En ombygget stald udgør i dag hjertet af Føns Nærvarme. Her står to biokedler, to varmepumper og en vandtank. Det er herfra varmen leveres ud til landsbyens beboere.
Landsbyen Føns ligger smukt på Vestfyn med Lillebælt til den ene side og Føns Vang Sø til den anden. Der er 322 beboere i byen, som med en blanding af stråtækte huse, parcelhuse og et mindre antal lejeboliger spreder sig på begge sider af landevejen Fønsvej.
I sig selv en landsby som mange andre i Danmark, men den adskiller sig alligevel på især ét punkt. Både EU- og lokalpolitikere, virksomheder, kommunale energikonsulenter og sågar en gruppe borgmestre fra Japan har lagt vejen forbi Føns Nærvarme, som en gruppe frivillige i syv år har drevet som et andelsselskab, der leverer varme til i øjeblikket 49, men snart 53, af byens cirka 80 husstande.
– Verdens mindste varmeværk, siger Ole Back, der er formand for foretagendet.
Fakta om Føns Nærvarme
Føns Nærvarme er verdens mindste varmeværk og har været i drift siden 1. oktober 2015. Det er konstrueret som en andelsforening, hvor de husstande i Føns, der ønsker varme fra værket, har købt andele og betaler kvartalsvis forud for varmen, som man kender det fra fjernvarme i større byer.
Værket forsyner omkring 50 husstande med 1.000 megawatt varme årligt, som resulterer i en CO₂-besparelse på 280 ton.
Konverteringen fra oliefyr eller elvarme skaber ikke kun en reduktion i drivhusgasser, men også en årlig besparelse for forbrugerne. Derudover er det også forbundet med mindre besvær for de enkelte brugere med kollektiv varmeforsyning og højere komfort. For en familie i et hus på 120 m2 koster varmen fra Føns Nærvarme 6.000-8.000 kr. i kvartalet, vurderer Ole Back.
Siden februar 2021 har to jordvarmepumper været tilsluttet systemet. Det betyder, at værket kan skifte mellem flis og elektricitet til opvarmningen afhængigt af pris.
Føns Nærvarme drives af en frivillig bestyrelse og frivillige hjælpere, som har vagt en uge ad gangen for at holde øje med anlægget. Hvis der opstår uforudsete situationer, holder andelsforeningen et møde og diskuterer problemet med medlemmerne. Derudover afholdes der generalforsamling årligt.
Alternativet til at få varme leveret fra Føns Nærvarme er et olie- eller pillefyr
eller eventuelt elvarme/varmepumpe. På landet kan der ikke leveres fjernvarme
fra de store værker.
Han viser rundt i den ombyggede stald i udkanten af byen, hvor der bag døren med hængelås gemmer sig to biokedler, to varmepumper og en vandtank. I enden af lokalet står et ældre bord med nogle stole omkring og i hjørnet et lillebitte køleskab, hvor man kan være heldig at finde et par øl, som Ole
Back siger.
Hver mandag aften er der møde i fyrrummet, hvor både drift og uforudsete hændelser bliver vendt, her mellem Tuel Lindberg, Ole Back og Anders Sejr.
Frivillige står for drift af Føns Nærvarme
Man er som frivillig også en del af et hyggeligt fællesskab, og det er vigtigt, for indimellem kræver det lidt ekstra at opveje de mange timer, der går med at drifte det lille varmeværk.
Hvad er nærvarme?
Googler man nærvarme, lander man oftest hos forhandlere af varmepumper.
Men i tilfældet Føns er nærvarme et begreb, foreningen selv har skabt.
Princippet bag ligner et normalt fjernvarmeanlæg med kedler, bare i mindre målestok. Varmen fordeles ud til husene gennem små to kilometer nedgravede rør gennem byen, og flere husstande kan koble sig på løbende.
Ballen-Brundby Fjernvarme a.m.b.a på Samsø er et lignende, andelsbaseret anlæg, og landsbyen Egebjerg i Nordsjælland har med inspiration fra Føns etableret et anlæg til 72 husstande i 2018.
Det har for eksempel været en velkendt situation for Ole Back og de andre frivillige på Føns Nærvarme, at alarmen bipper om natten hos ’vagthavende’, hvis et stykke ukurant brændsel har sat sig fast. Så er der ikke andet for end at køre ned til fyret og løse problemet.
– Nogle gange tager det to minutter, andre gange en time, men det er ALTID midt om natten, man får en sms, og hvis du ignorerer den, så er der i hvert fald fem, der ringer næste morgen om, at vandet er koldt, når de skal i bad, griner Ole Back og fortæller om den november måned for et par år siden, hvor der var problemer flere gange om ugen.
Affaldstræ virkede ikke som brændsel
Varmeværket havde i samarbejde med et lokalt firma forsøgt at bruge affaldstræ fra genbrugspladser til at fyre med, men det gav store udfordringer, da det var for dyrt og besværligt at rive træet op til en ensartet størrelse, der kunne fungere i kedlerne.
