Små badeværelser, smalle døre og vinduer, der er svære at åbne. Det er ikke sikkert, at du tænker over det, men hvis du selv eller en af dine nærmeste har et bevægelseshandicap, kan du sikkert nikke genkendende til, at mange huse og lejligheder ikke er bygget med blik for, at de skal være nemme at opholde sig i for alle.
En lille højdeforskel op til hoveddøren og et enkelt trin kan volde problemer, hvis man er gangbesværet. Forsøg at etablere niveaufri adgang til boligen. Alternativt kan greb eller gelænder øge sikkerheden.
For eksempel kan det være en udfordring overhovedet at komme ind i bygningen, fordi der er trapper op til hoveddøren – og når man først er inde, er boligen måske bygget med niveauforskelle og i forskudte planer.
– Boligens design er vigtigt for os alle sammen, men det er nok endnu vigtigere for mennesker, der lever med en funktionsnedsættelse, fordi man har nogle behov, der skal imødekommes, så man kan leve et trygt og godt liv, siger Camilla Ryhl, der er ph.d. og forskningsdirektør i Bevica Fonden og igennem mange år har forsket i, hvordan vi kan gøre vores bygninger mere inkluderende.
– For nogle mennesker betyder deres funktionsnedsættelse også, at de bruger ekstra meget tid i hjemmet, hvilket sætter endnu en streg under, hvor vigtigt det er at have et hjem, hvor man ikke skal bruge en masse energi på at gå i bad eller regne ud, hvordan man laver aftensmad.
Umulige badeværelser
For Malene Kappen Krüger, der har sklerose og bruger en manuel kørestol, bliver det bl.a. tydeligt, at mange boliger ikke er nemme at opholde sig i, når hun besøger venner og familie.
– Der er nogle, jeg slet ikke kan besøge, fordi jeg har svært ved at komme ind i deres hus. Hvis bare der er to trin op til døren, kan jeg ikke selv komme ind, fortæller hun.
Plads og støtte er essentielt på et handicapvenligt badeværelse. Men det behøver ikke ligne et rum på en institution eller et hospital.
Badeværelser kan også være nærmest umulige at benytte. Både fordi de kan være svære at komme ind i, men også fordi der ikke er noget at støtte sig til.
– Det er helt klart mest afslappende at være et sted, hvor man er sikker på, at man kan komme på badeværelset og ikke pludselig bliver nødt til at tage hjem.
Derfor bliver det nogle gange en løsning at mødes med venner og familie på en café i byen.
– Det kræver dog også en del planlægning, da det langtfra er alle steder, der har handicapfaciliteter. Vi har rejst meget gennem årene og har været meget glade for USA, hvor tilgængelighed er en selvfølge på en helt anden måde. Selv hvis man stod langt væk et øde sted i en nationalpark, hvor der var et enkelt toilet, så kunne man næsten være sikker på, at det var et handicaptoilet, siger Malene Kappen Krüger.
Gamle huse og lejligheder
Hvis vi kigger historisk på det, er vores boliger løbende blevet nemmere at opholde sig i; vi bygger større, og der bliver stillet flere krav til nybyggeri. Første gang tilgængelighed blev nævnt i bygningsreglementet, var i 1972 – og i 1995 blev kravene strammet, så døre og gangarealer i nye bygninger skulle have en bestemt bredde. Siden da er der blevet lavet forskellige justeringer, fx skal nye bygninger på over tre etager have en såkaldt type-2-elevator, dvs. en elevator med plads til en kørestol.
– Selvom der er sket meget de seneste år, er der en udfordring i, at størstedelen af vores boligmasse allerede er bygget. Der er mange gamle huse og lejligheder, og de bliver ikke nødvendigvis gjort mere tilgængelige, når de renoveres, siger Tine R. Sode, der er fagekspert hos Videncentret Bolius.
Det er kun, hvis ens renoveringsprojekt kræver en byggetilladelse, at man skal gøre boligen mere tilgængelig – og det er relativt få renoveringsprojekter, hvor der bliver stillet krav om det. Typisk vil det være i større projekter, hvor man fx inddrager loftet eller laver en tilbygning.
