Ræven er temmelig udbredt i Danmark og findes både i naturen samt i byerne. Arkivfoto.
Hvad kendetegner ræven?
Ræven er et af de mest almindelige rovpattedyr i Danmark og lever stort set overalt i landet.
Da ræven overvejende er aktiv om natten og i skumringen, er det typisk om aftenen eller tidlig morgen, man støder på den, når den med sin karakteristiske røde pels og buskede hale lister rundt på jagt efter føde.
Ræve lever i langt de fleste naturtyper, men har også været fantastisk god til at tilpasse sig menneskers tilstedeværelse. Således kan man ikke blot træffe ræven i landdistrikterne, men også i parcelhuskvarterer og kolonihaveområder og sågar inde i byerne, hvor fænomenet ”byræv” er opstået. Der er dog ikke tale om en særlig art ræv i byerne. Ræven er blot god til at tilpasse sig forskellige miljøer.
Ræven lever gerne i grave og huler, som den undertiden deler med grævlinger. Den opholder sig til tider også under åben himmel.
Til trods for at rævebestanden siden 80’erne er blevet decimeret voldsomt i forbindelse med udbrud af sygdommen skab, er den ikke truet. Dog påvirker skab stadig bestande lokalt og regionalt.
Ræven er udbredt over hele landet, dog undtagen enkelte øer, såsom på Bornholm, hvor den i årevis har været betragtet som udryddet. Flere mener dog at have spottet den på øen i løbet af de senere år.
Den røde ræv (vulpes vulpes)
Der findes mange forskellige arter af ræve, men det er kun den røde ræv (vulpes vulpes), der findes i den danske natur.
Rævens foretrukne føde er mus og andre små gnavere, men ræven spiser også gerne fugle, egern, harer, spæde rålam, ådsler, frugt, insekter og affald fra husholdninger mv.
Ræve parrer sig i januar/februar. Efter en drægtighedsperiode på 51-52 dage føder hunnen et kuld bestående af 4-7 unger. Ungerne begynder at skifte til voksenpels efter en lille måneds tid.
En voksen rævvejer 3-8 kg, og dens krop er op til 70 cm lang. Dertil kommer den buskede hale, der måler knap en halv meter. Hannen er typisk en smule større end hunnen og kan veje op til 12 kg.
Ræven har en stærk lugte- og høresans, hvilket den bla. bruger til at orientere sig i landskabet, samt for at identificere byttedyr. Rævens synssans er dog ikke noget at prale af, og den ser kun et groft omrids af omgivelserne. Dette betyder at man kan komme tæt på dem, hvis man sørger for ikke at bevæge sig for meget. Det er dog vigtigt at huske, at ræven er et vildt dyr, og man skal prøve at bevare dens skyhed.
Ræve i naturen kan blive op til 10 år gamle. Grundet jagt bliver 80 procent af de danske ræve ikke mere end to år gamle.
Hvad lever ræven af?
Ræven er et rovdyr og lever overvejende af små gnavere, navnlig mus. Derfor er ræven i mange tilfælde til stor nytte, fordi den kan være med til at holde bestanden af mus eller rotter nede. Ræven er bestemt ingen kostforagter og spiser også gerne anden føde såsom fugle, egern, harer og spæde rålam. I byområder lever den også af menneskets affald. Ifølge Naturstyrrelsen udgør omkring 35 procent af rævens fødegrundlag køkkenaffald og udlagt føde og det er derfor ikke helt ved siden af, når ræven har fået øgenavnet ”naturens skraldemænd”.
Den har i tidens løb gjort sig stærkt upopulær blandt kanin- og hønseejere. Ræven spiser nemlig gerne de små husdyr, hvis den får held til at møve sig ind i deres bur eller indhegning. Dette kan udarte sig til et regulært blodbad, da den i sin befippelse over det rigelige fødeudbud ender med at tage livet af langt flere husdyr, end den har mulighed for at spise.
Ræve i byerne
Det er forskelligt fra egn til egn, hvor sandsynligt det er at møde ræve i byerne. I nogle byer er rævebestandene forholdsvis stabile, som fx i København, hvor man allerede i 1860 kunne spotte ræve.
Rævene slår sig ned i parker, villahaver, på baneterræner, på tomme byggegrunde og i det hele taget i alle former for grønne områder, hvor der er mulighed for at skjule sig i dagtimerne.
Ræve er usædvanligt gode til at tilpasse sig, og ses i alt fra skove til byområder. Arkivfoto.
