Statslånshus med lav facade og lille taghældning. Foto: Lisbeth Holten
Hvad er et statslånshus?
Et statslånshus er et hus, der er bygget efter den statslånsordning, som eksisterede fra 1938 til 1958. Formålet med ordningen var at bygge huse med et minimeret materialeforbrug og spildplads.
Et statslånshus er derfor ofte et mindre, enkelt udført muret hus med eternittag og lav taghældning. Det er ofte i ét plan med opholdsstue, køkken, badeværelse og indgangsparti mod vejen.
Hvad var statslånsordningen?
Statslånsordningen "Laan til Boligbyggeri" blev etableret i 1938 og var et politisk initiativ, som skulle give et løft til boligbyggeriet ved at skabe mulighed for at familierne fik mulighed for bygge billige enfamiliehuse.
Ordningen fungerede frem til 1958.
For at kunne få del i ordningen skulle statslånshuset overholde en række krav. Både til størrelse, indretning, udstyr, varmeisolering og ikke mindst pris. I begyndelsen måtte huset højst være på 85 m2, men med tiden blev det tilladt at bygge lidt større huse. I forbindelse med statslånsordningen var det første gang, der blev stillet krav til isoleringen af enfamiliehuset – dog var det efter nutidens krav ikke meget, eksempelvis var det et krav, at skulle være minimum 20 mm isolering på taget, hvor i dag ligger kravet på det samlede isoleringstykkelse på minimum 300 mm.
Hvordan er statslånshusets arkitektur?
De strenge krav til størrelse og økonomi, som statslånsordningen stillede til statslånshuset, appellerede til stor opfindsomhed og nytænkning af både planløsninger, udformning og materialevalg blandt de arkitekter, der tegnede husene. I 1940 blev der udskrevet en konkurrence, hvor mange førende arkitekter deltog.
Statslånshus med stort vinduesparti ud mod haven. Foto: Lisbeth Holten.
Konkurrencen gav hele 127 forskellige forslag til små, billige, fritliggende enfamiliehuse, der overholdt statslånsordningens krav. Statslånshusene er dermed blandt de første eksempler på en form for typehuse, hvor arkitekterne har arbejdet med at standardisere huse og byggematerialer.
For at holde udgifterne til statslånshuset nede blev det ofte bygget med en tagkonstruktion som saksespær, der til forskel fra gitterspæret har en skrå spærfod, hvilket tillader en højere rumhøjde inde i huset. Dette muliggjorde at facadehøjden kunne holdes nede, og på den måde spare på materialerne, men samtidig opnå en god loftshøjde og tag med lav hældning. Så selvom husene har en lav facadehøjde er de rummelige og ikke lavloftede, da tagkonstruktionen lader loftet følge tagets hældning. De fleste opholdsrum har således loft til kip, og det giver en god rummelighed inde i huset.
Facader og gavle er ofte meget enkelt udført. De er som regel murede med trævinduer, og ofte er der et større havedørs- eller vinduesparti i opholdsstuen med forbindelse til terrassen og haven.
Indretning
De sparsomme kvadratmeter i statslånshuset er udnyttet optimalt. Spisestuen er erstattet med en hyggelig spisekrog i køkkenet, og soveværelserne ligger med direkte forbindelse til opholdsrummet, så der ikke er spildt unødig plads på gangarealer.
I flere af husene er der en god anvendelig kælder, der kompenserer for den sparsomme plads til opbevaring.
Hvilke materialer og byggeteknik er typiske for statslånshuset?
Mange af statslånshusene blev opført af traditionelle danske materialer som mursten og tegl, men man eksperimenterede også med at bruge nye og billigere materialer som gasbeton og træ på lette facadepartier.
Statslånshusene blev ofte opført af traditionelle danske materialer som mursten og tegl. Her ses statslånshus muret i røde teglsten. Arkivfoto.
- Facade muret i teglsten eller gasbeton/letbeton.
- Lette facadebeklædninger af træ.
- Trævinduer
- Tag med lav hældning med en tagbelægning af bølgeeternit eller eternitskifer.
Husene er ofte byggeteknisk godt bygget, men kan være præget af efterkrigsårenes knaphed på materialer og den stramme økonomi. Der kan altså være stor variation i statslånshusenes kvalitet alt efter de materialer, de er opført af.
Vand og varme
Statslånsordningen stillede krav om, at huset skulle være indrettet med både køkken, bad og wc. Derfor var statslånshuset en klar forbedring for mange familier i forhold til de små, lejede lejligheder uden bad og toilet, de flyttede væk fra.
Hvordan så haven til statslånshuset oprindeligt ud?
Statslånshusets have var ofte praktisk indrettet med fokus frugttræer, bærbuske og køkkenhave. Det var som regel ejeren selv, der ud fra egne behov og ønsker anlagde haven.
Da statslånshuset blev opført i en periode med forholdsvis trange økonomiske kår, var haven typisk indrettet med en stor nyttehave og mange frugttræer, som familien kunne nyde godt af.
Statslånshusets have er indrettet efter praktiske hensyn. Arkivfoto
Hvordan bliver statslånshuset brugt i dag?
Selvom der er tale om et forholdsvis ukompliceret hus, der var billigt at opføre, har statslånshuset vist sig at være meget levedygtigt. Det er velindrettet med enkelt gedigent byggeri, og både materialer og konstruktioner har vist sig ofte at have en ret lang levetid.
Statslånshusene har ofte et nøgternt udtryk, men indeholder dog særlige karaktertræk, som kan være værd at bibeholde. Husets karakter passer derudover godt sammen med de materialer og den mere enkle stil, som er moderne i boligindretningen i dag.
Hvilke fordele og ulemper har statslånshuset?
Fordele ved statslånshuset
- Husets få kvadratmeter er godt udnyttet uden spildplads.
- Huset kan nogenlunde nemt bygges om, og værelser kan lægges sammen.
- Huset er forholdsvis nemt at bygge til. Det lille længehus kan fx forlænges, eller der kan bygges til i en vinkel. Resultatet bliver bedst, hvis tilbygningen viderefører den nøgterne stil og særlige arkitektur i det oprindelige hus.
Ulemper ved statslånshuset
- Statslånshuset er lille, og værelserne er små i forhold til nutidens krav og ønsker, derfor vælger mange at bygge til.
- Statslånshuset bør som regel efterisoleres. Oprindeligt er huset kun isoleret med 20 mm mineraluld i tagkonstruktionen, hvor man i dag anbefaler op til 400 mm i nye huse. Det kan være svært at efterisolere loftet, da det går til kip. Statslånshuset har så spinkle og enkle proportioner, at det kan være svært at få plads til efterisoleringen, hvis man ønsker at bevare husets udtryk og arkitektur.
- De fleste statslånshuse er bygget med kælder eller krybekælder. Her er det som regel også nødvendigt at efterisolere. Det er meget vigtigt at sikre, at kælderen/krybekælderen stadig er tilstrækkeligt ventileret, når den er blevet efterisoleret. Ellers får huset problemer med fugt, råd og svamp i etageadskillelsen.
- Også husets facade kan have behov for efterisolering, især de lette facadepartier, hvor vinduer og havedøre er rammet ind af en træbeklædning. Det kan være nødvendigt at udskifte større partier for at opnå tilstrækkelig isolering. Dertil har de lette facadepartier en kortere levetid end murværket i facaden og kan derfor alligevel have behov for til at blive skiftet ud.
- Murværket kan dog også trænge til eftersyn og reparation. Det er især fugerne, der skal ses efter og evt. kradses ud og fuges over.
