Illustration: Lars Andersen
Hvis du i dag nævner vikingetidens teknik, vil de fleste nok tænke på sværd, sejl eller langskibe. Men det er opfindelser, de færreste af os bruger i dagligdagen. To andre teknologier fra vikingetiden er til gengæld stadig en del af vores dagligdag: låse og nøgler.
Det fascinerer Heidi Lund Berg, der er arkæolog og har skrevet afhandlingen ”Mechanisms of Security” om låse og nøgler. Ifølge hendes forskning kom de første låse og nøgler af metal til Norden i jernalderen og blev udbredt i vikingetiden.
Heidi Lund Berg mener, at låse og nøgler ikke bare er en simpel hverdagsting. De påvirker den måde, vi lever vores liv på, og de fortæller om, hvad der er vigtigt for os.
I middelalderens love bliver det at bære nøgler og have adgang til låse nævnt som en gift kvindes ret og noget, der kunne tages fra hende i tilfælde af for eksempel utroskab.
Hver eneste gang vi sætter en nøgle i en lås, bruger vi grundlæggende den samme idé, som folk tog til sig i den sene jernalder. Det er den periode, der kommer lige før vikingetiden, og hvor arkæologer begynder at finde de første metallåse og nøgler i Norden.
Låse og nøgler kan have været endnu ældre
I teorien kan der godt have været låse i Norden endnu tidligere. I Mellemøsten mener arkæologer, at der har været låse i brug allerede før år 0. Men måske var de første nøgler i Norden af træ og er derfor rådnet væk, eller også sad låsene fast i ting, der ikke kom med i gravene.
Det er netop i grave, at arkæologer har fundet de fleste nøgler fra jernalderen og vikingetiden. Det vidner om, at nøgler og låse har været en betydningsfuld teknik, mener Heidi Lund Berg. Hun har et bud på, hvorfor folk i Norden netop begyndte at bruge metalnøgler i den periode.
Større byer fik folk til at låse døren
Grave med dørlåse er især fundet i områder, hvor der boede mange mennesker. I løbet af jernalderen opstod små bysamfund i Norden, og i vikingetiden voksede byerne. I samme periode var det at smede låse blevet et udbredt håndværk i Skandinavien.
I byerne har flere måske fået mulighed for at besøge låsesmeden eller købe nøgler og låse på byens handelsplads. Samtidig kan antallet af mennesker have givet byfolk en følelse af, at det var nødvendigt at beskytte deres hjem.
– En større udskiftning blandt indbyggerne i byen har gjort, at folk ikke altid kendte deres naboer så godt. Fra byerne har dørlåse så måske spredt sig ud til landområder med mindre befolkningstæthed, siger Heidi Lund Berg.
Kister og skrin blev låst med nøgle
Det var ikke kun døren, som blev låst i vikingetiden. En del af de låse, arkæologerne har fundet, ser ud til at stamme fra kister og skrin, der er blevet lagt i grave sammen med den afdøde.
Kisternes sider har man sjældent fundet, formentlig fordi de var af træ og blev nedbrudt. Men de beslag og låse, der har sidder på kisterne, har arkæologerne fundet. I mange tilfælde sammen med det, man går ud fra var kistens indhold. Var tingene af metal, er de i mange tilfælde også bevaret. Ofte er det værktøj eller våben. Måske fordi afdøde havde arbejdet med disse ting i levende live og kunne have glæde af dem i dødsriget.
– Det ser ud til, at mange forskellige ting blev låst inde i de beholdere, folk fik med i gravene. Pilespidser, syudstyr, vægte og vægtskåle, seletøj til heste og knive, fortæller Heidi Lund Berg.
Låse blev brugt på vikingernes rejse
For at forstå, hvorfor vikingerne valgte at låse disse genstande inde i kister og skrin, som den døde fik med i graven, skal vi tænke på, at vikingerne rejste meget. Nogle af dem havde måske endda et erhverv, hvor de var på farten det meste af året. For dem har det været mindst lige så vigtigt at kunne låse deres ting inde, når de var på rejse, som at kunne låse døren til deres hjem.
I 2018 blev denne detaljerede hængelås fra vikingetiden fundet i Vestjylland og blev indleveret til Holstebro Museum. Den lange åbning bag på låsen er til nøglen, og i de to huller i toppen ville bøjlen have siddet. Låsen kan være fra yngre germansk jernalder – altså perioden, der ligger lige op til vikingetiden. Foto: Jannie Würtz Sløk
– Handel og alliancer kan også have gjort låse og nøgler vigtige i jernalderen og i vikingetiden, fordi de gjorde det muligt at flytte værdier over store afstande. Det er vigtigt, at vi ikke kun betragter nøgler som noget, der havde relation til hjem og husholdning. De var også vigtige ved rejser, krig og handel over store afstande, fortæller arkæolog Heidi Lund Berg.
