Hvad er en bærende væg?
En bærende væg er en væg, der bærer vægten fra etagen ovenover eller fra taget samt sin egen vægt, som i faglige termer kaldes den lodrette last. Væggen sikrer blandt andet, at dit hus ikke braser sammen.
Husets ydervægge er som regel bærende, da taget oftest hviler på dem. Det er næsten altid ydervæggenes bagmur (indersiden af ydervæggene), der bærer vægten af tagkonstruktionen.
Ud over bagmuren består ydervæggen typisk af en formur (den yderste mur) og et hulrum med isolering imellem for- og bagmur (hulmur). Væggene holdes sammen af murbindere.
En eller flere af de indvendige vægge i huset er som regel også bærende. Er dit hus i flere etager, kan du regne med, at de bærende vægge står ovenpå hinanden fra etage til etage.
Bærende vægge er typisk bygget af:
En ydervæg med muret formur, isolering og en bagmur i gasbetonelementer. Illustration Jan Pasternak
De fremhævede vægge står vinkelret på vindretningen og virker stabiliserende. Illustration af Sarah Bach-Bendsen
- Mursten
- Beton
- Gasbeton (porebeton)
- Lecabeton (letklinkerbeton)
- Træ
Hvornår er det vigtigt at vide, om en væg er bærende?
Du har normalt brug for at vide, om en væg i dit hus er bærende:
- Hvis du ønsker at rive væggen ned.
- Hvis du vil lave åbninger i væggen, fx nyt vindueshul eller dørhul.
Ud over bærende vægge har huset også stabiliserende vægge, dvs. vægge, der afstiver huset, så det blandt andet kan modstå vindens tryk på husets gavle og facader (vandret last). Dem må du heller ikke uden videre fjerne.
En bærende væg er som regel også stabiliserende, mens en stabiliserende væg ikke altid er bærende.
Hvad kan der ske, hvis du fjerner en bærende væg?
Hvis du uden videre fjerner en bærende væg, risikerer du i bedste fald, at der kommer revner i husets øvrige vægge og lofter. I værste fald kan hele huset brase sammen, fordi det, der er tilbage af de øvrige bærende vægge, ikke kan bære vægten af de konstruktioner, der hviler oven på dem. Da der er tale om meget alvorlige skader på huset, bør du altid søge råd hos en ingeniør, før du fjerner en bærende væg.
Du får også problemer, hvis du uden videre fjerner dele af væggen eller laver åbninger i den, fx for at sætte en ny dør eller et vindue i. Ud over væggens rolle som bærende, så kan den være en del af husets stabilitet - dette gælder især ved dørhuller.
Hvordan finder du ud af, om en væg er bærende?
Det er ikke ligetil at konstatere, om en væg er bærende eller ej. Er væggen 'tung', dvs opført i fx beton, mursten eller gasbeton, kan væggen være bærende. Det er ikke så tit, at 'lette' vægge som gips eller trævægge er bærende, men der kan være stolper inde i væggen, som er bærende.
Det er altid en god idé, at finde tegningerne af huset, når du skal undersøge, om en væg er bærende. Har du ikke tegningerne, kan du ofte finde dem hos kommunen, da mange kommuner har de byggetekniske tegninger liggende digitalt. Du kan se på kommunens hjemmeside, hvor du kan finde tegningerne af dit hus. Tegningerne skal også anvendes, hvis du skal have en ingeniør til at finde de bærende vægge i boligen.
Bærende vægge af mursten og beton
I huse med en ydervæg af mursten (tegl) er de bærende vægge inde i huset som regel bygget af samme materialer eller i gasbeton. Hvis du banker på væggene med knoerne, vil de tunge og massive vægge ikke give genlyd, og de vil føles hårde.
I modsætning hertil er husets ikke-bærende vægge normalt lavet af lette materialer, der føles blødere og lyder hult, når du banker på dem. I ældre huse er de ikke-bærende vægge typisk lavet af koks eller pudsede bræddevægge, mens de i nyere beton- og murstenshuse typisk er gipsvægge eller gasbetonvægge (porebetonvægge).
Bærende vægge af gasbeton eller andre lette betontyper
I mange huse fra 1960'erne og frem er både de bærende og de ikke-bærende vægge opbygget af gasbeton (porebeton) eller lecabeton (letklinkerbeton). I sådanne huse er det meget svært at afgøre, hvilke vægge der er bærende, da alle vægge jo er ens. Her må du søge hjælp i af tegninger af huset samt bruge en ingeniør til at afgøre sagen.