Kan ræven være til gene for haveejere?
Ræven er stort set harmløs, men kan dog være til gene, hvis du holder mindre husdyr udenfor, fx kaniner eller høns. Den spiser nemlig gerne de små husdyr, hvis den får held til at møve sig ind i deres bur eller indhegning
Holder du kaniner, høns eller andre mindre husdyr udendørs, bør du selvsagt sørge for, at buret er lukket grundigt af i både top, bund og sider, så ræven ikke kan komme ind. En ihærdig ræv kan også sagtens løfte græsningsbure, hvis den er sulten nok. Har du et flytbart græsningsbur, så sørg for, at det er pløkket godt ned i jorden, så det ikke kan løftes så nemt.
Brug tråd og hegn af en kraftig kvalitet. Undgå at bruge kyllingetråd eller plastikhegn, for det kan ræven let bide eller flå sig igennem. Overvej også at bruge firkantet volierenet fremfor sekskantet trådnet, hvis du på samme tid også vil sikre dig mod måren.
Foto: Colourbox
Kan ræve overføre sygdomme til mennesker og dyr?
Ræve kan godt overføre sygdomme til mennesker, hunde og katte, men sandsynligheden er meget lav.
Bændelorm
Har du ræve i haven, bør du være på vagt over for dens ekskrementer, da de kan være inficeret med æg fra en særlig type bændelorm (Ekinokokkose), som også kan angribe mennesker og hunde. Ormen er dog yderst sjælden og der er således kun påvist ganske få tilfælde i Danmark.
Selvom sygdommen ganske vist er ekstremt sjælden, så sørg alligevel for altid at vaske grøntsager og krydderurter grundigt, hvis du har ræve i haven.
Bid fra ræven
Ræve bider kun i selvforsvar, så vil du jage den væk, bør du sørge for, at den har en flugtvej. Rævebid ikke farligere end alle mulige andre dyrebid. Såret bør naturligvis renses og behandles. Ligeledes bør du kontrollere med egen læge, om din stivkrampevaccination stadig er virksom. Hvis ikke, bør du få en ny med det samme.
Skab
De nordiske rævebestande har siden 1980’erne været under pres fra udbrud af skab. Skab er en 0,2-0,4 mm lang mide, der optræder som hudparasit hos en række pattedyr. Miden graver gange i huden, hvilket medfører en voldsom kløe, svækker hudens modstandskraft og giver grobund for sår og infektioner.
Angrebet forværres af, at ræven kradser og klør sig vedholdende for at komme irritationen til livs. Pelsen tager også skade og falder af i totter, primært fordi den underliggende hud ganske enkelt ødelægges. Typisk dør ræven efter få måneder af afkræftelse, sult og følgesygdomme.
Skab kan angribe andre pattedyr, herunder hunde og katte. Skabmider kan ikke overleve på mennesker, her forårsager den blot gener i form af kløe og hudirritation.
Sygdommen er heldigvis meget nem at behandle, men kræver at man søger dyrlæge (eller praktiserende læge) ved mistanke.
Hvordan slipper du af med ræve i haven?
Ræven kan være til gene, hvis den fx får unger under dit hus eller udhuse, eller hvis den graver i haven eller efterlader sin afføring. Sørg derfor for at dække alle påbegyndte rævehuller til, og fjern evt. tæt beplantning op ad udhuse og lign. eller i hjørner af haven, hvor det kan være fristende for en ræv at anlægge sin hule.
Ræven betragtes dog ikke som et decideret skadedyr, og de fleste bør fint kunne leve med at få besøg af ræven i haven indimellem. Det er naturligvis værd at huske, at den er et vildt dyr, og at du derfor aldrig bør fodre den eller forsøge at gøre den tam. Jag den hellere væk, så snart du ser den ved dit hus.
Kommunen har ikke pligt til at hjælpe dig af med en generende ræv. Nogle kommuner har dog en aftale med den lokale jagtforening, der kan hjælpe dig af med rævene, typisk ved at sætte fælder op. Brug af gift til bekæmpelse af ræve er helt og aldeles forbudt, ligesom det heller ikke er lovligt at skyde dyrene i byzone.
Kontakt kommunens teknik- og miljøforvaltning eller nærmeste afdeling af Skov- og Naturstyrelsen, hvis du er i tvivl om, hvordan du griber et ræve-problem an på den bedste og mest skånsomme facon.