– Vi kunne godt se, at det ikke blev ved med at fungere, så vi måtte købe noget dyrere biobrændsel, men det er jo én til én, for så stiger priserne for forbrugerne, siger han og understreger, at byen ikke har haft et varmenedbrud, siden de investerede i to jordvarmepumper for et par år siden.
”Tak fordi I gider”
Det frivillige arbejde kører i en fast vagtturnus en uge ad gangen, hvor man i sommertiden måske bruger fem minutter om dagen, mens det i fyringssæsonen kan være en halv times tid. Hver mandag aften er der overlevering og eventuelt en status på nogle administrative opgaver, som bestyrelsen står for.
Der er stort set altid opbakning til de frivillige – selv hvis varmen svigter, og badet er koldt, er der ingen sure miner fra folk i byen.
– Når vi møder hinanden på gaden, siger de: ”Tak, fordi I gider.” De ved jo godt, at vi er frivillige, og brokker de sig for meget, er der risiko for, at de selv må gøre det, siger Ole Back.
Føns Nærvarme opstod, da oliefyr skulle udskiftes
Historien med varmeværket begyndte i 2012 med 35-40 husstande, der stod med udtjente oliefyr og derfor havde behov for at finde en ny løsning for at få varme. Som så ofte i mindre landsbyer blev der holdt et møde i forsamlingshuset, hvor en arbejdsgruppe blev nedsat.
Det blev afgørende for projektet i Føns, at arbejdsgruppen allerede tidligt i processen gik i dialog med Middelfart Kommune, som viste sig yderst hjælpsom og faciliterede et besøg på et lignende, men dog noget større nærvarmeværk på Samsø.
Hjælp fra Middelfart Kommune til nærvarme
Middelfart Kommune har som dedikeret og ambitiøst mål at være på forkant på klimaområdet med blandt andet et årligt kommunalt klimafolkemøde, og klimachef Morten Westergaard har derfor været sparringspartner på Føns-projektet siden begyndelsen.
– Vi har skullet se os selv i flere forskellige roller. Nogle gange har der bare været brug for hjælp til at booke et lokale og sørge for kaffe, og i andre tilfælde, når det bliver hardcore myndighedsbehandling, har vi skullet sidde helt sikkert ved roret med lige præcis de rigtige oplysninger, så man med et lidt frækt ord kan ”bypasse de asymmetriske” magtrelationer, siger han og fremhæver en fælles studietur til Samsø.
– At borgere, politikere og embedsmænd kunne tale åbent om, hvad der skal til, har været helt afgørende. Der er jo en balance for, hvornår vi skal kunne myndighedsbehandle og samtidig råde og vejlede til at komme igennem et projekt, siger Morten Westergaard.
Regler gør det svært at lave lokalt varmeværk
Han mener, at ’amatørerne’ og deres vilje er afgørende for realisering af den grønne omstilling.
– Som borger og amatør ved køkkenbordet i lokalsamfundet kan man skabe helt unikke fællesskaber. Men omvendt har vi et kompliceret bureaukrati, der ikke er indrettet til amatører. Her har kommunen, både administration og politikere, bestræbt sig på empati og på at sætte sig i borgernes sted. I Føns gik der et par år med undersøgelser og ikke mindst at få lavet en detaljeret projektbeskrivelse med beregninger af rørdimensioner, kedler og lignende. Den koster flere hundrede tusinde kroner, og de penge skulle stampes op af jorden.
– Det er skørt, at man først kan låne penge til det, når man har fået godkendt projektet. Vi var heldige at finde nogle rådgivende ingeniører, som ville acceptere kun at få betaling, hvis det lykkedes. I det hele taget kan man først søge midler, også fra EU, når projektet er etableret. Der er så stort fokus på grøn omstilling, som er virkelig svært ude på landet, men hvis der var flere penge til selve projektarbejdet, kunne man måske få flere i gang, mener Ole Back.
Det lille varmeværks systemer kører på en blanding af træpiller og jordvarme.
Dyrestald blev til kedelrum med biobrændsel
I det hele taget var og er finansieringen og administrationen af projektet noget, der løbende giver lidt hovedbrud for bestyrelsen. I starten var der afsat penge til drift af værket, men på en generalforsamling besluttede man at drive det frivilligt for at skære ind til benet.
Finansieringen af selve anlægget kom på plads ved, at hver interesseret husstand købte sig ind i andelsforeningen Føns Nærvarme a.m.b.a. med et beløb på 2.500 kr. Resten blev finansieret via KommuneKredit efter en byrådsgodkendelse.
Efter anlægsfasen, hvor en dyrestald blev lavet om til kedelrum og cirka 1,8 kilometer hovedledning plus stikledninger blev gravet ned, kunne varmen cirkulere ud i Føns den 1. oktober 2015.
Da de første ton biobrændsel var indkøbt, behøvede bestyrelsen nærmest bare en kugleramme. Opkrævningerne fra forbrugerne gav penge til indkøb af brændsel, som rakte til næste opkrævning og så fremdeles.
Hvis man vil etablere et nærvarmeanlæg …
…kan det kan være en udfordring at rejse penge i begyndelsen af projektet, da man først kan låne gennem KommuneKredit, efter at projektet er godkendt.