Spartlet betonelementvæg og pudset murstensvæg.
Illustration: Jan Pasternak.
Koksvæg og pudset bræddevæg.
Illustration: Jan Pasternak.
Pudset lecabetonvæg (letklinkerbeton) og spartlet gasbetonvæg (porebetonvæg).
Illustration: Jan Pasternak.
Gipsvæg med stålskelet og gipsvæg med træskelet.
Illustration: Jan Pasternak.
Bærende vægge af træ eller gips/stål
I nogle huse – især træhuse – er både de bærende og de ikke-bærende vægge lavet af et træ- eller stålskelet med gipsplader på. I begge tilfælde kan det være svært at finde ud af, hvilke vægge der er bærende.
I nogle tilfælde er 1 eller 2 af indervæggene tykkere end de andre, og så er det formodentlig dem, der er de bærende. Hvis alle vægge er lige tykke, må du have hjælp af en ingeniør.
Hvordan fjerner du en bærende væg uden at få problemer?
Hvis du vil rive en bærende væg ned, må du først sikre dig, at huset kan blive stående uden denne væg, som er et bærende, og ikke mindst et stabiliserende element i huset. Du bør altid rådføre dig med en ingeniør, før du fjerner en bærende væg.
Du kan som regel fjerne en bærende væg, hvis du erstatter den med en bjælke af fx træ/limtræ, stål, lecabeton (letklinkerbeton) eller ståltegl. Bjælken skal monteres under loftet der, hvor væggen stod, og den skal lægges oven på de tilbageblivende bærende vægge i hver ende af hullet.
Inden du begynder arbejdet, skal du opsætte bjælker mod loftet på hver side af den væg, du ønsker at rive ned. Bjælkerne er en midlertidig afstivning. Hver bjælke skal holdes oppe ved hjælp af stålsøjler (soldater), som sættes op imellem bjælken i loftet og en lignende fordelingsbjælke på gulvet. Nu kan du forsigtigt begynde at rive den bærende væg ned og indsætte en blivende bjælke, som kan optage kræfterne ovenfra. Når den blivende bjælke er påsat og fastgjort, kan de midlertidige bjælker og 'soldater' fjernes.
Få en ingeniør til at beregne, hvor stærk den blivende bjælke skal være for at klare opgaven. Ingeniøren kan også rådgive dig om, hvordan du understøtter huset midlertidigt, mens bjælken lægges på plads.
Anvender du en blivende stålbjælke, skal du huske, at den skal brandisoleres. Denne type arbejde er ikke noget, man bør kaste sig ud i som lægmand, men i stedet en opgave forbeholdt professionelle.
Hvis du fjerner en bærende væg, bør du anmelde det til kommunen og vedlægge en opdateret tegning over den nye rumfordeling. Så kan man i fremtiden se, at der er ændret på de bærende konstruktioner. Husk, at hvis du laver væsentlige ombygninger på din bolig, kræver det byggetilladelse.
Hvordan sætter du en dør eller et vindue i en bærende væg?
Det kan give problemer, hvis du laver et hul i en bærende væg for at sætte en ny dør eller et vindue i. Før du kan lave en dør- eller vinduesåbning i en bærende væg, må du montere en overligger over dør- eller vindueshullet, så den kan overtage opgaven med at bære vægten ovenfra. Det gør du ved at banke to mindre huller i den øverste del af din kommende dør- eller vinduesåbning. Her lægger du to midlertidige bjælker på tværs og banker nu hul, så der er plads til den blivende overligger. Til sidst lægger du den blivende overlægger ind og fjerner de to midlertidige bjælker.
Det er nemmest og pænest at bruge en overligger i samme materiale som væggen. Til for eksempel murede vægge lægges typisk en eller flere lag ståltegl som overligger over døre eller vinduer, hvis ikke spændet er for stort.
Du bør altid rådføre dig med en ingeniør, inden du laver huller i en bærende væg.
Hvad gør du, hvis der er revner i en bærende væg?
Revner i en bærende væg kan være tegn på, at væggen er overbelastet, dvs. at den bærer mere vægt, end den kan klare. Det er ikke umiddelbart muligt at se på en revne, om årsagen til den er, at væggen er overbelastet. Derfor er det en god idé at få en byggesagkyndig til at se på sagen, hvis der er større revner i husets vægge.
Den bygningssagkyndige kan vurdere, om revnerne skyldes overbelastning eller andre ting. Vedkommende kan også give dig et bud på, hvad du kan gøre, så du undgår alvorlige problemer, fx at væggen vælter eller braser sammen.
