver Mikkel Thorsdal som udtaler, at når man kigger på brandkrav, så er de generelt udformet efter erfaringer for historiske brande, og defineret efter tradition og byggeteknik, og hvad der har bidraget til en særlig brandfare historisk set. Derved er der flere elementer i indvendig beklædning som ikke reguleres, eksempelvis fodpaneler, stuk, gerigter, lysningspaneler, tapeter o.lign. Simpelthen fordi de har så lav brandværdi at de ikke frigiver tilstrækkelig energi til rummet til at kunne bidrage aktivt til en brand. De har dermed mindre betydning for brandcellens integritet, da de kun dækker små områder, og ikke i samme grad bidrager til spredning af flammer på overflader.
Byggematerialer, der anvendes på indvendige overflader, klassificeres ud fra disse 2 egenskaber;
- brandbeskyttelsesevne (evne til at beskytte bagvedliggende materialer)
- reaktion på brand (hvordan de bidrager til en brand)
Der findes de gamle danske brandbetegnelser (klasse 1, klasse 2, klasse A, klasse B), og så findes der de nye europæiske klassifikationer som er et kombinationskrav opdelt i 2 dele - før og efter skråstregen. Den første del er brandbeskyttelsesevnen K1 10. Tallet 10 betyder, at det underliggende materiale er beskyttet i 10 minutter. Efter skråstregen angives en byggevares reaktion på brand herunder primærklassen (A1, A2, B, C, D, E, F) og tillægsklasse for røg(s) og brændende dråber (d).
Eksempler på de gamle danske brandklasser er:
- Klasse A beklædning er ex. gennembrandimprægneret træ, fibercementplader og gipsplader.
- Klasse 1 beklædning er ex. 9 mm. gipsplade, rør og kalkpuds (12 mm) eller 9 mm. brandimprægneret krydsfinér
- Klasse 2 beklædning er ex. 9 mm. spånplade eller træfiberplade med en densitet på mindst 600 kg/m3 (som MDF) eller 9 mm. krydsfinér med densitet på mindst 500 kg/m3.
Dog er det mere retvisende at anvende de nye europæiske klasser, som også de fleste materialer angives ud fra.
MDF plader i tykkelse fra 6 mm til 30 mm har samme brandklasse = D-s2,d0 ved en densitet på 600-900 kg/m3. (jf. kommisionsbeslutningerne)
Brandhæmmende MDF plader på mindst 12 mm overholder brandkravet B-s1,d0
Af BR18's præaccepterede løsninger må udledes, at der kan opsættes "pynt"/komplettering af materiale som mindst D-s2,d2 i op til 20 % af rummets samlede væg og loftoverflade. Hvis det kommer over 20 % skal det opfylde klasse K1 10 / B-s1,d0 [klasse 1 beklædning].
- D-s2,d2 defineres som: Begrænset antændeligt - Acceptabelt varmeafgivende - Acceptabelt røgudviklende.
- B-s1,d0 defineres som: Begrænset antændeligt - Begrænset flammespredende - Begrænset varmeafgivende - Begrænset røgudviklende - og som ikke afgiver brændende dråber/partikler.
I dit tilfælde er anvendt 6 mm MDF plade som overholder kravet D-s2,d2 (hvis densiteten er tilstrækkelig og der ikke er bagvedliggende hulrum). Derved må pladerne/panelerne max. udgøre 20% af den samlede væg- og loftoverflade i rummet.
Jeg anbefaler, at du tjekker med produktets tekniske datablade for at undersøge hvilken præcis brandklassifikation/densitet dine materialer har.
Held og lykke
Se også:
Med venlig hilsen
Christina Schjervig
Fagekspert
Fagekspert, bygningskonstruktør og byggesagkyndig
