Hvilke problemer kan opstå i din kloak?
Der kan være flere årsager til, at kloak og afløb ikke fungerer optimalt:
- Kloakken kan være underdimensioneret, så den i perioder ikke kan følge med og få ledt vandet væk hurtigt nok.
- Et eller flere af rørene kan være knækket eller defekt på anden måde, så spildevandet kan sive ud af rørene og dermed stoppe for kloakvandet.
- Rødder fra træer og buske, i nærheden af kloakledninger, kan gro ind i samlingerne og vokse sig store inde i rørene, og dermed stoppe for kloakvandet.og dermed stoppe for kloakvandet.
- Problemer med tilstoppede rør kan du som boligejer selv gøre en indsats for at afhjælpe ved løbende at vedligeholde din kloak.
- Udluftningsrøret fra kloakken kan være stoppet, hvilket resulterer i, at vandet kan stå højt i toilette, eller der kan komme lyde.
- Rotter i eller omkring boligen er ofte tegn på utætheder i kloakken.
Hvorfor skal din kloak vedligeholdes?
Hvis du ikke vedligeholder husets kloakker, kan det resultere i:
- Fugtskader
- Rottebesøg
- Oversvømmelse
Det er dit ansvar som boligejer at vedligeholde alle kloakledninger og brønde, der er på din grund. Grænsen mellem dit ansvarsområde og kommunens ligger lige i skellet. Der er oftest en brønd lige ved skellet, en skelbrønd, som angiver adskillelsen mellem dit ansvarsområde og kommunens ansvarsområde.
Sådan vedligeholder du husets kloakledninger
Selvom du ikke umiddelbart kan se eller komme til kloakledningerne, kan du vedligeholde dem bedst muligt ved at følge disse trin:
- Vedligehold og efterse husets brønde 1-2 gange om året. Forår og sent efterår er de bedste årstider.
- Få evt. lavet en tv-inspektion af kloakledningerne så du kan sikre dig, at alt er som det skal være.
- En kloakmester kan spule og rense kloakledningerne. Er der tegn på forstoppelse kan du få spulet kloakledningerne.
- Har du septiktank skal den jævnligt tømmes. En septiktank opsamler spildevand i de kloaksystemer, der ikke er tilkoblet et rensningsanlæg. De enkelte kommuner har fastsat regler for, hvor ofte septiktanke skal tømmes. Ofte er kravet 1 gang årligt. Der skal bruges en slamsluger til tømningen, det er derfor ikke noget, du selv kan gøre.
Hvornår bør kloakken kontrolleres af en professionel?
Oplever du fx, at vandet i toilettet ikke skylles ud, eller at det bobler eller gurgler, når vandet løber ud eller andre former for funktionssvigt, observerer du tegn på tilstopning eller utætheder i kloaknettet, skal det undersøges af en kloakmester.
Alle spildevandsrør, der er i jorden, er kloakrør og skal tilses af en autoriseret kloakmester. Spildevandsrør inde i bygningen, inklusiv afløb fra vaske og gulvafløb kaldes afløb og skal tilses af en autoriseret VVS-mand.
Følgende forhold er tegn på problemer med kloakken:
- Vandet stiger i toilettet, når du skyller ud. Det er et tegn på, at vandet har problemer med at komme væk.
- Har du en kælder, som begynder at være mere fugtig end sædvanligt, kan det skyldes et utæt kloakrør.
- Fugt omkring tagbrøndene - både på jorden og på soklen - er tegn på stoppede tagbrønde eller tagnedløb.
- Synker jorden et sted på grunden, kan det være tegn på enten en sammenstyrtet kloakrør eller en utæthed i kloakledningen, som eroderer jorden omkring utætheden.
- Rotter i huset eller på grunden er tegn på utætheder i kloaksystemet.
- Lugtgener tyder på, at et afløb og/eller kloakken er tilstoppet. Hjælper det ikke at hælde kogende vand i afløbet, må du også kontakte en kloakmester.
- Boblende eller gurglende lyde fra toilet eller afløb kan være tegn på problemer med kloakken.
Hvordan finder kloakmesteren brud på kloakledningen?
Kloakmesteren undersøger som regel kloakken med en tv-inspektion, altså med et kamera. En tv-inspektion koster omkring 2.500-5.000 kr. og kan i de fleste tilfælde vise, hvor kloakken skal repareres.
Når du kontakter en kloakmester, bør du sikre dig, at vedkommende har autorisation til at foretage kloakarbejde. Lav desuden en klar aftale med vedkommende om det arbejde, der skal udføres.
Det er en god idé altid at bede om et overslag på prisen og få kloakmesteren til at kontakte dig, hvis der skal laves mere end det, aftalen går på. På denne måde undgår du at blive overrasket, når regningen kommer.
Hvor hurtigt skal du reagere på skader?
Opdager du en skade på kloakken, er det er vigtigt, at du reagerer straks. Ellers kan skaden ødelægge andre bygningsdele. En defekt kloak kan fx give fugt i kælderen og som følge heraf skimmelsvamp eller andre former for svampeskader. Defekte/utætte kloakrør giver typisk også rotteproblemer i boligen.
Du må ikke selv udføre nogen form for kloakarbejde. Der skal en autoriseret kloakmester til. Tag derfor kontakt til en professionel med det samme.
Kontakt dit forsikringsselskab. Det vil måske dække udgifterne til reparation af kloakledningen. Husforsikringen dækker typisk alle skader, der sker i og under huset. Har du en udvidet forsikring, en stikledningsforsikring, vil den dække skader i kloakken udenfor husets fundament. Nogle selskaber dækker både kloakledningen og brøndene. Andre kun selve kloakledningerne.
Disse kloakker er dit ansvar
Alle rørledninger i jorden er dit ansvar. Det gælder også kloakrørene frem til skel.
Kloakrør leder spildevand væk fra din bolig. Du har vedligeholdelsespligten af alle kloakledninger på din grund. Det betyder, at hvis der sker en skade på kloakledningen, er det dig, der skal betale for, at skaden udbedres.
Har du en udvidet husforsikring, kan det være, den dækker skader. Stikledningen er altså dit ansvar fra skel og ind til huset.
En undtagelse er dog, hvis du har en brønd, som ligger maksimalt 2 meter fra skellet. I den situation kan det være kommunen, der har vedligeholdelsespligten på ledningen frem til brønden og dermed betalingsansvaret, hvis der sker en skade.
Er du en af de få grundejere, som er koblet til et fællesprivat spildevandsanlæg, går grænsen mellem offentligt og privat ansvar ved skellet til grundejerforeningens grundgrænse.
Der kan være forhold, som fx at naboens kloakledning løber på din grund eller at I er en gruppe af husejere, der deles om kloakken. Ved disse forhold er der typisk lavet en afløbsaftale, hvor det er angivet, hvilket ansvar den enkelte ejer har og hvor meget den enkelte ejer hæfter for.