Britt Flamgaard har boet størstedelen af sit liv på Lolland. Men det er slut, så snart hun går på pension. Foto: Simon Johansen
Kort om:
Hvem: Britt Flamgaard
Alder: 61
Hvor: Nakskov på Lolland
Fuglene kvidrer i Britt Flamgaards baghave i Nakskov på Lolland, men foroven trækker de mørke skyer sig sammen og truer med endnu en sommerregnbyge.
- Jeg flytter herfra, når jeg er færdig med at arbejde. Det er der ingen tvivl om, forsikrer Britt og kigger op på skyerne.
Det er dog ikke det ustadige vejr, der gør, at den 61-årige har lyst til at forlade Lolland. Desuden er vejret ikke specielt meget bedre det sted, hun planlægger at flytte hen, nemlig hovedstadsområdet.
En af grundende er hendes datter på 39 år.
Britt vil gerne forlade øen på grund af den udvikling, som Nakskov oplever i disse år. Foto: Simon Johansen
- Min datters hedeste ønske er at vende tilbage til København. I den alder går man ofte død i det, hvis man bor på Lolland. Her sker jo ikke rigtig noget, siger hun.
Det er dog vigtigt for Britt at understrege, at hun ikke flytter til København alene af den grund, at hendes datter gør det. Selvfølgelig er det rart at tilbringe så meget tid som muligt med datteren, men Britt vil ikke byde sin datter at tvinge hende til at bruge oceaner af tid med Britt. Det er vigtigt for Britt at leve sit eget liv med sine egne venner, og heldigvis har hun et stort netværk i hovedstadsområdet fra tidligere i sit liv.
Britt har nemlig aldrig været bange for at bevæge sig og føler sig ikke bundet til noget sted.
Ganske vist er hun opvokset på Lolland, men allerede som 20-årig flyttede hun til Californien i USA, hvor hun boede de efterfølgende to et halvt år, og da hun vendte hjem til Danmark, rykkede hun til hovedstadsområdet. Det meste af Britts voksenliv har været tilbragt i og omkring København, men for 17 år siden fik hun så et jobtilbud i Nakskov på Lolland.
- Man kan vel sige, at jeg vendte tilbage til gerningsstedet ligesom en forbryder, siger Britt og griner.
- Men nu er jeg altså fast besluttet på at smutte igen, fortsætter hun.
Leje frem for at eje
Britt vil gerne forlade øen på grund af den udvikling, som Nakskov oplever i disse år. Der mangler arbejdspladser, sociale problemer præger området, og mange af tilflytterne har i årevis været på kontanthjælp.
- Listen af problemer hernede er uudtømmelig, og når jeg kigger på, hvordan beboersammensætningen efterhånden ser ud, så bliver jeg bekymret for øens fremtid. Men samtidig har jeg hele tiden vidst, at jeg ikke skulle blive gammel på Lolland, fortæller Britt.
Før sin skilsmisse ejede Britt et hus sammen med sin daværende mand. Efter bruddet besluttede Britt sig for, at hun under ingen omstændigheder skulle være boligejer på Lolland. I stedet bor hun til leje for en slik.
- At bo til leje giver en enorm frihed til at rykke videre uden problemer. Hvis jeg ejede et hus hernede, ville jeg få meget svært ved at sælge det, erkender hun.
Men det er ikke kun beboersammensætningen i Nakskov, som giver Britt lyst til at flytte væk. Hun vil også gerne bo tættere på sygehusvæsenet. Hvis hun skulle komme til at fejle noget alvorligt, er der på nuværende tidspunkt meget langt til et hospital.
- Jeg vil gerne rejse meget, når jeg går på pension. Mens jeg stadig kan, siger Britt. Foto: Simon Johansen
Lev i nuet
Selvom Britt på denne måde har lagt planer for sin fremtid, taler hun nødigt alt for meget om fremtidsplaner. I stedet vil hun efter bedste evne forsøge at leve i nuet.
- Fremtidsplaner handler for mig om økonomi. Det er noget med, at der skal være råd til bo ordentligt, have penge nok til tandlægen og den slags. Ellers forsøger jeg tænke på nuet. Jeg er 61 og tænker ikke så meget på alder og sygdom, men samtidig ved jeg godt, at sandsynligheden for det usandsynlige bliver mere og mere sandsynlig, når man bliver ældre, siger hun.
Derfor vil Britt gerne indrette sit liv på den måde, at der er råd til rejser og oplevelser.
- Jeg vil gerne rejse meget, når jeg går på pension. Mens jeg stadig kan. Og det ville jeg ikke kunne, hvis jeg boede til leje for 12.000 kroner om måneden inde i København. Derfor er det vigtigt for mig at bo forholdsvist billigt, siger Britt, der derfor godt kan se sig selv flytte til Køge, en by, hun også tidligere har boet i.
Men selvom planerne er lagt, og Britt er fast besluttet på, at hun skal rykke videre, ser hun ingen grund til at forhaste sig.
- Jeg har et godt job, får en god løn, og jeg har ikke nogen ambition om at kravle længere op ad karrierestigen. Så jeg bliver, hvor jeg er, indtil jeg går på pension. Man kan jo ligeså godt drage fordel af erfaringen, som jo gør, at man kan tage det stille og roligt på sit arbejde. Så jeg tager den med ro, siger hun, mens skyerne foroven atter blæser væk og erstattes af den lollandske sommersol.
