Spørg Bolius

Ansvar for skelbrønd

Hej.

Vi har 2009 fået separeret spilde/regnvand på grunden. Der blev nedsat (af en af kommunen udpeget autoriseret kloakmester) en skelbrønd. Den står på grunden, dog inden for 2m fra skel.

Der var for ca 7 år siden forstoppelse og ,via vores kloakmester, som konstaterede sunket brønd, indvilligede kommunen i oprettelse. Efter nyligt problem, konstaterer vores kloakmester at der ikke er rettet op og at der nu er bagfald. Kommunen nægter ‘ny‘ oprettelse og påstår at brønden er overdraget til os.

Da den står på vores grund har vi selv udgiften til oprettelse iflg. kommunen. Vores kloakmester påstår at det er nedsætteren, der har oprettelsespligten. Hvad er rigtigt her? Hvem har ansvaret?

Mvh Henrik

Hej Henrik

Det er lidt 2 ting der bliver blandet sammen. ansvaret for vedligeholdelse og ansvaret for udført arbejde. 

Det er grundejerens ansvar at stå for vedligeholdelsen af kloak og brønde, der er beliggende på grunden, altså faktisk alt der ligger fra skel og ind på grunden. 

Det er kommunen, der har indvilliget i at stå for arbejdet med oprettelse og derfor kan det være, at de er deres ansvar, at arbejdet er blevet udført korrekt.

Men om kommunen har ansvaret 7 år efter at arbejdet er blevet udført, er tvivlsomt.

Så jeres kloakmester har egentlig ret, men om ansvaret gælder 7 år tilbage er ikke sikkert. Og det kan måske være svært at påvise, om brønden er sunket over de sidste 7 år eller fordi arbejdet i sin tid ikke blev lavet korrekt. Så det ender formodentlig hos jer. Men i kan tage fat i en byggeteknisk rådgiver som måske kan hjælpe jer. 

Du kan læse mere om ansvaret for vedligeholdelse her : Derfor skal du vedligeholde kloakken på din grund (bolius.dk)

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden