– Sluk nu for det lys, jeg har jo sagt det tusinde gange. 

– Sætter du gang i opvaskemaskinen nu? Klokken er jo 18, strømmen er dyr nu.

Sådan kan beskyldningerne nemt flyve rundt i de danske hjem for tiden, hvor snakken om energikrise og sparemuligheder lyder alle vegne. Men er det muligt at undgå hårde ord og skænderier og samtidig spare på energien?

– Det gamle ordsprog om, at ’når krybben er tom, så bides hestene’ gælder i højeste grad i denne tid, hvor mange er bekymrede for deres økonomi. På arbejdet taler vi med kollegerne om kilowatttimer og ’hvornår vasker du’, og når vi så kommer hjem og opdager, at lyset er tændt, og vandet løber – så har vi svært ved at styre os og sige tingene på en ordentlig måde, fordi vi er mere pressede end normalt, forklarer familievejleder Lola Jensen, der er kendt fra Go’ Morgen Danmark og forfatter til flere bøger, senest bogen ’Må vi så få ro’.

Nå, Alberte, det hjælper jo ikke, at jeg får dig til at slukke lyset, når far bare lader lyset stå tændt.
Lola Jensen

Hun fortsætter:

– Tidligere har man måske været mere rolig og vejledende over for sin familie, men nu er man bare irriteret. Overordnet set kan jeg kun anbefale at prøve at finde noget af den gamle ro og ordentlighed frem igen – den vi voksne som regel er gode til at benytte os af, når vi er ude blandt andre mennesker, fx på arbejde. Når du lander i indkørslen, så tæl lige til ti, inden du går indenfor. Så er du bedre rustet til at håndtere din families måske uhensigtsmæssige energivaner, og du har bedre mulighed for at ændre deres adfærd.

Hvor sparer du bedst på energien?

Hvilke energikonflikter går så ofte igen i de danske familier – og er der hold i alle de spareråd, vi giver til vores børn og partner?

– Der er helt sikkert mange penge at spare, hvis du ændrer på nogle bestemte energivaner. Men omvendt er der også mange skrøner, så det er en god idé at få styr på fakta, inden du måske prøver at ændre din families adfærd, fortæller fagekspert i energi og indeklima i Videncentret Bolius, Tue Patursson.

Han kommer med fem konkrete eksempler på ’fup eller fakta’, når det kommer til at spare på energien. 

Alle eksempler tager udgangspunkt i el- og varmepriser i september 2022.

I alle eksempler regner vi med et gennemsnitshus på 130 kvadratmeter fra 60’erne med et årligt varmeforbrug på 18.000 kWh.

Nr. 1 – hjælper det at skrue ned for varmen?
– Tommelfingerreglen er, at hver grad, du skruer ned, giver fem procents besparelse. Så her kan være mange penge at spare. 

– Har du naturgasfyr, kan du se frem til en årlig regning på 46.500 kr. for 1.800 m3. Men skruer du ned fra 22 til 20 grader, kan du faktisk spare ca. 4.650 kr. eller 180 m3 årligt. Har du en luft til vand-varmepumpe, kan du ca. spare 2.100 kr. eller 575 kWh, mens du med fjernvarme kan spare omkring 1.300 kr./1.800 kWh. 

Nr. 2 – skal vi tage kortere bade?
– Det er værd at kigge på både længden af brusebadet og typen af brusehoved. Tager du et brusebad på 10 minutter med en almindelig bruser, der bruger 15 liter i minuttet, koster det med naturgas 24,50 kr. pr. gang. En standardfamilie tager omkring 14 bade om ugen, og det løber op i 18.000 kroner på et år. 

– Hvis familien nu skiftede brusehovedet ud med en sparebruser, der bruger 7 liter i minuttet, og tog bade på fem minutter i stedet for 10 minutter, så ville det pludselig kun koste 4.100 kroner om året i stedet.

