Børneværelserne er vokset støt, efterhånden som parcelhusene er blevet større. Gennemsnitsstørrelsen er nu på 12-15 kvadratmeter, selvom børneværelserne i ældre lejligheder i storbyerne ikke er vokset lige så meget. Foto: Per Morten Abrahamsen
Børn i Danmark har haft egne værelser helt tilbage til 1500-tallet. Det gjaldt dog kun adelens og det bedre borgerskabs børn.
For i de små bondehuse og i arbejderkvartererne i byerne sov børn og voksne i samme rum og ofte flere i samme seng til langt op i 1900-tallet.
- De første lejligheder, der havde indbygget børneværelser, blev bygget lige efter 2. verdenskrig. Det skete i forlængelse af, at man fik en ny seksualmoral, hvor man ikke længere ønskede, at børn og voksne og drenge og piger sov sammen, forklarer Ning de Coninck-Smith, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Aarhus Universitet, og forfatter til bogen ”Barndom og arkitektur – rum til danske børn igennem 300 år".
Trenden er, at børnene indtager det hele - og flytter rundt med alderen. Som små sover de hos mor og far. Derefter rykker de ind på eget værelse. Og til sidst flytter de ned i kælderen som teenagere.
Parcelhuse gav plads til børneværelser
I 1950'erne skete der et skift i den måde, man havde børn på. Før var det store flertal kommet ud at tjene som 14-årige eller kommet i lære efter 7. klasse. Men pludselig blev det at få en uddannelse centralt.
- Derfor var børnene børn i længere tid. Samtidig gjorde parcelhusbyggeriet, at den brede befolkning fik mere plads, og så blev børneværelserne fast inventar, forklarer Ning de Coninck-Smith.
Centralvarmen gav nye muligheder
Mange andre ting spillede ind på børneværelsets udvikling.
- Fx betød centralvarme og radiatorer i boligerne, at vi ikke længere var nødt til at sidde klistret op ad en kakkelovn. Vi kunne bruge flere og større rum, og man kunne lege på gulvet, siger Ning de Coninck-Smith.
Danske designere begyndte at designe legetøj og miniaturemøbler, hvilket kunne ses på børneværelsernes indretning.
- Wegner fremstillede i 1944 Peters stol til sin vens søn. Det blev startskuddet til, at FDB begyndte at producere børnemøbler. Og i 1950'erne satte Ikea gang i en stor produktion af børnemøbler, fortæller Ning de Coninck-Smith.
Børneværelser er blevet større
Børneværelserne er vokset støt, efterhånden som parcelhusene er blevet større. Gennemsnitsstørrelsen er nu på 12-15 kvadratmeter, selvom børneværelserne i ældre lejligheder i storbyerne ikke er vokset lige så meget.
- Trenden er, at børnene indtager det hele. Og så flytter de rundt med alderen. Som små sover de hos mor og far. Derefter rykker de ind i værelset ved siden af. Og til sidst flytter de ned i kælderen som teenagere, siger Ning de Coninck-Smith.
Børn er blevet de vigtigste
Hun ser det som et symbol på, at børnenes rolle har ændret sig i familien.
- Der er stor forskel på, at man tilbage i historien fik børnene med storken, og nu, hvor man – med fri abort og mulighed for prævention – får dem, når man vil have dem. På den måde bliver mange børn i højere grad ”centre of the universe”, siger Ning de Coninck-Smith.
Børneværelset: et forældreprojekt
Det billede genkender Louise Boel, indretningsarkitekt og uddannelseschef på Københavns Erhvervsakademi. Børnene og børneværelserne fylder mere. Men hun oplever ikke, at det er et krav fra børnene.
- Børn er egentlig ret store, inden de har behov for eget værelse. De vil helst være der, hvor forældrene er. Så børneværelserne er ofte et forældreprojekt, siger hun.
Hun tror heller ikke, det er børnenes skyld, at de i dag sjældent deler værelse med søskende.
- Jeg oplever ikke, at børnene ser det som et problem at dele værelse. Jeg tror, det udspringer af forældrenes ønske og igen handler om status, siger Louise Boel.
Flere sammenbragte familier
Hun tror ikke, børneværelset vil fortsætte med at vokse, men det møder nye udfordringer, fordi der bliver flere og flere sammenbragte familier.
- Vores planløsninger og indretninger er i høj grad målrettet mod kernefamilier. Vi har behov for at finde en ny måde at indrette os på med fleksible rum og møblementer. Det er ikke et spørgsmål om kvadratmeter, men der er noget symbolik i, at der er gjort plads til en, selvom man måske ikke bor der hele tiden, siger Louise Boel.
Børneværelsets udvikling
1500-1700-tallet
Kun adelens børn havde lege- og soverum.
1800-tallet
Det bedre borgerskab i byerne etablerer særskilte rum til børnene.
Starten af 1900-tallet
Børn og voksne sov stadig i samme rum i arbejder- og bondefamilier. Oftest lå flere børn i samme seng. Det var også vilkårene i storbyerns slumlejligheder til langt op i 1950'erne.
1940’erne
Arkitekterne Ragna Grubb, Karen Hvistendahl og Ingeborg Schmidt tegnede som de første små børneværelser ind i planløsningen på deres lejligheder i Kantorparken i København.
1950'erne
Fokus på, at børn og voksne og piger og drenge af "seksualhygiejniske hensyn" ikke længere skulle dele værelse gjorde, at børneværelser blev mere og mere almindelige. I ingeniør Jørgen Varmings hus fra 1952 tegnet af Eva og Niels Koppel, var der for eksempel gjort plads til både et rødt pigeværelse og et blåt drengeværelse.
1970'erne
Parcelhusenes gennemsnitsstørrelse steg fra omkring 100 m2 til 143 m2, og man begyndte at indrette huse med en voksen- og en børneafdeling.
2000'erne
Parcelhuse voksede til ca. 200 m2, og børneværelserne til 12-15 m2. Børnefløje og teenageafdelinger blev endnu mere populære. Og antal af skilsmisser, og derfor også skilsmissebørn, steg.
Kilder: Barnets århundrede – Nordisk design til børn, Design Museum Danmark, Barndom og arkitektur – Rum til danske børn igennem 300 år, Ning de Coninck-Smith.
