Parøkonomi: Dine, mine og vores penge

Familien som en lille virksomhed, hvor alle indtægter og udgifter klares via en fælles pulje, er stadig den foretrukne model i de fleste parforhold, når først vi rykker under samme tag. Men især blandt yngre par vælger mange at have en helt eller delvist opdelt økonomi med private konti, viser en YouGov-undersøgelse for Videncentret Bolius fra november 2018 blandt samlevende danskere.

Her svarer 54 procent, at de har fuldstændig fællesøkonomi. Lidt mere end hver fjerde (28 procent) svarer, at de ud over en fælles konto til mad, bolig og eventuelle børn også har private konti. Hver sjette svarer, at de har fuldstændig opdelt økonomi uden fælles konti.

Tendensen mod en mere opdelt økonomi er noget, forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen genkender fra Nordeas egne undersøgelser om samme emne fra 2010 og 2017.

– Tidligere var det sådan, at jo længere man havde boet sammen, jo mere sammenblandet blev økonomien. Ofte med én fælles konto til alle indtægter og udgifter. I dag ser vi i stigende grad en opdelt økonomi. Selvom man er en familie, har man separate konti og samler så fælles udgifter på en budgetkonto, som man er fælles om at finansiere, forklarer hun.

Ann Lehmann Erichsen ser det som en positiv udvikling, at økonomien inden for den enkelte husstand bliver mere opdelt. Det fordeler ansvaret for de fælles udgifter som boliglån, børnetøj og mad mere ligeligt.

– Har man indrettet sig med private konti og en fælles budgetkonto, er begge parter tvunget til at forholde sig til udgifterne på budgetkontoen. Det giver bedre økonomisk indsigt i det lille firma, som en husstand udgør, og en bedre magtbalance i parforholdet, siger hun.

Samtaleøkonomi vinder frem

En mere opdelt økonomi er altså ikke udtryk for større grad af økonomisk sololøb. Tværtimod tyder Videncentret Bolius’ undersøgelse på, at der i høj grad er konsensus omkring forbruget i de enkelte husstande.

Mere end halvdelen af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de altid vender det med partneren, hvis de bruger mere end 1.000 kr. for fælles penge. En fjerdedel svarer, at de gerne vil have, at partneren vender indkøb, allerede når beløbet overstiger 500 kr.

– Danskerne har i høj grad samtaleøkonomi, hvor man taler om, hvordan man bruger pengene. Og det ser ud til at gælde både i forhold til de enkelte indkøb, og når man skal have afklaret, om der er råd til en ny bil, eller at den ene part går ned i tid på jobbet, siger Ann Lehmann Erichsen.

Og selvom det af nogle opfattes uromantisk, så er åbenhed om økonomi afgørende, når man lever sammen, uanset om man er gift eller bare bor sammen, understreger formanden for Danske Familieadvokater, Anne Broksø.

– Man kan godt vælge at have hver sin økonomi, så længe man bor hver for sig. Men om man vil det eller ej, så bliver man en del af hinandens økonomi, når man har haft fælles adresse i en længere periode, siger advokaten.

Derfor opfordrer hun til, at man som par får snakket sig frem til nogle fælles retningslinjer, når man begynder at tage tilløb til at flytte sammen.

– Få svesken på disken. Involvér hinanden i jeres økonomiske situation, og bliv enige om tilgangen til økonomi. Faktum er, at omkring halvdelen af alle ægteskaber ender med skilsmisse, og så er det en fordel at have styr på dit, mit og vores, siger Anne Broksø.

Men det kan være lettere sagt end gjort. 7 ud af 10 svarer godt nok, at de aldrig skændes om økonomi med partneren. Men især blandt par, som ikke er gift, og i de helt unge familier svarer deltagerne i undersøgelsen, at overforbrug og køb af unødvendige ting er anledning til skænderier. Måske netop fordi der er nogle fælles spilleregler, som stadig er under udvikling på det stadium i parforholdet.

Undgå fælderne

Uanset om man er gift eller ugift er der nogle områder, advokat Anne Broksø anbefaler at forholde sig til.

– En klassiker er, at man som ugift lader den ene stå for de store investeringer som bolig og bil, mens den anden står for driften i form af løbende udgifter til mad og tøj. I det scenarie vil man stå med en meget ulige fordeling, hvis man går fra hinanden, fordi bil og bolig tilfalder den person, som står på skødet, siger hun.

7 ud af 10 svarer da også, at de begge står som ejer eller lejer af boligen. Det er et parameter, som især gavner kvinderne, understreger forbruger­økonom Ann Lehmann Erichsen.

– Selvom vi køber boligen for at bo i den og skabe et hjem, så er det i de fleste tilfælde også en investering, der på sigt giver en værdistigning, som kvinderne får del i ved at stå på skødet. Det er en fordel, fordi kvinder ellers ikke er så aktive, når det kommer til investeringer, siger Ann Lehmann Erichsen.

I undersøgelsen svarer halvdelen, at begge holder lige meget styr på økonomien, og kun hver 10. overlader styringen til partneren. Når det kommer til omlægning af lån er der dog en overvægt af mænd, som tager sig af at undersøge, om det kan betale sig.

Men et giftermål betyder ikke, at alt er fryd og gammen, når boet pludselig skal deles i to, påpeger advokaten. Selvom man ikke hæfter for sin partners personlige gæld, får det indflydelse på en bodeling, fordi gælden modregnes, inden overskuddet deles.

– Derfor bør man som gift have indsigt i partnerens økonomi. Også selvom man har valgt at have private konti, siger Anne Broksø.