Hvad er elskam?

Elskam: ’skam over at bruge for meget el’

Kilde: Dansk Sprognævn
 

I 2022 kom ordet elskam på Dansk Sprognævns nyordsliste. Ordet betyder ’at skamme sig over at bruge for meget el’. ’Elskam’ var desuden en af topkandidaterne til at blive årets danske ord i 2022.

Men måske er der alligevel ikke så stor grund til at skamme sig over sit elforbrug, for faktisk ser lidt under halvdelen af os slet ikke negativt på andre, der ikke sparer ekstra på vand eller varme. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Videncenteret Bolius i december 2022.

42 % el-skammer ikke naboen

42 % af alle danskere svarer i undersøgelsen, at de slet ikke ser negativt på andre, der ikke sparer ekstra på strøm eller varme, 25 % gør det i mindre grad og kun 6 % ser i høj eller meget høj grad negativt på andre, der ikke sparer ekstra på strøm eller varme.

Vi vil ikke udskamme vores nabo

Når der er så mange, der ikke ser negativt på andre, der ikke sparer ekstra på vand eller varme,  hænger det sammen med, at de færreste mennesker har lyst til at udskamme andre. Det forklarer Mette Mechlenborg, seniorforsker ved institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet – og som i øvrigt introducerede begrebet ’elskam’ i september 2022.

– Vi ved, hvor kompliceret det er at spare, vi ved, hvor mange krav, der er til mennesker i hverdagen - vi skal gå til fitness, spise økologisk, ringe til vores mor osv. Vi har mange dilemmaer hver dag, og den forståelse lægger vi over på vores nabo. Det er en positiv ting. I Danmark har vi demokrati, vi har frihed til at have vores egen mening, og andre må gerne mene noget andet end mig. Vi vil ikke udskamme, siger Mette Mechlenborg.

– Men der er alligevel 25 %, der svarer, at de i mindre grad ser negativt på dem, der ikke sparer ekstra på vand eller varme, og 6 %, der i høj grad eller meget høj grad svarer det – hvordan kan det være?  

– 25 % er faktisk også rigtig mange. Det er hver fjerde, der svarer, at de ser negativt på andre, der ikke sparer ekstra på vand eller varme. Det siger to ting om os: Vi er bevidste om vores energiforbrug, og vi måler os selv overfor fællesskabet. Når man svarer, at andre gør det mindre godt, så siger man samtidig, at man selv gør det bedre, siger Mette Mechlenborg og uddyber: 

– Vi er ikke interesserede i at udskamme vores naboer, men 25 % siger alligevel, at de er bæredygtighedsorienterede og indstillet på at spare, og at de kan se, at andre gør det mindre godt. Energikrisen har gjort, at vi er blevet beviste om, at energi er et privilegie og ikke en ubegrænset ressource. Vi diskuterer elskam og energipriser, og det er med til at øge bevidstheden om, hvordan vi forbruger. Det er fedt, at 25 % tænker ”Jeg har rykket mig”, siger hun.

Vi vil opleve mere elskam, hvis der bliver mindre energi

Hvis der kommer mangel på energi, så vil det skabe mere elskam, end vi oplever nu, det forudser Mette Mechlenborg.

– Når samfundet ændrer sig, så kræver det et kollektivt skift, for pludselig har samfundet brug for, at vi ændrer adfærd, og skam og skyld er en virkelig effektiv motivationsfaktor, når vi mennesker skal ændre vaner, forklarer hun.

Hun sammenligner en mulig kommende energimangel med covid-19-krisen:

– Vi forhandlede nye grænser for, hvordan vi opførte os i det offentlige rum under covid-19-krisen. Og når Mette Frederiksen siger, at vi skal spare på energien, så bliver der et kollektivt pres, og vi kan sagtens tælle kilowatt-timer og tjekke, hvor meget vi sparer i kroner og ører, men noget af det mest effektive, når vi mennesker skal ændre vaner, det er faktisk skyld og skam, siger hun.

Mere el-skam blandt de yngre

Hos de yngre på 18-24 år ser billedet noget anderledes ud sammenlignet med det generelle billede. Her ser over dobbelt så mange, nemlig 15 %, i høj eller meget høj grad negativt på andre, der ikke sparer ekstra på strøm eller varme.

– De unge er dem, der kommer til at leve med energikriser og klimaforandringer, og de kommer til at skulle løse udfordringerne. Derfor er der flere unge, der er negativt indstillet overfor dem, der ikke sparer på energien. De kigger på de ældre og tænker: ”De boomers, de forstår jo ingenting”. Og det er til en vis grad sandt, men også unuanceret, for når man har levet med nogle vaner i 20 år, så er de meget svære at bryde ud ad, mener Mette Mechlenborg.

Hos de ældre på 65+ peger pilen den anden vej, da blot 3 %, og dermed kun halvt så mange som i forhold til den samlede gruppe af danskere, i høj grad eller meget høj grad ser negativt på andre, der ikke sparer ekstra på strøm eller varme.

–  De ældre har levet med de her vaner i mange år, de har tilkæmpet sig goder som at kunne tænde lys i rum, man ikke lige bruger, og varme op til mere end 19 grader. De privilegier er hårde at slippe, og mange ældre vil spørge: ”Kan det betale sig?”, siger Mette Mechlenborg.