Boligminister Kaare Dybvad bor i København, men vil hellere bo i provinsen. Foto: Per Morten Abrahamsen
Boligminister Kaare Dybvad, der i starten af 2020 bor i lejlighed på Christianshavn, midt i Hovedstaden – sammen med sin kone og to små sønner – har det som de fleste andre, når familien vokser. Så vil flertallet helst bo i et hus med have et eller andet sted i landet i en mindre by. Det viser en undersøgelse, som Videncentret Bolius står bag.
Kaare Dybvad er ikke overrasket over undersøgelsen. Han indrømmer gerne, at ønsket om at bo i hus med egen have, hvor børnene kan vokse op, også er en drøm for ham.
– Jeg tror de fleste børnefamilier helst vil bo i hus med have. Problemet er, at der hvor folks arbejde findes, er der ikke så mange parcelhuse og villaer. Og dem der findes, er meget dyre for familierne at anskaffe.
– Selv vil jeg gerne flytte tilbage til provinsen, når jeg ikke er minister længere.
Min far sagde altid, at man ikke kan have børn i København. Det var noget farligt noget – det duede ikke.
Boligminister: Parcelhuse er attraktive
Jeg er meget glad for de villaer fra 1920’erne og 1930’erne, som der er mange af i provinsbyer som fx Roskilde.
– Jeg talte engang med Ringsteds borgmester om, hvad det var der fik folk til at flytte til hans by. Hans svar var, at folk skulle kunne gå ud om aftenen og rundt om huset og sige: Det her er mit hus! Derfor byggede man kun parcelhuse i Ringsted. Selvfølgelig er der familier, som helst vil have noget andet. Men for tilflyttere til de danske købsstæder er parcelhuset det mest attraktive.
Kan man få børn i København?
– Min far sagde altid, at man ikke kan have børn i København. Det var noget farligt noget – det duede ikke. Der var for mange narkomaner og for få fodboldbaner derinde. Derfor var jeg sgu også lidt nervøs, da jeg flyttede til København med mine to børn, griner Kaare Dybvad.
– Men min far havde ikke ret – man kan godt bo med børn i København. For det første lever man på en helt anden måde i København, end man gjorde for 30 år siden. Der er en masse muligheder for børnefamilier i København. Men der mangler også noget. Noget af det som min far sagde var, er at forskellen mellem København og provinsen kan måles i den lokale fodboldklub. Jeg kender en træner i Christianshavns fodboldklub. Han siger, at de meget gerne vil starte nye hold op for både drenge og piger i boldklubben, men der skal jo ligesom også være nogle voksne, der melder sig som frivillige. I Vipperød syd for Holbæk, der hvor jeg kommer fra, ville det ikke være noget problem af finde trænere, siger Kaare Dybvad.
Selvfølgelig er der familier, som helst vil have noget andet. Men for tilflyttere til de danske købsstæder er parcelhuset det mest attraktive.
Parcelhuset er vores kultur
Det har tit slået boligministeren, hvor unik en konstruktion de danske parcelhuse og villabebyggelser er.
– Når jeg kommer rundt i verden, er der er ingen andre steder, hvor man ser så mange mennesker bo på en 700 kvadratmeter grund, i et hus i gule mursten og med 30 graders hældning på taget. I en bolig, hvor der er fem værelser og to badeværelser. Det ser man ikke andre steder i verden. Det er blevet en del af vores kultur.
Parcelhuset i provinsen er stadig populært
– Fra statens side støttede man også parcelhuset i årtier. Dengang renten var høj, gav det enorme økonomiske fordele til husejerne at rentefradraget var så højt, påpeger ministeren.
Men også i dag, hvor renten er lav, er parcelhuset enormt populært. Mange steder i provinsen er det billigere at bo i eget hus end i lejet bolig.
– Min søster bor i Skødstrup nord for Århus. Hver gang jeg kommer i det område, er der bygget et nyt parcelhuskvarter. De nye parcelhuskvarterer skyder jo op overalt i landet. Den økonomiske vækst man har i Østjylland er blandt andet drevet af, at der bliver udstykket en masse parcelhusområde - lige fra Trekantsområdet helt op til nord for Århus, siger Kaare Dybvad.
