Tegninger og modeller fra bygmesterkursus. Foto: Bedre Byggeskiks årshæfte fra 1927
Hvad er Bedre Byggeskik?
Bedre Byggeskik var en landsdækkende forening, der blev stiftet i 1915 med det erklærede mål at skabe en ny dansk byggeskik.
I slutningen af den historicistiske periode, som varede fra ca. 1850-1930, mente mange arkitekter at tidens enfamiliehuse var blevet uklare i deres formsprog.
Årsagen var den historicistiske stil, hvor man anvendte elementer fra forskellige tider og stilarter i arkitekturhistorien. En villa kunne sagtens have elementer fra både barokken, rokoko og klassicisme på én gang.
Derfor opstod der et ønske blandt tidens arkitekter for at finde tilbage til noget dansk i byggeriet. Skikken baseres således på opmålinger og studier af ældre danske bygninger.
Hvad var Landsforeningen Bedre Byggeskiks formål?
Bedre Byggeskik forsøgte at vække befolkningen, og formålet beskrives bl.a. i forordet i et af foreningens årsskrifter.
”… at skabe en almindelig interesse for vor bygningskultur. De nye huse skal være enkle, hjemlige, smukke, som de gamle. De skal passe til den plads, de skal have, være praktiske og tidssvarende. Til dette maal kræves, at haandværkere, arkitekter og bygherrer arbejder sammen, saa de nye hustyper i det ydre og det indre kan blive på en gang hensigtsmæssige og smukke uden at blive dyrere."
Kilde: Bedre Byggeskiks årshæfte fra 1926.
Stilarten i byggeriet var ikke længere det primære, men i stedet klassisk proportionering detaljer samt en forståelse for materialet og godt håndværk.
Arkitekterne bag Bedre Byggeskik ønskede at bygge enkelt, fornuftigt og i god kvalitet. Der skulle være en sammenhæng imellem en bygnings indretning, materialevalg og udseende. Det skulle være helstøbt og dansk.
Forsiden af foreningens årsberetning fra 1928, med eksempler på de enkle og funktionelle huse, der tilhørte byggeskikken. Arkivfoto.
Foreningen virkede bl.a. gennem tibud om tegnehjælp. Man udarbejdede fx typetegninger for huse og bygningsdetaljer, lavede sommerkurser for håndværkere, arrangerede udstillinger og foredrag og udgav bøger og årshæfter i årene 1918-1947. Årshæfterne var en af årsagerne til, at folk meldte sig ind i foreningen og betalte medlemskabet på tre kr. om året.
Bedre Byggeskik eksisterede frem til 1965. Årsagen til foreningens ophævelse var bl.a. funktionalismens indtog i Danmark i 1930. Herefter skulle byggestilen være en helt anden end det enkle klassiske og velproportionerede murede hus.
Hvem stod bag Bedre Byggeskik?
I 1928 fik foreningen bedre lokaler til deres aktiviteter, da de fik plads til både tegnestue og foredragssal i Undervisningsministeriets ejendom i Skt. Peders Stræde i København. Foto: Bedre Byggeskiks årshæfte 1928
Der var mange arkitekter, som var med til at skabe og tegne Bedre Byggeskik. Men hovedkræfterne bag var disse 8 arkitekter:
- Martin Nyrop, som er kendt for bl.a. Københavns Rådhus.
- Hack Kampmann, som var med til at tegne bl.a. Københavns Politigård.
- Ivar Bentsen, som var med til at tegne rækkehusene Bakkehusene på Bellahøj i 1921.
- Carl Brummer, særligt kendt for sit nyskabende, frit komponerede landhus Ellestuen i Hornbæk fra 1895.
- Povl Baumann, der var med til at opføre en række etageejendomme i 1920’erne, der definerede nye standarder for socialt boligbyggeri.
- P.V. Jensen-Klint, som har tegnet Grundtvigskirken.
- Poul Holsøe, Stadsarkitekt i København 1925-43.
- Harald Nielsen, som stod bag det daglige arbejde og skrev, tegnede, underviste og organiserede stort set det hele.
Hvilke initiativer eksisterede før Bedre Byggeskik?
Inden foreningen Bedre Byggeskik opstod, havde der været en lang række andre initiativer, som agerede frontløbere for Bedre Byggeskik.
Initiativerne kom fra landets førende arkitekter.
Den første af slagsen var ”Foreningen af 3. december 1892”, der havde til formål at opmåle og efterfølgende studere ældre dansk arkitektur. Derudover udgav foreningen en del bøger og var samtidig et fagligt mødested for fagfolk.
I 1907 kom ”Akademisk Arkitektforenings Tegnehjælp” til. Tegnehjælpen var tiltænkt bygherrer og bygmestre, som kunne få assistance til at forbedre facader og indretning. Poul Holsøe var hovedkraften bag initiativet.
I 1909 kom det næste initiativ eller snarere en manifestation. Arkitekterne Hack Kampmann og Anton Rosen arrangerede en modelby i forbindelse med landsudstillingen i Århus i fuld størrelse - 1:1. Her kunne man se, hvordan arkitekterne mente, at ny dansk arkitektur burde tage sig ud.
I 1911 startede arkitekt Ivar Bentsen en bygmesterskole i Holbæk, hvor håndværkere og lokale bygmestre kunne lære at tegne og bygge danske huse.
I 1913 blev der oprettet en klasse på Kunstakademiets Arkitektskole med samme formål som bygmesterskolen i Holbæk. Eleverne skulle lære at tegne og bygge danske huse efter den danske tradition.
I 1915 blev landsforeningen Bedre Byggeskik stiftet.
Hvilken indflydelse har Bedre Byggeskik haft?
Den enkle proportionering og fraværet af unødvendige detaljer afslører, at foreningen Bedre Byggeskik har været inspirationskilde, da statshusmandsbruget blev opført i 1934. Foto: Jan Knudsen og Realdania Byg
Det lille statshusmandsbrug i Skovbølling blev overtaget af Realdania Byg i 2010. Siden har det gennemgået en gennemgribende restaurering med respekt for Bedre Byggeskik-stilen. Foto: Jan Knudsen og Realdania Byg
Effekten af Bedre Byggeskiks arbejde kan i dag ses overalt i landet. Mange af de villaer, som vi i dag kalder murermestervillaer, har deres ophav i Bedre Byggeskik.
Mange murermestervillaer, har deres ophav i Bedre Byggeskik. Arkivfoto.
Der findes- hele kvarterer med Bedre Byggeskik-huse i flere byer i Danmark, og mange gårde, skoler, institutioner, boliger for ældre og hele boligblokke er bygget efter Bedre Byggeskiks idealer.
Landsforeningen kom hele vejen rundt om byggeriet ved både at tilbyde tegnehjælp og samtidig uddanne bygmestre og håndværkere. Der blev afholdt kurser for bygmestre om vinteren og opmålingskurser om sommeren.
Bedre Byggeskiks huse er stadig eftertragtede huse i dag. Årsagen er, at de er af gedigen arkitektonisk og materialemæssig kvalitet og er praktisk og funktionelt indrettet. Husene fra Bedre Byggeskik anses for at være udtryk for en særlig dansk stil.
