Der er altid tale om en individuel vurdering, når banker og realkreditinstitutter afgør, hvor stort et rådighedsbeløb en kunde skal have om måneden. Foto. Claus Bech
Hvad du kan købe bolig for er afhængig af, hvor meget du har opsparet, og hvor meget du kan låne i banken. Hvor meget du kan låne i banken, afhænger af primært af din husstandsindkomst.
Når banken eller realkreditinstituttet skal vurdere, hvor meget du må låne, ser de både på din indkomst i nutid og fremtid, din gæld, dine udgifter og din opsparing.
Lån til huskøb består typisk af 80 procent realkreditlån og 15-17 procent banklån. De resterende fem procent af købesummen skal du have sparet op i forvejen.
Beregn, hvor meget du kan låne til boligkøb
Med beregneren nedenfor kan du få en fornemmelse af, hvor meget du maksimalt kan købe ejerbolig for.
Beregneren kan benyttes i forbindelse med køb af ejerbolig, mens der gælder andre låneregler for fx andelsboliger.
Før du bruger beregneren, skal du være opmærksom på, at udbetalingen mindst skal udgøre 5 pct. af købesummen. Du kan justere størrelsen af din udbetaling, så den udgør mindst 5 pct.
Normalt må husstandens samlede bruttogæld ikke overstige 4 gange husstandsindkomsten. I de to storbyområder er der dog en tendens til, at gældsfaktoren kommer op over fire.
Er du over 60 år, skal du være opmærksom på, at realkredit-selskaberne ikke vil gå med til en gældsfaktor meget over 2, selvom din økonomi er stærk.
Beregneren forudsætter, at du ikke har nævneværdig opsparing ud over penge til den nødvendige udbetaling.
Hvor stort et rådighedsbeløb skal du have?
Der er altid tale om en individuel vurdering, når banker og realkreditinstitutter afgør, hvor stort et rådighedsbeløb en kunde skal have om måneden.
Her kan du se de rådighedsbeløb, som Finanstilsynet sammen med Forbrugerombudsmanden henviser til og som kan benytttes som pejlemærke for bankerne. Satserne er gældende for 2023
- Enlige: 7.010 kr.
- Ægtefæller: 7.010 + 4.880 kr. = 11.890 kr.
- Barn 0-2 år: 1.910 kr.
- Barn 2-7 år: 2.460 kr.
- Barn 7-18 år: 3.530 kr.
Rådighedsbeløb sikrer luft i økonomien
Finanstilsynet hverken anbefaler eller kræver noget specifikt rådighedsbeløb i forbindelse med en kreditvurdering af den enkelte kunde.
Sammen med Forbrugerombudsmanden har Finanstilsynet imikdlertid udarbejdet en vejledning til bankernes kreditvurdering.
I vejledningen henvises der til en række satser i Gældsbekendtgørelsen, som kan tjene som pejlemærke for bankens kreditvurdering og størrelsen af rådighedsbeløbet.
Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage til forbrug, når alle dine faste udgifter er betalt. Faste udgifter omfatter udgifter, der skal betales fast hver måned som fx:
- Boliglån
- Ejendomsskatter og forsikringer
- El, varme, vand og renovation
- Afdrag på bilen
- Institutionsplads
- Licens, internet og telefon.
Jørgen Munksgaard Rasmussen fra Videncentret Bolius svarer på 5 spørgsmål om rådighedsbeløbet.
En husstand med en samlet indkomst før skat på eksempelvis 750.000 kr. kan dermed låne op 2.625.000 kr., hvis husstanden ikke har anden gæld. Dette forudsætter en gældsfaktor på 3,5. Ønsker man at låne i København eller Aarhus, kan lånegrænsen muligvis presses noget op over 3 mio. kr.
Finanstilsynet understreger nemlig, at gældsfaktoren kan være højere, ”hvis kunden har et for kunden højt rådighedsbeløb og en robust formue fx i form af friværdi i ejendommen”.
Salg af ejerbolig giver ekstra udbetaling
Hvis du ejer en bolig og sælger den for mere, end du har lån i boligen for, kan du bruge fortjenesten til en højere udbetaling (husk også de udgifter, der er forbundet med salg og køb af en bolig). Det giver dig mulighed for at købe en dyrere bolig eller sidde for en relativ lav ydelse i den nye bolig.
I bedste fald har du mulighed for at droppe det dyrere banklån, hvis du kan levere en udbetaling på 20 procent af den nye boligs pris.
Eksempel: Peter og Anne bor i en toværelses lejlighed i Odense, som bliver solgt for 1.400.000 kr. Parret købte lejligheden i starten af 2016 for 1.000.000 kr. og fik den finansieret med et fastforrentet 2 procents lån.
Efter betaling af udgifter til ejendomsmægler og bank, er der et provenu på små 500.000 kr. fra salget af lejligheden.
Med 500.000 kr. ”på bogen” er parret godt rustet til at byde ind på parcelhusmarkedet i Odense. Med en husstandsindkomst på 750.000 kr. burde parret kunne blive godkendt til køb af villa til cirka 3,1 mio. kr. Samtidig kan parret med en stor udbetaling undgå størstedelen af det dyre banklån til restfinansieringen.
Førstegangskøber: Sæt dig ikke for hårdt
For ikke at havne i håbløst gældsslaveri med vandgrød på menuen hver dag, er det en god idé på forhånd at tjekke dit eksisterende rådighedsbeløb ud.
Hvis I aktuelt har et rådighedsbeløb på 15.000 kr. om måneden og bruger alle pengene hver måned, er det måske ikke realistisk at skrue sig ned på de 8.500 kr. månedligt, som er det mindste rådighedsbeløb for et par ifølge Finanstilsynets vejledning.
Overvej også din økonomiske situation, hvis en af jer skulle blive ledige i en periode. Enhver sund økonomi bør have en buffer, der kan afbøde perioder med en lav indtjening eller uventet høje udgifter.