Etablér derfor tidligt et godt samarbejde med kommunen – det er svært at få indblik i systemer og lovgivning.
Søg inspiration hos andre, der har lavet lignende projekter, det kan fx være foens-naervarme.dk.
Varmepumper gav ekstra muligheder
Men ambitioner og flere gode idéer var der masser af hos bestyrelsen i Føns Nærvarme, som også indimellem godt kunne bruge lidt mere sammenhængende nattesøvn. To jordvarmepumper som supplement til kedlen ville give en mere stabil løsning, var der enighed om. Jordvarmepumperne er baseret på 10 kilometer slanger, der ligger nedgravet i markerne omkring stalden, og giver samlet set også en endnu grønnere løsning.
– De første fem år fyrede vi med ren biomasse, altså stammeflis af træer, der var fældet i skoven i nærheden. Lige nu fyrer vi med træpiller i kombination med varmepumperne, som står for cirka 40 procent af vores produktion fordelt på hele året. Om sommeren kan vi nøjes med varmepumperne, og det giver os mulighed for at arbejde med strøm, når det er billigt, og med biobrændsel, når det er billigt … ja, lige nu er der jo så ingenting, der er billigt, siger Ole Back, da vi taler med ham i slutningen af november 2022.
Igen spillede Middelfart Kommune en rolle, da idéen om varmepumper opstod. Ole Back flagede idéen for Morten Westergaard, som brugte sine kontakter og derigennem fik kendskab til EU-midler, Føns kunne søge til formålet. Det lille nærvarmeværk har ikke mulighed for at spare op til nye investeringer, for hvis der er penge i overskud på kontoen, skal de ifølge varmeforsyningsloven udbetales til forbrugerne.
Drømmer om el fra solceller eller vindmølle
I Føns stopper de naturligvis ikke ved varmepumperne, for med tiden er projektet også blevet mere ideologisk.
– Varmepumperne kører på el, så vores næste håb er, at vi kan komme til at producere vores egen el, måske via solceller eller en vindmølle. Det er lidt kompliceret, for det skal produceres i umiddelbar nærhed af måleren, men vi har både havet og en stor sø og dermed beskyttelseslinjer, fortæller Ole Back.
Mange af husene i Føns har stråtag, så også lokalplanen sætter en stopper for solceller, men bestyrelsen giver ikke op.
– Vi prøver at få ændret lokalplanen. Hvis den bliver ændret, kan man arbejde på at lægge solceller ud på en hel masse huse uden stråtag og så lave et fælles solcelleanlæg. Både tidsånden og de politiske vinde gør, at man måske godt kan udfordre tingene lidt, mener formanden.
Fællesskab er en selvfølge i Føns
Ole Back er selv opvokset i Føns, men flyttede til København for at studere. Han fik kone og børn, og da de fik lyst til at skifte Islands Brygge ud med mere landlige omgivelser, var der tilfældigvis et hus til salg i Føns.
Det blev muligt for Ole at beholde sit fleksible job i København, og i 2012 rykkede familien tilbage til hans barndomsby. Han blev hurtigt involveret i projektarbejdet med nærvarmeværket, ligesom hans kone har lagt frivillige kræfter i at holde liv i den lokale børnehave, som var lukningstruet.
– Da jeg var barn, kæmpede både mine forældre og andre voksne i byen for at holde Brugsen i live. Der var nogle dage, hvor vi fjernede affald og ukrudt, malede og vaskede indkøbsvogne med den største selvfølgelighed. I min opvækst har jeg været vant til at være en del af et fællesskab.
Brugte juletræer gav fællesskab – og en smule varme
Nu gør Ole Back selv et ihærdigt forsøg på blandt andet at lade nærvarmeværket være en del af byens fællesskab. Efter julen i 2020 inviterede han beboerne til at komme forbi med deres brugte juletræer.
– Vi lejede en flishugger og serverede gløgg, og selvom det var en lillebitte del af varmen, var det også for at vise stedet frem. Det viste sig, at træerne var utrolig dårlige at fyre med, og jeg måtte op nogle nætter bagefter, men det var virkelig fedt alligevel.
Ole Back og Anders Sejr Davidsen er to af de frivillige, der er med til at drive Føns Nærvarme. Der er cirka 80 husstande i landsbyen Føns på Vestfyn, hvoraf de 53 nu er tilmeldt Føns Nærvarme.
Klimapris til Føns Nærvarme
Føns Nærvarme fik i 2022 kommunernes klimapris, som blev uddelt for første gang. Det var en dejlig anerkendelse, siger Ole Back.
– Men det er sjovere, når der kommer en landsby som vores og siger ”det vil vi også” og så hjælpe dem i gang. Der er noget entreprenørskab i at få det til at lykkes på trods af alle odds og at være en del af et fællesskab og den grønne omstilling. Vi startede projektet på grund af et praktisk problem med at få varme, men når alarmen ringer midt om natten, og jeg kører herned, har jeg da også i baghovedet, at der er et lidt højere formål. Det bilder jeg mig i hvert fald ind.