– Hvis du alligevel skal i gang med at renovere, behøver det ikke nødvendigvis koste ekstra eller være mere besværligt at tænke tilgængelighed ind – og det er grundlæggende en god idé at gøre. Både fordi det betyder, at du nemmere kan have gæster på besøg med handicap, men også fordi det kan betyde, at der er større sandsynlighed for, at du selv kan blive længere i din bolig, siger Tine R. Sode.
Svært at finde en bolig
Der bliver heller ikke stillet lige så mange krav om tilgængelighed til private boliger, som der fx gør til skoler og kontorbygninger, siger Camilla Ryhl.
– Vi betragter overordnet boligen som privat eje, og derfor regulerer vi ikke så hårdt her, som vi gør mange andre steder, siger hun og peger på, at vi også nogle gange har en lidt stereotyp forestilling om, hvem vi bygger til.
Der er nogle, jeg slet ikke kan besøge, fordi jeg har svært ved at komme ind i deres hus.
For eksempel bliver der ikke nødvendigvis tænkt over, at personerne i en husstand kan have forskellige behov.
– Når der bygges, er der en tendens til at tænke i ”boliger”, som er til mennesker uden et handicap, og ”tilgængelige boliger”, som er til mennesker med et handicap. Men måske er det kun datteren i familien, der er synshæmmet, eller kun faren, der sidder i kørestol.
Det kan gøre det svært at finde en bolig, der matcher ens behov.
– Det, jeg hører fra folk, er, at der kan være langt imellem boliger, som tilgodeser mennesker med funktionsnedsættelser. Nogle finder et hjem, de godt kan lide, og så justerer de selv, hvis de har muligheden, men det er ikke alle, der har den mulighed.
Design for alle
Et sted, der er oplagt at hente inspiration, hvis man vil tilpasse sin bolig eller bygge nyt, er i begrebet ”universelt design”. Tilgangen blev udviklet af den amerikanske arkitekt og kørestolsbruger Ron Mace i 1990’erne og handler grundlæggende om, hvordan vi kan designe boliger, der passer til os alle sammen.
Den lave køkkenvask er velegnet til brug, hvis man benytter en kørestol.
– I stedet for at designe til handicappede og ikkehandicappede, er der fokus på, at vi er forskellige og har forskellige evner og behov igennem livet. Selvom en løsning er nødvendig for nogle, kan den skabe værdi for alle andre, siger Camilla Ryhl.
For eksempel er en stueetage med niveaufri adgang og et stort toilet nødvendigt, hvis du har et bevægelseshandicap, men det kan også være rart, hvis du har brækket benet på skiferien, eller hvis du vil invitere venner og familie på besøg, der er dårligt gående.
– Et køkken, hvor der er tænkt i forskellige arbejdshøjder, kan også være en fordel i mange situationer, både hvis du har børn med i køkkenet, hvis du gerne vil sidde ned og hakke grøntsager, eller hvis du sidder i kørestol.
Hvad er universelt design?
- Universelt design er en tilgang til design og arkitektur, der gør op med idéen om, at vi skal lave særskilte løsninger til mennesker med særlige behov. I stedet skal vi lave løsninger, der passer til så mange som muligt. Vi er alle sammen forskellige og oplever skiftende behov og krav til omgivelserne i løbet af vores liv – og det skal vores bygninger afspejle.
- Universelt design blev oprindeligt formuleret i 1990’erne af den amerikanske arkitekt og kørestolsbruger Ron Mace som en modreaktion på, at han ofte så, at løsninger, der skulle hjælpe mennesker med handicap, blev en slags påklistrede løsninger, der blev tilføjet sidst i byggeriet – eller som kom til at udstille mennesker frem for at inkludere.
- I 2006 blev universelt design skrevet ind i FN’s handicapkonvention, hvilket betød, at tilgangen i langt højere grad blev introduceret i en dansk kontekst.
Kilde: Universaldesignhub.dk
Den langtidsholdbare bolig
I Danmark er Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup et af de kendte eksempler på universelt design. Bygningen er blandt andet bygget med syv forskellige toiletter, som passer til forskellige behov hos mennesker, fx er der både toiletter til kørestolsbrugere med gelænder til højre side og toiletter med gelænder til venstre side, da der er forskel på, hvordan man som kørestolsbruger nemmest kan komme over på toilettet.
