Statslånshus fik stor og moderne tilbygning

• Cecilie og Thomas Dybbroe Tang bor i huset med Rosemarie på 3 år og Sebastian på 7 år.
• Huset er et statslånshus bygget i 1949.
• Det oprindelige hus var på 75 m2. Den nye tilbygning er på 100 m2.

Se mere hos Danske BoligArkitekter 

De ville ikke være det samme uden hinanden, det røde statslånshus fra 1949 og den nye tilbygning i sortmalet træ. 

Nærmest flettet sammen som et yin og yang-symbol komplementerer de hinanden så godt, at huset i dag er arkitektonisk langt mere spændende at kigge på end før.

Tilbygninger til ældre huse er ellers en svær disciplin – og kan i værste fald ende med både at virke klodsede og usammenhængende.

Gammelt hus forenet med ny tilbygning

Thomas og Cecilie Dybbroe Tang er derfor også glade for det vellykkede udfald, hvor nyt og gammelt harmonerer, præcis som de drømte om, dengang de besluttede sig for at kontakte arkitekt Tom Mose Petersen. 

– Man har set så mange skræk­eksempler, når det gælder tilbygninger. Det var derfor supervigtigt for os at finde en arkitekt, der havde fornemmelse for det og kunne bygge med respekt og i harmoni med vores gamle hus, fortæller Thomas Dybbroe Tang.
Allerede da parret i 2009 flyttede ind i det lille murstenshus, vidste de, at de på et tidspunkt skulle bygge ud. Med husets blot 75 m² plus en klassisk udestue sat på i 1960’erne var der nemlig ikke meget plads, hvis familien en dag voksede sig større.  

– Vi savnede simpelthen kvadratmeter. Vi havde rum nok til at have to små børneværelser, men vores stue var kun på 9 m². Vi kunne derfor ikke engang sidde der, når familien kom på besøg, fortæller Thomas Dybbroe Tang.

Parret gik derfor straks i gang med at fotografere gode løsninger, når andre byggede ud. Og på mobilen oprettede de hver især lister med idéer, de skulle huske, når det første spadestik engang skulle tages. 

– Jeg tror, vi har en mappe liggende med 100 forskellige kviste, siger Thomas Dybbroe Tang og griner.  

Men bare ved at kigge ud ad vinduet eller besøge naboen kunne de faktisk få masser af inspiration.

Da villavejen blev anlagt, var stort set alle husene ens – de såkaldte statslånshuse. Det var en hustype, der blev bygget et par årtier senere end murermestervillaerne og ofte er en anelse mindre og mere sparsom i materialer og konstruktion.

Lær af andres fejltagelser

I 2020 er der nærmest ikke to huse på vejen, der er ens, for de fleste har knopskudt og fået vokseværk på mere eller mindre vellykkede måder. Men alle har de været ideelle for Thomas og Cecilie Dybbroe Tang at lære af.

Parret undersøgte dog også, hvad det ville koste at bygge et helt nyt hus eller finde et større hus et andet sted. 

– Men vi kunne hurtigt mærke, at det havde vi ikke lyst til. Også selvom prisen var stort set den samme som for en tilbygning. Vi kunne godt lide vores lille, røde hus, fortæller Cecilie Dybbroe Tang.

Et statslånshus er et mindre, enkelt udført, muret hus. Hustypen opstod som resultat af et politisk initiativ, der ville gøre det muligt for flere at bygge et godt enfamiliehus til billige penge. Statslånsordningen eksisterede fra 1938 til 1958.

Ordningen stillede krav til størrelse, indretning, isolering og pris. Tidlige statslånshuse holder sig derfor inden for 85 m², der var den første grænse. Senere fik de lov at vokse sig lidt større. De stramme regler ruskede dog op i arkitekternes tankemønstre, så de fandt på masser af nye og opfindsomme løsninger. 

Husene har på grund af de billige og nogle gange ikke helt gennemprøvede løsninger fået et lidt blakket ry, der dog ikke altid er. 