Velhavere, krigere og rejsende fik nøgler med i graven
I Norden er de fleste nøgler, låse, hængelåse og låste skrin fundet i kvindegrave. I moderne tid har der blandt arkæologer været tradition for at fortolke det sådan, at nøgler var symboler på kvindens rolle i husholdning og måske ægteskab.
Heidi Lund Berg hælder mere til, at nøgler og låse skal forstås som tegn på, at den afdøde havde brug for at låse sine ting inde i forbindelse med rejser, og at vedkommende ejede noget værdifuldt. Nøgler og låse er også fundet i børnegrave og mandegrave, og især en svensk mandegrav med mange våben antyder, at nøgler måske kunne have fungeret som tegn på militær rang i vikingetiden.
– Nøgler og sværd havde motiver af jagtfalke. Måske har låse og nøgler været symboler på en særlig mobil livsstil, som en kriger havde, foreslår Heidi Lund Berg.
Indstiklås blev – formentlig - opfundet i 1700-tallet
I takt med at låse blev mere udbredte, blev der opfundet nye typer og størrelser. Låse til døre og porte havde dog det til fælles, at de som regel sad uden på det, der skulle låses. I dag har de fleste døre til private hjem en såkaldt indstikslås. Det vil sige, at låsemekanismen er sat ind i døren og karmen. Denne type dørlås er meget yngre end vikingetiden. Indstikslåse blev formentlig først opfundet i 1700-tallet og udbredt i 1800-tallet.
Selvom vi mennesker forandrer og udvikler låsene, så er låsene også med til at påvirke os. Heidi Lund Berg tror, at låsene kan have ændret den måde, folk i oldtiden levede og bevægede sig på.
– For eksempel vil en nøgle til en dørlås gøre det muligt for folk at låse deres ting inde, men hvis der er flere personer i husholdningen, vil de skulle aftale, hvem der har nøglen på hvilke tidspunkter, og indrette dagligdagen efter det. Hvis nøglen bliver væk, kan de enten ikke låse døren eller er nødt til at bryde ind i deres eget hus, fortæller Heidi Lund Berg.
Tre nøgler fra vikingetiden fra Nationalmuseets samling. Nøglerne er udsmykket med motiver og har ud over at fungere som nøgler også været statussymboler. Foto: Søren Greve
Middelalderens låse markerede hjemmets grænse
I middelalderen fik netop husnøgler en ny og symbolsk betydning. Det gjaldt for eksempel i forhold til kærlighed og kriminalitet. Det kan vi se i de nedskrevne love, der er bevaret fra den tid.
– I middelalderens love bliver det at bære nøgler og have adgang til låse nævnt som en gift kvindes ret og noget, der kunne tages fra hende i tilfælde af for eksempel utroskab, fortæller Heidi Lund Berg.
Også tyve og røvere gjorde klogt i at respektere låses betydning i middelalderens Skandinavien. Det var strafbart ved lov at stjæle ting, og straffen blev skærpet, hvis tingene var opbevaret bag lås.
I Danmark kan man læse et eksempel på det i retsdokumenter fra en tyverisag i Horsens. Her blev manden Jep Sture i marts 1492 anklaget for at have stjålet råt kød, køkkenudstyr og et strygejern fra en anden Horsens-borger. Efterforskningen viste, at tingene ganske rigtigt befandt sig i Jep Stures hus ”under hans lås”, som der stod i dokumentet. Altså havde Sture forsøgt at skjule de mange tyvekoster i sit eget hjem. Straffen var hård. Jep Sture blev idømt dødsstraf og henrettet.
Hverdagens teknik ændrer vores liv
Efterhånden som de nordiske lande blev kristne i middelalderen, stoppede vikingetidens tradition med at lægge låse og nøgler i gravene. Men låsenes betydning for det levede liv fortsætter helt frem til nutiden.
Heidi Lund Berg mener, at vi gør klogt i at holde øje med, hvordan nye teknologier påvirker vores hverdag. Ligesom mennesker i oldtiden fik forandret deres liv af låse og nøgler, kan vores fremtid også blive ændret af dagligdagens teknik, selv hvis det ikke var opfinderens mål:
– I dag er smartphones en af vores vigtigste sikkerhedsteknologier. Vi bruger dem til betalinger, kommunikationer og id-oplysninger. Det havde opfinderen af telefonen næppe forestillet sig. Eksemplet med telefonen illustrerer, hvordan ting og deres funktioner kan ændre grundlæggende og uforudset på den måde, folk lever og handler på, og hvor tæt sammenvævede ting og mennesker er.