Selvom det nok er de færreste private boliger, hvor det giver mening at bygge syv forskellige toiletter, er der stadig læring at hente i principperne bag.
– Når man bygger om eller til, kan universelt design være en guideline, så boligen bliver mere langtidsholdbar. Der er ikke en facitliste på 10 ting, man kan gøre i sin bolig, og så er det universelt design.
En lille højdeforskel op til hoveddøren og et enkelt trin kan volde problemer, hvis man er gangbesværet. Tænk derfor i niveaufri adgang til boligen, hvis det er muligt. Alternativt kan etablering af greb eller gelænder sikre bedre tilgængelighed.
Men det er en måde at tænke boligen på, som også åbner op for, hvordan vi bygger fremtidssikre hjem, der kan rumme forskellige behov – også det næste skridt i livet og de næste købere, forklarer Camilla Ryhl.
Hvis man står over for en større ombygning, kan man fx overveje, om man kan bygge om, så man har soveværelse og toilet i stueetagen, så man ikke nødvendigvis skal bevæge sig op på første sal, hvis man på et tidspunkt ikke kan gå på trapper.
– Og hvis man alligevel er i gang med badeværelset, kan man overveje, om det vil give mening at lave brusearealet lidt større. På den måde kan man både have et barn med i bad, men også en hjælper, hvis man en dag får brug for det. Man kan også tænke en indbygget bænk ind i brusenichen, så man både kan stå og sidde ned, uden at man behøver at hente en af havestolene af plastik, siger hun.
– Hvis man bygger nyt, kan man bygge en skakt mellem stuen og førstesalen, som kan bruges som skab på begge etager. På den måde kan man gøre plads til, at der på sigt kan blive etableret en lift i ens hjem, hvis man får brug for det, siger hun.
For eksempel bliver der ikke nødvendigvis tænkt over, at personerne i en husstand kan have forskellige behov.
– Når der bygges, er der en tendens til at tænke i ”boliger”, som er til mennesker uden et handicap, og ”tilgængelige boliger”, som er til mennesker med et handicap. Men måske er det kun datteren i familien, der er synshæmmet, eller kun faren, der sidder i kørestol.
Det kan gøre det svært at finde en bolig, der matcher ens behov.
– Det, jeg hører fra folk, er, at der kan være langt imellem boliger, som tilgodeser mennesker med funktionsnedsættelser. Nogle finder et hjem, de godt kan lide, og så justerer de selv, hvis de har muligheden, men det er ikke alle, der har den mulighed.
Glem ikke de bærende vægge
Hvis du vil tilpasse dit hus, så det bliver nemmere at opholde sig i, kan du som hovedregel bygge om, som du vil, så længe du overholder kravene i bygningsreglementet – ligesom i ethvert andet byggeprojekt.
– I en etagebolig skal du selvfølgelig have enten ejerforeningen, andelsforening eller din udlejer med ind over projektet, siger Tine R. Sode, der er fagekspert i Videncentret Bolius.
Hvis du vil lave større tilpasninger, er det en god idé at alliere sig med en fagperson, inden du går i gang.
– Hvis du fx vil lave døråbningerne større eller rive en væg ned, er det vigtigt at være sikker på, at væggen ikke er bærende. Det giver ikke altid sig selv – og i det hele taget er det en god idé at tale med en ingeniør, inden du begynder at pille ved bygningens stabiliserende dele.
– På badeværelset er det også vigtigt at vide, hvad du gør, da fejl kan betyde, at der trænger fugt ind de forkerte steder, hvilket kan give skimmelsvamp.
Hvis du vil fjerne dørtrinene i din bolig, kan du godt selv gøre det, men for mange vil det være rart at få en håndværker til at hjælpe.
– Du skal være forberedt på, at der ikke nødvendigvis er noget under dørtrinet, og at der måske kan være et par centimeters højdeforskel mellem gulvet og de to tilstødende rum. Det kan også gå ud over lydisoleringen og give træk, hvis døren ikke slutter tæt mod gulvet.