Læs mere om statslånshuse

Efter seks års research og et køkkenprojekt i mellemtiden besluttede de sig derfor for at lede efter en arkitekt, der kunne forene et ældre hus med en ny tilbygning. 

På vejen boede en professor fra arkitektskolen, som anbefalede arkitekt Tom Mose Petersen, der har stor erfaring med tilbygninger.  

– Man har typisk to muligheder, når man skal lave en tilbygning. Enten kan man forlænge huset i dets oprindelige stil, uden at det kan ses, eller også kan man bygge til i stil med den tid, man lever i og forbinde de to tidsaldre, uden at de gør grin med hinanden. Det er en mere ærlig måde at bygge på og viser husets historie, hvilket jeg personligt bedst kan lide, fortæller Tom Mose Petersen og fortsætter: 

– Tilbygningen på familiens hus peger derfor ind i vores tid, men uden at den har en form, der stikker i øjnene. For med sit saddeltag er det en klassisk form, de fleste er fortrolige med. 

Tilbygning opad tog mindre plads

Hos naboen havde Cecilie og Thomas Dybbroe Tang set, at en 1.-sal kunne give en smuk udsigt til Mølleådalen nord for København. ”Det danske Schweiz”, som man kalder naturområdet på grund af det – i dansk sammenhæng – usædvanligt kuperede terræn. Desuden var de glade for deres have, hvorfor tilbygningen ikke måtte tage kvadratmeter her. Det var derfor klart fra start, at huset skulle vokse mere opad end udad.

Tilbygning på 100 m2

Overetagen er lavet til dagligstue med en stor kvist med fransk altan samt soveværelse, børneværelse og badeværelse. Imens har køkkenet i stueetagen fået flere kvadratmeter mod gaden, så der i dag er blevet plads til en spisestue og et kontor i samme rum. Fra køkkenet er der åbnet ud til haven, og på husets forside er der indsat store vinduer og bygget en stor terrasse. I alt godt 100 nye kvadratmeter, hvilket er markant større end det oprindelige hus.

– Når tilbygningen skulle være så stor, var det vigtigt at finde en balance, så det oprindelige hus, ikke blev opslugt, fortæller Tom Mose Petersen 
og fortsætter. 

– Ved at skære et hak ind i tilbygningens facade får huset masser af karakter, men det kommer også til at virke lettere. I indhakket kan det vandrette af facaden fra det oprindelige murstenshus ses helt fra tagrenden og ned. Det snyder blikket og får tilbygningen til at virke mindre voldsom, selvom den faktisk er ret stor. Det er et optisk bedrag.

Også 1.-salen skabte hovedbrud hos arkitekt og boligejere. For det var svært at få rummene brugbare uden for mange skråvægge, men med høj skunk. 

– Tom fandt på, at det kunne løses ved, at vi satte kvisten asymmetrisk på murstenshusets tagryg. Det var svært at forestille sig og vide, om det ville fungere. Men så opdagede vi, at der faktisk allerede var tre andre huse på vejen med næsten samme løsning, fortæller Thomas Dybbroe Tang og peger rundt i rummet for at illustrere deres overvejelser, frustrationer og den sidste genistreg. 

– Normalt vil man placere kvisten i midten eller to kviste centreret om midten. Alternativt, hvis det er et langt hus, placerer man den langt fra midten i den ene ende. Men her har vi placeret den tæt på midten, altså en lille smule skævt, uddyber Tom Mose Petersen.

For at øge brugsværdien af kvadratmeterne med en høj væg på 1.-salen skar han også det ene hjørne af den sortmalede tilbygning. Og med en stor kvist ud mod haven har familien fået en lys og dejlig 1.-sal. 
– Når vi sidder her i stuen med udsigten, føles det helt rigtigt. Vi har lige haft 25 børn på besøg til fødselsdag uden at være bekymrede, for i dag har vi masser af plads og skal ikke flytte møbler eller holde festen i haven, fortæller en glad Cecilie Dybbroe Tang.