Møllestien tæller i dag 28 byhuse midt i Aarhus. Cirka ét hus bliver sat til salg om året, men i lange perioder er der intet til salg. Priserne fordrer i dag to solide indtægter. Foto fra bogen
Hjem bag facaden - 100 meter utrolige fortællinger fra Aarhus og Møllestiens indre
Mads Ellegaard: ”Hjem bag facaden - 100 meter utrolige fortællinger fra Aarhus og Møllestiens indre”
265 sider
249 kr.
Se mere her: bagfacaden.dk
Møllestien er en lille brostensbelagt gade i det centrale Aarhus. De 28 byhuse i to etager har facader i vekslende farver, og foran de fleste vokser stokroserne, og fuldender idyllen.
For 23 år siden købte Mads Ellegaard et hus i gaden, og her er hans tre børn født og opvokset. I bogen ”Hjem bag facaden - 100 meter utrolige fortællinger fra Aarhus og Møllestiens indre”, der udkom i april 2021, kigger han både ind i nutidens boliger og dykker ned i gadens brogede fortid.
Det har han gjort både ved at gennemlæse skriftlige kilder og interviewe tidligere og nuværende beboere. Og som mangeårig husejer i gaden må han vel siges at have de bedste forudsætninger.
Byhuse på Møllestien opført i 1870’erne
Byhusene blev opført i 1870’erne, hvor industrialiseringen satte gang i byudviklingen. Først boede her håndværkere og selvstændige, men allerede fra 1910’erne begynder det hele at forslumme. Elendigheden tog til op gennem 1930’erne og 1940’erne, hvor forholdene blev beskrevet som uhumske og boligerne som saneringsmodne. Og det blev ikke meget bedre i de næste årtier.
For eksempel hedder det i bogen:
”Alkoholforbruget var fortsat massivt i Møllestien i 1950’erne og 1960’erne... Hver weekend var der “salatfade”, som politibilerne blev kaldt, og betjente for at dæmpe urolighederne og få folk i detentionen. Særligt når der lige var udbetalt løn, gik det hedt for sig.” Udlejning til prostitution var også almindeligt i gaden”.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Skuespillere og Svend Auken blev beboere på Møllestien
Men en anden type beboere begyndte også at indtage Møllestien. I 1959 rykkede skuespillerparret Vigga Bro og Fritz Bruun ind i to af husene, og Viggas bror, skuespilleren Christoffer Bro, boede i et tredje. Senere rykkede bl.a. flere skuespillere fra Aarhus Teater ind.
I 1963 købte det unge par Bettina Heltberg og Svend Auken et byhus. Prisen var 30.000, og de to studerende fik lidt økonomisk hjælp fra forældrene. Mange år senere, da Svend Auken i 1994 var socialdemokratisk miljøminister, udtalte han følgende til Aarhus Stiftstidende:
“Vi kunne ikke forstå, at der blev ved med at komme fremmede mandspersoner og ringe på vores dør. Indtil en genbo gav os det råd, at vi skulle ta’ og fjerne den røde lampe i vores entré. Den havde vi bare ladet blive hængende, da vi flyttede ind - uden at ane, at det var en slags vartegn for det “Driftige erhvervsliv” der tidligere havde udfoldet sig i huset.”
Byhuse blev revet ned
Parret boede i den bevaringsværdige ende af gaden, mens det så sort ud for den modsatte ende af Møllestien. Saneringsplanerne ulmede i flere år, indtil nedrivningen blev gennemført fra 1973 til 1978.
Selvfølgelig er man privilegeret som beboer i Møllestien. Vi er heldige at bo i denne tidsmaskine. Et sted, der kombinerer det bedste fra nutiden med fortiden og tilsætter et romantisk skær.
Men farerne lurede stadig for de andre huse. En privat investor havde opkøbt syv huse med henblik på nedrivning og opførelse af parkeringshus og supermarked. Men her var det en fordel, at beboerne på Møllestien nu var musikere og andre kreative sjæle, som forstod at råbe op, så planerne blev forpurret.
Møllestien er for alle
Så 100 meter Møllesti består heldigvis i dag. Dem vil beboerne gerne dele med andre, men det kan også blive for meget.
”Som beboer er man tåbelig, hvis man tror eller ønsker, at man kan have
gaden midt i en af verdens bedste byer for sig selv og sine nærmeste. Den
arrogance er der ingen af beboerne i Møllestien, der har. Vi elsker at dele
det gode via julemarkedet, denne bog og på anden vis; bare det deles med
folk, der værdsætter det, og som ikke slider det op.
”Derfor har vi beboere ofte et større smil på læben, når de lokale og fordrukne fra Mølleparken nikkende sjosker gennem Møllestien, mens de glædes over gaden, end når endnu et færgetræk af krydstogtturister gennes ud på ruten,” skriver forfatteren i slutningen af bogen.
Derfor fik han måske også denne salut af en nabo, da han præsenterede sin bog:
”Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med bogen. Bare den ikke bliver en succes!”
