Livet som pensionist kan være svært at forberede sig på mange år i forvejen. For nok kan der flyve tanker rundt i hovedet med drømme om rejser og et lille sted at nyde sit otium. Men spørgsmålet er, om det er realistisk, og I hvor god tid skal der så træffes beslutning om at gøre noget anderledes?

For mange starter den store mulighed for at ændre på sin pensionisttilværelse allerede, når børnene flytter hjemmefra. Her sker der for mange et skift i dagligdagen og økonomien. Det er derfor vigtigt at stoppe op og spørge sig selv, om man skal forsætte sin livsstil eller allerede begynde at lave nogle ændringer i ens forbrug og muligvis også boligsituation. For mange er der på dette tidspunkt 15-20 år til, at det sidste job på arbejdsmarkedet forlades, og dermed masser af tid til at tilpasse sig både økonomisk og livsstilsmæssigt.

Herefter taler både rådgivere og økonomer om, at det er vigtigt at stoppe op med cirka fem års mellemrum og se, om ens planer eller livssituation har ændret sig, og om det derfor giver mening at kigge på, om der skal foretages ændringer med henblik på ens alderdom.

LÆS OGSÅ: Hjem til din tredje alder

Få betalt gælden ud

Pensionsopsparinger, friværdi og generel formue er vidt forskellig fra person til person. Men fælles for alle er det bedste råd at få betalt gælden ud. Det giver de bedste muligheder for selv at kunne bestemme over sin tilværelse efter arbejdslivet. Her skal man starte med den dyreste gæld, såsom forbrugslån. Derved skal man ikke bruge sit, for de fleste, lavere rådighedsbeløb som pensionist på at betale høje renter.

Et lille råderum skal ikke udløse panik

Det danske velfærdssystem giver også nogle muligheder for dem, der ikke har millioner stående på en pensionsopsparing og stor friværdi i huset. Vores samfund er bygget op, så der også er pensionsydelse og eksempelvis boligydelse som hjælp til at kunne betale huslejen. Det gør, at der også er håb, hvis der ikke er mulighed for at nå yderligere opsparing, inden arbejdsmarkedet forlades. 

Dog skal der tages forbehold for, at ingen ved, hvordan de offentlige ydelser ser ud om bare få år. Med en overvægt af ældre borgere i samfundet kan det ikke afvises, at der vil ske en tilpasning af disse ordninger i fremtiden, hvilket kan ændre på beløbenes størrelser.

LÆS OGSÅ: Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist?

Vær realistisk om jeres økonomiske forventninger

Der har været store afkast på pensionsopsparingerne i mange år, men i fremtiden skal du være glad selv ved mindre afkast, lyder det fra eksperterne. Foto: iStock

I mange år har det været gode tider for investeringsfolket. Der har været store afkast, som for mange har fået pensionsopsparingen til at vokse markant. Der er dog ikke de samme forventninger til fremtiden, og derfor skal man ikke lægge budget efter store, årlige afkast på investeringerne. 

Fagekspert hos Bolius, Jørgen Munksgaard Rasmussen, opfordrer derfor til, at man skal være glad for at kunne få et afkast, der kan holde inflationen stangen.

 

- Der har været mange år, hvor vi har oplevet store afkast på pensionsordninger efter omkostninger, men vi er i et nyt afkastscenarie, hvor man ikke skal forvente at få det samme overskud på ens investeringer, ligegyldigt om det er aktier eller obligationer. Derfor mener jeg, at man skal være mere moderat med sine forventninger, for afkastfesten er slut, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen, fagekspert hos Bolius. 

 

LÆS OGSÅ: Boliglån: Sådan bruger du din friværdi som pensionist

Når børnene er flyttet hjemmefra: 15-20 år inden pension

Lav en 360-graders vurdering af jeres økonomi og få overblik over de muligheder, I har. Har I specifikke drømme om at få råd til rejser, kunne forkæle børnebørnene eller med en stram økonomi blot at se, hvilke muligheder I har, så få allerede på dette tidspunkt hjælp af rådgivere til at lægge en plan. Lav jeres beregninger ud fra, at jeres pensionsliv er cirka 20 år.

- Overordnet er der nogle forskellige perioder i ens liv, som er meget karakteristiske for alle danskere. Da der sjældent er så stor variation, er det nemt at udpege de dele af livet, hvor man økonomisk set står foran en forandring. Og der sker store, økonomiske forandringer, når børnene flytter hjemmefra, hvor man kan lave ændringer, der kan give en stor effekt, når man går på pension, siger Kim Valentin, adm. direktør hos Finanshuset i Fredensborg.

Overvej på dette tidspunkt:

  • Jeres rådighedsbeløb, og om I har plads til en justering. Ofte er fx udgiften til mad faldende, når børnene flytter. Disse penge kunne I med fordel bruge til at afdrage på gæld eller spare op.
  • Kig på omkostningerne i jeres pensionsopsparing. Her er det især i bankernes ordninger, hvor der kan være stor forskel på omkostningsniveauet. Kan man gå fra 2-2,5 procent i omkostning ned til 1 procent, vil det have meget stor effekt på 15-20 år til pensionering og i årene som pensionist, hvor du gradvist bruger af pensionsordningen.

Har I ejer- eller andelsbolig:

  • Overvej om I har brug for den store bolig eller kan flytte til noget mindre og billigere.
  • Vil I flytte i sommerhuset eller anden bolig, når I bliver pensionister, så er det et godt tidspunkt at begynde at få det planlagt.

Har I en lejebolig:

  • Har I har stadig behov for det samme antal kvadratmeter eller kan I flytte til mindre og billigere bolig?
  • Hvis der er penge i overskud på budgettet, når børnene er flyttet, er der måske råd til at investere i en billig lejlighed eller et lille hus, så I kan skabe jer noget friværdi.
  • Hvis man har lav indkomst og ikke fast ejendom, får man mere ud af en tidlig indsats med opsparing. Her kan det være en god idé at søge hjælp hos ens fagforening, pensionskasse og bank eller hos uvildige rådgivere.

LÆS OGSÅ: Jeg flytter, når jeg går på pension

10 år før pension

Med ti år tilbage er det et godt tidspunkt igen at tjekke, om ens plan stadig er realistisk, og om der eventuelt skal skrues op for opsparingen eller skrues ned for forventningerne til alderdommen. I har nu et godt overblik over jeres økonomi uden børn, og et eventuelt overskud i den daglige økonomi kan bruges til at give jer et overskud i pensionisttilværelsen. 

  • Kig på risikoprofilen på pensionsopsparingen. Da der nu kun er ti år til, at I skal på pension, kan det være fornuftigt at skrue ned for risikoen.

Ejer- eller andelsbolig:

  • I kan vælge at øge afdragene på jeres lån, så I er gældfri lidt før. Det kan måske også skabe en situation, hvor I har råd til at blive siddende i huset som pensionister.
  • Overvej om jeres lån i boligen har den rette sammensætning. Afdragsfrihed kan eksempelvis udskydes til de første ti år af jeres pension, og måske har I mulighed for at vælge et lån med 30 års afdragsfrihed.

Lejebolig:

  • Her er det ved at være sidste chance for at rykke over i fast ejendom, hvis der er midler til det, hvor der stadig er tilpas lang tid til at afdrage på lånene og derved skabe friværdi til pensionen.

5 år før pension

Med kun fem år tilbage på arbejdsmarkedet er der ikke så lang tid tilbage at spare op i. Derfor kan overvejelserne på dette tidspunkt være, om det er muligt at skabe luft i økonomien som pensionist ved at beholde sit job længere end først planlagt. 

  • Overvej om du kan og vil blive på arbejdsmarkedet i længere tid for eventuelt at skabe lidt ekstra opsparing.
  • Måske har du mulighed for at få en seniorordning, hvor det er muligt at gå ned i tid, men beholde det samme indskud på pensionen.
  • Tjek igen om risikoprofilen i din opsparing er i orden.

Ejerbolig:

  • Hvis denne skal sælges, så få taget stilling til dette nu og undersøg markedet. Nogle steder i landet tager et salg længere tid end andre.

1-2 år før pension

Her er det for langt de fleste for sent at lave store ændringer. På dette tidspunkt handler det i stedet om at få lavet det sidste tjek af økonomien og sat den endelige plan og budget for pensionen – bl.a. hvordan ens pensionsordning skal udbetales. Der kan være mange hundrede tusinde kroner til forskel på det udbetalte beløb, alt efter om man bruger sin opsparing, friværdi og pensionsopsparing i den rigtige rækkefølge.

- Jeg vil advare mod, at man har for urealistiske forventninger til, hvor lidt man reelt kan leve for, når man går på pension. Ofte vil vi gerne fortsætte med at leve et liv, der ligner vores nuværende med eksempelvis rejser. Så vær realistisk omkring jeres udgiftsniveau, især de første 5-10 af pensionisttilværelsen, siger Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

  • Her skal I have taget stilling til jeres fremtidige bolig og også gerne være på plads i denne, så I ikke har større etableringsudgifter de første år af jeres pensionstilværelse
  • Overvej om der er nogle sidste små ændringer, I kan lave nu for at minimere jeres forbrug som pensionister. Fx kan energirenoveringer give et fald i faste udgifter som el og varme.

LÆS OGSÅ: Eje, leje eller andel – hvad skal du vælge?