Nr. 3 – sluk nu lyset, eller hvordan?
– Når det kommer til belysning, kommer det meget an på lyskilden. Inden du er efter dine børn eller din partner, så tjek lige, at du har skiftet til LED-lys, for det er meget billigere. 

- Har du fx 10 styks halogenspots tændt fire timer dagligt, så bruger de 510 kWh om året eller ca. 2.500 kr. 10 styks LED-spots bruger til gengæld kun ca. 100 kWh eller 500 kr. om året. Når det så er sagt, så kan du jo stadig spare 250 kr. årligt, hvis I halverer den tændte tid fra fire til to timer.

Nr. 4 – hvornår skal teenageren game?
– Kan du få din teenager til at sidde ved gamercomputeren uden for den såkaldte kogespids fra klokken 17 til 20, hvor strømmen typisk er dyrest, er der meget sparet. Gamer man tre timer i døgnet, bruger man ca. 570 kWh om året. I tidsrummet 17-20 koster det ca. 2.900 kr. årligt, mens de samme tre timer på et andet tidspunkt i døgnet kun koster 1.700 kr. årligt. 

– I stedet kan de spille iPad på det dyre tidspunkt, for det koster utroligt lidt i strøm. To timer hver dag om året koster kun omkring 10 kWh/50 kr. for opladning.

Nr. 5 – skal opladeren ud af stikket?
– En stor skrøne handler om opladning af diverse apparater, fx mobiltelefoner og eltandbørste. Mange tror, at det koster en del i forbrug, men faktum er, at du kan spare godt og vel 80 kr. om året, hvis du slet ikke lader din mobiltelefon op. 

– For en eltandbørste kan du spare 30-40 kroner om året ved at tage den ud af stikkontakten. Så her er det måske bedre at tage andre kampe.

Få din teenager til at spille med på energibesparelser – og ikke imod

Én ting er fakta, men hvordan formidler du bedst de gode spareråd til din familie? Ifølge familievejleder Lola Jensen skal du nemlig ikke bruge samme tilgang over for alle.

– Du kan sagtens fortælle dine små børn, at I skal spare på vandet eller slukke for lyset. Men det handler om at gøre dem ansvarlige uden at gøre dem bekymrede. Så sig det helt kort: ”Nu skal der slukkes for vandet, og du kan lege med den her balje vand i stedet” i stedet for at rode dig ud i lange forklaringer om dårlig økonomi eller klima, forklarer hun og fortsætter:

– Over for dine teenagere skal du spille på de gode intentioner. Indadtil syder du måske, fordi du har svært ved at finde pengene til regningerne, men kommer den frustration ud som angreb, så bliver større børn og teenagere bare mere modvillige. 

– I stedet for ”så sluk dog det lys”, så prøv med ”måske er det meget godt, at vi nu prøver at spare på energien, fordi det hjælper jo klimaet. Vil du ikke hjælpe mig med det?” Og så er det vigtigt at gentage det løbende”.

Ret ikke energianklager mod din partner

Over for din partner er det vigtigt at være lidt strategisk, så energianklager ikke bliver endnu et grundstød mod jeres parforhold.
 
– Vi er så gode til at hakke på hinanden og bruge hån eller sarkasme. ”Nå, nu har du nok glemt at slukke lyset igen”. Eller få frustrationerne ud gennem børnene. ”Nå, Alberte, det hjælper jo ikke, at jeg får dig til at slukke lyset, når far bare lader lyset stå tændt”. 

- Men for hver negativ irettesættelse skal der faktisk 12 positive tilkendegivelser til for at få rettet op på balancen, siger familievejleder Lola Jensen og fortsætter:
 
– Første hovedregel er at gemme alle snakke, til de små er puttede, for børnene skal ikke involveres. Sæt jer ned om aftenen eller en gang om ugen og tal om jeres forventninger til hinanden, og prøv at holde det på egen banehalvdel. Prøv med ”i aften vil jeg gerne lægge mine forventninger frem” og ”der skal være plads til at begå fejl”. Og bed så din partner om at hjælpe dig: ”Det betyder noget for mig, at lyset bliver slukket”.